Rådmand Thomas Medom og hans kollega Kristian Wûrts vil finansiere en ny indsats mod fravær med de penge, som det koster at drive Familieskolerne.

Rådmænd vil styrke indsatsen mod elevfravær med penge fra tilbud til sårbare elever

To rådmænd i Aarhus vil styrke indsatsen mod elevfravær. Nu viser det sig, at de vil finansiere det nye trivselsteam ved at nedlægge Familieskolerne, som netop arbejder på at styrke elevers tilknytning til deres klasse. Forløbet møder stærk kritik.

Publiceret

Familieskolerne

Familieskolerne er et tilbud til børn i 0. til 6. klasse,som:

  • Har problemstillinger, der gør det vanskeligt for dem at være iegen klasse og SFO
  • Har svært ved at koncentrere sig, modtage fælles beskeder ogfølge undervisningen
  • Har "bekymrende" fravær over en længere periode
  • Er udadreagerende og ofte kommer i konflikt med andre elever,lærere og pædagoger
  • Opleves og oplever sig 'usynlige' i sociale fællesskaber
  • Opleves ukoncentrerede og/eller udadreagerende i hjemmemiljøetog derfor let kommer i konflikter

Familieskolen træner eleverne i at håndtere de udfordringer, deropstår i skolen. Det sker ved at inddrage barnet, lærerne,pædagogerne og familien, så de sammen kan understøtte barnetsinklusion i klassen.

Familieskolen:

  • Styrker barnet i at være aktiv i klassen
  • Øver barnet i at samarbejde med andre børn og voksne
  • Afhjælper fastlåste konflikter i familien
  • Hjælper forældre med at forstå deres barn på en måde, somstøtter barnets udvikling
  • Styrker samarbejdet mellem lærere, pædagoger og forældre
  • Hjælper med at udarbejde udviklingsmål for de professionelleomkring barnet
  • Deltager i løbende faglig sparring og supervision medpersonalet omkring barnet.

Sammen med barnet deltager forældrene i en gruppe på fem til tifamilier, hvor deltagerne lærer af hinandens erfaringer.

Et familieskoleforløb varer fem-seks måneder og foregår to gangeom ugen. De øvrige dage er eleven i sin egen klasse og harundervisning som normalt.

Familieskolen er et dagbehandlingstilbud under Børnecentret iAarhus Kommune og samarbejder med værtsskolerne Tilst Skole vestfor Aarhus, Tovshøjskolen i Brabrand og Vorrevangskolen inordbyen.

Kilde: aarhus.dk

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I dag skal byrådet i Aarhus tage stilling til et forslag om et tværgående udviklingsarbejde om øget trivsel og nedbringelse af elevfraværet. Det skal på initiativ af rådmand for børn og unge Thomas Medom (SF), og rådmand for sociale forhold og beskæftigelse Kristian Würtz (S).

To dages fravær om måneden betyder et helt års tabt læring over et skoleliv

"I Aarhus Kommune har vi igennem mange år haft fokus på betydningen af fremmøde og deltagelse i fællesskaber. Og fraværet i de aarhusianske folkeskoler er faktisk også lavere end i landets andre store byer. Alligevel mener vi, at vi skal gøre mere" skrev de to kolleger i et debatindlæg på folkeskolen.dk den 17. maj.

Trivselsteam finansieres af tilbud, som netop arbejder med fravær

Hvis et flertal siger ja til forslaget fra de to rådmænd, nedlægger de samtidig Familieskolerne, som har eksisteret siden 2005. Dette tilbud er forankret på tre folkeskoler og er et tilbud til elever fra 0. til 6. klasse, som har brug fFamilieskolerneor støtte for at bevare tilknytningen til deres klasse.

Nedlæggelsen af Familieskolerne skal finansiere de cirka fem millioner kroner, et nyt trivselsteam koster årligt. Der er således ikke tale om en besparelse, men om en omprioritering. Men det vækker kritik fra blandt andre Aarhus Skolelederforening.

