Skolerne og lærerne har brug for mere frihed til selv at vurdere, hvordan de fremadrettet skal understøtte elever, der som følge af corona-epidemiens hjemsendelser har oplevet at mistrives.

Børne og Undervisningsudvalget havde onsdag inviteret flere aktører på uddannelsesområdet til at diskutere, hvordan man bedst muligt håndterer trivslen på skolerne i en genåbningstid.

"Mange unge har været sendt hjem i flere måneder grundet covid-19. Det har betydet fjernundervisning, men det har også betydet manglende samtaler og samvær med forbilleder i form af lærere og deres venner", indledte Ellen Trane Nørby, undervisningsordfører for Venstre.

"Mange unge har vist tegn på mistrivsel. Manglende motivation, angst og følelsen af isolation. Det ses både nu, men der kan også være risiko på farer på sigt såsom fagligt efterslæb".

DLF's tre forslag

Blandt oplægsholderne til dagens temamøde var Danmarks Lærerforening. Her gav næstformand Dorte Lange via en online-forbindelse konkrete bud på, hvordan politikerne på Christiansborg kan understøtte, at skolerne kommer bedst muligt ud af perioden med covid-19. 

"Vi har tre ønsker til, hvordan man håndterer elevernes faglige udfordringer og problemer med mistrivsel. Der findes ikke et quick fix, men vi anbefaler, at vi selv får lov til at finde ud af det i skolerne. Mange af mulighederne, vi har fået gennem nødundervisningen, har gjort, at vi har leveret undervisning med udgangspunkt i eleverne. Den tilgang skal kunne fortsætte", sagde Dorte Lange.

Lærerforeningen ønsker derudover, at der holdes fast i de kortere skoledage på skolerne, men at der samtidig skal sættes mere tid af til lektiecaféer, co-teaching og virksomhedsbesøg, der kan rykke lærerne og eleverne tættere sammen.

"Kortere skoledage skal ikke betyde, at der skal være mindre fokus på fagligheden. Det skal betyde, at vi får bedre mulighed for at give eleverne, det de har brug for, og at indrette os mere fleksibelt. Det handler om at give færre timer, men mere kvalitet".

Endelig handler det også om at give elever, der er i fasen omkring skifte fra skole til ungdomsuddannelse, bedst mulige vilkår i en svær tid.

"Vi anbefaler en slags omvendt brobygning, så man eksempelvis som elev kan komme tilbage i 10. klasse i en re-visitation, fordi man mangler det sociale fællesskab eller et fagligt boost", sagde Dorte Lange.

DLF: Corona-perioden har vist, hvor meget bedre skoledagen vil være, hvis den blev kortere

Lokale erfaringer kræver lokale løsninger

Selvom politikere og oplægsholdere fra skole- og uddannelsesfeltet primært talte om at bekæmpe fagligt efterslæb og at genoprette trivsel, pointerede Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, at der også er positive elementer at tage med fra hjemsendelserne.

"Vi skal også på med at sige, at vi udelukkende skal modvirke konsekvenserne af hjemsendelserne. Der er også gode historier iblandt. Mine bekymringer er derfor blandt andet, at politikerne tager generelle beslutninger på et svagt grundlag. Det skal ikke forstås som en kritik, for det er svært at tage beslutninger ud fra denne situation", sagde Claus Hjortdal.

I stedet for at komme med løsningerne centralt, mente skolelederformanden, at der lokalt skal tages hånd om eleverne.

"Der er børn, der virkelig mistrives nu. Jeg er bekymret for, om vi kan give dem den hjælp og støtte, de har brug for. Jeg mener, at de enkelte skoler skal have stor frihed. Det er lokalt, man har viden om de enkelte elever og deres behov".

Ifølge Anne-Sophie Callesen, undervisningsordfører for Radikale Venstre, giver det mening med større selvbestemmelse på de enkelte skoler:

"Det har jo vist sig, at lærerne langt hen ad vejen godt kunne håndtere situationen. Vi politikere må kunne lære noget af at give mere autonomi til lærerne helt generelt".

Også Thea Enevoldsen, formand for Danske Skoleelever, efterspurgte fortsat stor frihed og fleksibilitet på skolerne for at få styr på elevernes trivsel.

Elever skal ikke tilbydes undervisning, hvis de har været i Sverige uden godkendelse

Forsker: Savn og ensomhed er bredt problem

Flere af deltagerne lagde vægt på corona-hjemsendelsens sociale slagside, hvor i forvejen socialt udsatte elever i højere grad er blevet koblet af.

Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef for pædagogik og dannelse på Via University College, er det også en vigtig problemstilling. Men den står ikke alene:

"Savnet og ensomheden har været stort. Sådan gælder det bredt set. Det rammer flere elever. Også dem, der kommer fra resursestærke hjem og som har fulgt med under nødundervisningen. Begrebet om udsatte er blevet gjort bredere, men erfaringerne skærper også vores blik på, at vi bliver nødt til at understøtte bestemte hjem i genopbygningsfasen på differentierede måder", sagde han.

Lærere bekymrede over nødundervisningens sociale slagside

"Der er selvfølgelig bestemte grupper, der har været særligt ramte. Dem, man ikke har kunnet komme i kontakt med gennem Aula eller på mobilen. Vi ser hjem, hvor forsamlingsforbuddet er blevet brudt, fordi der sidder 13 børn med en mor i en lejlighed. Derfor har vi også set, at man har brugt mange differentierede indsatser. Lærere og pædagoger har forsøgt at komme i kontakt med børnene på forskellige måder".

Og for begge grupper har det været særligt afgørende at vende tilbage i skole, mente han.

"Skolens faglige, fysiske og sociale fællesskab er fuldstændigt afgørende for trivslen. De kan ikke erstattes".