"Jeg mener ikke, at der er et aktuelt behov for at ændre rammerne for undervisning i kristendom fra centralt hold. Med de rammer, der er i dag, er jeg tryg ved, at de dygtige lærere og skoleledere på landets skoleledere sikrer en god undervisning i faget".

Sådan lød det fra undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), da hun onsdag eftermiddag skulle svare på spørgsmål fra Dansk Folkepartis Jens Henrik Thulesen Dahl og Marie Krarup i kølvandet på sin omdiskuterede nedlæggelse af en rådgivningsgruppe, der blev nedsat under den tidligere regering med det formål at pifte nyt liv i kristendomsfaget i folkeskolen.

Inden ministerens konstatering havde Jens Henrik Thulesen Dahl indledende spurgt hende, hvad hendes holdning er til kristendomsundervisning i folkeskolen, og om hun mener, at "der kan være behov for at kigge på, hvordan undervisningen kan styrkes".

Baggrunden for spørgsmålet var, at Jens Henrik Thulesen Dahl - som andre borgerlige skolepolitikere - undrede sig over nedlæggelsen af rådgivningsgruppen, før arbejdet i gruppen overhovedet var gået i gang.

Undervisningsministeren fyrer rådgivere, inden de nåede at mødes 

"Kristendommen er jo Danmarks åndelige fundament. Det er for os i Dansk Folkeparti afgørende, at børn og unge får den viden om kristendommen for at kunne forstå Danmark. Nu stod faget til at få ny ilt til hjernen med rådgivningsgruppen. Er der ikke behov for at udvikle faget og komme videre? Jeg får den tanke, at ministeren måske helst så, at faget blev helt sløjfet", lød det fra Jens Henrik Thulesen Dahl, der er partiets undervisningsordfører.

"Det er nogle ret vilde konklusioner, der bliver truffet her", konstaterede undervisningsministeren og henviste til, at der allerede - som i alle fag - findes en faggruppe, der har til formål at følge og udvikle kristendomsfaget. Og mere er der ikke behov for, lod hun forstå.

Et stort blankt 'intet'

Hun forklarede samtidig, at grunden til at der gik så lang tid, inden rådgivningsgruppen fik besked på, at den var nedlagt, var at hun har forsøgt at "dykke ned i, hvad det egentlig er, de kvalitativt beskæftiger sig med, som ikke allerede bliver løst".

"Og eftersom der bagefter står et stort blankt 'intet - udråbstegn', så har jeg nedlagt den. Jeg mener ikke, at det er en god idé at have folk siddende lag på lag på lag for at beskæftige sig med det samme", understregede ministeren.

DF's Marie Krarup forsøgte at få ministeren til at svare på, om hun har overvejelser om at gøre faget obligatorisk - for "lige nu er det jo det eneste fag, man kan blive fritaget for", lød hendes begrundelse.

Vigtigt for den almene dannelse

Her lød det - igen - fra Pernille Rosenkrantz-Theil, at regeringen ikke har intentioner om at ændre på rammerne for faget.

"Jeg anerkender, at faget er vigtigt for den almene kulturelle dannelse af børn og unge. Og faget lever. Men jeg mangler at høre fra Dansk Folkeparti, hvad det er de synes, lærerne gør forkert derude. Der ligger jo en underlig underkendelse af de utroligt dygtige lærere, der underviser i kristendom til hverdag", sagde hun - og tilføjede:

"Jeg synes, at rammerne for faget er fine, som de er. Men det står altid ordføreren frit at rejse det i folkeskoleforligskredsen, hvis man har gode idéer til, hvordan man kan forbedre noget - så er jeg all ears. Men løsningen er ikke at nedsætte alle mulige arbejdsgrupper, råd og nævn".

Religionsforsker: Kristendom fylder for meget i faget