Aarhus: En ud af ti elever mister et skoleår grundet fravær

Også måden nedlæggelsen sker på står for skud. Kritikere mener blandt andet, at beslutningen om at nedlægge Familieskolerne allerede er taget, fordi der ikke længere visiteres elever til de tre familieskoler. Ifølge lokalavisen JP Aarhus fik de relevante medarbejdere den 17. februar at vide, at der indtil videre ikke må optages flere i Familieskolerne.

"Familieskolerne har før været lukningstruet, men er hver gang blevet reddet. Men når en sag først kommer i byrådet, er løbet kørt. Vi har ikke brug for endnu et projekt. Vi har brug for et tilbud, der virker. Familieskolen er ikke perfekt, men så lad os gøre den bedre", siger Janus Boye til folkeskolen.dk/specialpædagogik. Han er formand for Foreningen Forældrestemmen, der arbejder for, at børn og unge trives i hverdagen.

Familieskolen fortjener en involvering af relevante aktører

Forældrestemmen har ikke afgivet høringssvar. Det har Stine Villumsen til gengæld. Hun har i år haft den yngste af tre sønner i et forløb på Familieskolen i Tilst, og i sin fire sider lange reaktion til byrådet hæfter hun sig blandt andet ved beslutningsprocessen.

"En lukning af Familieskolerne er allerede en realitet, når indstillingen rammer byrådet den 10. juni, for de sidste igangværende forløb er under afslutning, og ingen nye familier er visiteret til opstart", skriver hun.

Ifølge Stine Villumsen var der planlagt en intern høringsperiode fra 29. april til 20. maj 'kun' for Børnecentrets MED-udvalg under sociale forhold og beskæftigelse. Først da Århus Lærerforening henvendte sig den 19. maj, blev de to rådmænds indstilling sendt til udvalgte organisationer.

"Af respekt for den enorme betydning Familieskolerne gennem 15 år har og har haft for i omegnen af tusind hårdt belastede familier, fortjener de en proces, hvor man med rettidigt omhu informerer og engagerer alle de mange relevante aktører, der vil mangle dem, hvis de forsvinder", skriver Stine Villumsen, som har fået høringsmaterialet tilsendt af Foreningen Forældrestemmen.

"Det er ikke rettidig omhu at iværksætte en lukning af Familieskolerne, og først når den er næsten effektueret at påbegynde en diskussion heraf i de relevante udvalg og fora", tilføjer Stine Villumsen

Lærerforeningen fik materialet dagen før høringsfristens udløb

I alt er der indkommet otte høringssvar. To af dem er fra Århus Lærerforening, som i første omgang undrer sig over, at lærerforeningen først fik indstillingen med bilag efter at have henvendt sig til kommunen.

"Vi undrer os over, at vi som faglig organisation ikke har været inddraget tidligere i processen.  Vi vil meget gerne inddrages og stiller os som faglig organisation for de fagprofessionelle til rådighed for kvalificering både nu og i den kommende udviklingsproces", skriver næstformand Dorthe Ryom Fisker.

Opråb til lærere og ledere: Skolen skal gøre meget mere for at forhindre fravær

Hun har ikke et bud på, hvorfor Aarhus Kommune valgte at holde organisationerne uden for.

"Familieskolerne bruges af mange, også lærere, og derfor reagerede vi straks, da vi hørte, at der var planer om at nedlægge tilbuddet", siger Dorthe Ryom Fisker til folkeskolen.dk/specialpædagogik.

Også Aarhus Skolelederforening modtog først materialet dagen før høringsfristen udløb.

"Da skolerne i Aarhus i mange år solidarisk har betalt til Familieskolerne, og det af materialet ser ud til, at dette skal fortsætte, havde det været ønskværdigt, at vi havde været inddraget langt tidligere i processen", skriver formand Helle Mønster i skoleledernes høringssvar.

På opfordring fra Århus Lærerforening forlængende kommunen høringsfristen med en uge.

