Debat

Spørg Pernille om det, der rigtigt optager lærerne

Hvilke erfaringer har vi med en stor omstilling, og hvordan kan vi blive klogere? Pernille?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Børne- og undervisningssektoren har været nødt til at omstille sig på rekordtid på grund af covid-19 (...) Alle de erfaringer, der følger med så stor en omstilling - både de gode og de dårlige - skal vi samle sammen, så vi alle kan blive klogere..."

Det siger undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, for det har Folkeskolen.dk kunnet læse sig til uvm.dk.

Hm, erfaringer med en stor omstilling... blive klogere...

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Foretag dog et rigtigt interview med Pernille Rosenkrantz-Theil, og spørg hende om det, der optager alle lærere.

Hun talte på kongressen, hvor hun tog deltagerne med storm. For hun havde respekt for lærerne. Talte om lærerkonflikten og arbejdstidsloven fra 2013, og det havde ikke været "et kønt syn".

Pernille har tidligere været kendt for sin klare og markant tydelige tale; så hvad betød 'ikke et kønt syn'?

Ingenting åbenbart. Hun har ikke sagt mere.

Og siden har ingen journalister, hverken dagblade eller her på mediet, spurgt ind til dette udsagn.

Pernille Rosenkrantz-Theil vil ikke anerkende, hvordan den tidligere socialdemokratiske regering og KL sammen i et lukket forum planlagde lockout og lovindgreb ned i mindste detalje, og politikkerne udstak løfter om skolereformen på kommunernes vegne, som de ikke kunne ikke indfri.

Hun var med socialdemokratiet til at bilde befolkningen ind, at udvidelsen af skoledagen bare kunne finansieres ved, at lærere underviste en større del af deres arbejdstid, og Mette Fredriksen underskrev lov 409.

Foretag dog et kritisk interview som fagjournalist for lærerstanden.

Og - hvis hun ikke vil svare, så er det historien at bringe.

Til gengæld fik vi rene ord for pengene fra Pernille Rosenkrantz-Theil tilbage i januar:

»Nu har jeg været rundt og snakke med alle lærerne i hele Danmark, og de synes alle sammen, at skoledagen skal være endnu kortere. Jeg er ikke enig«.

Hun vil ikke rulle noget tilbage; Pernille Rosenkrantz-Theil fastholder de lange skoledage.

Få hende til at svare på det første, jeg skrev, og stil hende så det opfølgende spørgsmål:

"Er det rimeligt, at de mange flere læste undervisningstimer er blevet betalt med lærernes forberedelsestid?"

Pernille kører frem med påstanden om, at alle fra starten vidste, at reformen ville medføre et dyk. Det er jo ikke rigtigt. Reformpolitikerne mente alle, at vi ville se en bedre folkeskole i løbet af ganske få år.

Det ville standse flugten til privatskolerne, det ville gøre elever, forældre glade, selv lærerne ville elske det.

Spørg hende ind til resultatet!!!