Næsten halvdelen har et fald i fraværet

En evaluering af Familieskolerne fra 2019 konkluderer blandt andet:

  • at forældre, klasselærere og skoleledere oplever, at der sker fremgang hos eleverne blandt andet. fagligt og socialt, men at fremgangen afhænger af elevens problematikker.
  • at statistisk er det vanskeligt at se nogen fremgang i trivsel og et fald i fravær hos eleverne.
  • at familieskolen er med til at skabe et bedre skole-hjem-samarbejde.

Evalueringen får de to rådmænd til konkludere, at der er behov for at gentænke tilbuddet til elever, som har brug for en indgribende indsats. Den sammenfatning er moren Stine Villumsen ikke enig i. Hun henviser blandt til, at det fremgår af evalueringen, at 46 procent af eleverne har et fald i fraværet, mens det hos resten er enten status quo eller steget.

Familieskolerne er evalueret på et spinkelt grundlag

Familieskolerne er blevet evalueret på et spinkelt grundlag, mener Aarhus Skolelederforening.

"Umiddelbart kan det være svært at forstå, at elevtrivselsmålingen indgår som validt data i evalueringen. For hvad svarer barnet ind i 'hjemklassen', 'Familieskolen' eller noget helt tredje", spørger formand Helle Mønster.

Hun efterlyser data om, hvilke distrikter elever og familier er henvist fra fordelt på henvisningsårsag, hvordan antallet af indskrevne familier har fordelt sig på de tre familieskoler, hvordan gennemstrømningen af personale har været, og hvem der har henvist familierne.

Århus Lærerforening hæfter sig ved, at de kvalitative data fra evalueringen beskriver gode effekter på samarbejdet med forældrene, opblødning på et konfliktfyldt skole-hjemsamarbejde og forældre, som efter forløbet på Familieskolerne tager mere ansvar for barnets skolegang.

"Det handler ikke kun om nedgang i fraværet. Der sker en udvikling på andre parametre, og derfor foreslår vi, at der laves en mere grundig evaluering, inden politikerne beslutter, hvad der skal ske", siger Dorthe Ryom Fisker.

Skolelederne fraråder en lukning af Familieskolerne

Familieskolerne har været med til at sætte struktur på barnets og familiens dag og styrket forældrerollen, oplever Århus Skolelederforening. Sammenholdt med det spinkle grundlag for evalueringen fraråder foreningen derfor en lukning af Familieskolerne

Århus Lærerforening tager indstillingen til dagens byrådsmøde til efterretning, men opfordrer til, at det inden vedtagelse af en ny indsats gøres tydeligt, hvad der skal til for at afhjælpe udfordringen med fravær.

Når lærerforeningen ikke advarer mod at nedlægge Familieskolerne, skyldes det, at foreningen savner en bredere analyse af, hvad der er brug for.

"Jeg har selv som lærer haft to elever i Familieskolerne, og når forældrene får andre familier at spejle sig i, ser de, at det ikke er dem, der er noget galt med. De har 'bare' en udfordring, og den kan de arbejde med. Det vil være spændende at se på, hvordan det arbejde kan gøres tæt på barnets hjemskole, for man skal ikke kun se på fravær. Vi skal have helheden med, så lad os se på det, inden man tager stilling til, om Familieskolerne skal nedlægges", opfordrer næstformanden.

Kommunen når hverken mange nok eller bredt nok ud i dag

Børn- og ungerådmand Thomas Medom erkender i et skriftligt svar til JP Aarhus, at høringen blev for snæver, og derfor fik organisationerne mere tid til at svare

"Når der bliver stillet forslag om omlægninger som denne, er der også et hensyn at tage til de mennesker, hvis daglige indsats er i spil. Det kan være en vanskelig balance at ramme,« uddyber SF'eren.

Også social- og beskæftigelsesrådmand Kristian Würtz har svaret avisen skriftligt.

»Familieskolerne har hjulpet en del børn og familier, og vi har gjort os erfaringer undervejs, som vi bestemt vil tage med videre. Men problemet med fravær er både omfattende og kompliceret, og vi har vurderet, at vi hverken når mange nok eller bredt nok ud i dag.«

Byrådsmødet i Aarhus begynder kl. 16. Du kan læse mere via dette link:

Læs mere

Byrådets dagsorden - se punkt 15