Specialundervisning
0   41

Selvstændig specialskole giver eleverne en identitet

Eleverne på Lundevejsskolen i Hørsholm er stolte af, at de nu har deres egen skole. De trives også bedre, fordi de har fået flere kammerater. Det er også blevet lettere for lærerne at undervise, fortæller skoleleder og tillidsrepræsentant.

»Har du fået nye bøger i dansk?« spurgte en mor sin datter en af de første dage efter sommerferien sidste år.

Pigen var begyndt på den nyåbnede Lundevejsskolen, som har overtaget elever fra fire små specialtilbud i Hørsholm Kommune. Men hun havde ikke fået nye bøger.

Artiklen fortsætter under banneret

»Så har du vel fået en computer eller en tablet?« lød morens opfølgende spørgsmål.

Det havde datteren heller ikke, for udstyret var ikke klar endnu.

»Men ved du hvad, mor? Jeg har fået fire nye venner«.

Skoleleder Thomas Nyborg refererer dialogen, som han har fået gengivet af moren sammen med en erkendelse af, at hun havde haft for stort fokus på det skolefaglige.

»Vi begyndte skoleåret med at arbejde med det relationelle. Alt var nyt, og relationerne skulle på plads, for at eleverne kan trives og lære noget. De tidligere tilbud var rettet mod forskellige diagnoser og havde hver kun ti elever, så hvis man ikke lige klikkede med nogle af de andre, kunne man have det svært«, siger han og vurderer, at mange af eleverne har følt sig ensomme.

»Hvis man gør det, er man trist, både når man skal hjemmefra, og når man kommer hjem igen. Flere forældre har meldt tilbage, at deres børn er glade for at gå på Lundevejsskolen, for nu har de nogle at være sammen med. Det smitter af på vores skolefritidsordning. Der kommer mange flere, fordi eleverne kender hinanden på tværs af grupperne«.

Lærerne har samme oplevelse med eleverne, fortæller tillidsrepræsentant Marie-Louise Bang.

»Vi har for eksempel en elev, som i stort set hele sin skoletid har været ene pige blandt drenge. Hun synes ikke, det er specielt sjovt at spille fodbold og hockey, så hun var nødt til at søge kontakt hos os voksne. Nu har hun fået nogle at spejle sig i«.

Grupper i stedet for klasser

Det er helt bevidst, at skoleleder Thomas Nyborg taler om grupper i stedet for klasser.

»Som samlet tilbud behøver vi ikke kun at se på diagnoser. I stedet tager vi udgangspunkt i, hvad eleverne kan, og fordeler dem i grupper, hvor de matcher hinanden fagligt. En elev, som aldersmæssigt hører til i 3. klasse, kan blive undervist sammen med elever fra 1. årgang. Hvis vi siger til ham, at han skal undervises med nogle fra 1. klasse, opfatter han det let som et nederlag. Derfor har vi italesat, at de er i gruppe med dem, de kan lære noget sammen med, og vi har hørt flere elever sige til hinanden, at 'det er meget bedre, at vi to er sammen, for vi passer til hinanden'. Når eleverne siger det i skolen, siger de det også derhjemme, og det får forældrene med«, siger Thomas Nyborg.

De homogene grupper skaber bedre trivsel for både elever og lærere, tilføjer Marie-Louise Bang.

»Når meget udadreagerende elever er sammen med stille elever, bare fordi de har den samme diagnose, er det svært at passe på de stille. Her er det nemmere at være på forkant med hele gruppen frem for at skulle være det med hver enkelt elev. Det er også lettere at tilrettelægge undervisningen, når eleverne matcher hinanden, og det betyder, at de kan holde pause samtidig. Så som lærere behøver vi ikke hele tiden at være i alarmberedskab«, siger tillidsrepræsentanten.

Lærerne har forskellige fagligheder

Eleverne møder i deres gruppe om morgenen, hvor kontaktlæreren gennemgår dagens program. De slutter også af i gruppen, men indimellem kan de lave noget på tværs. Både indskoling, mellemtrin og udskoling er for eksempel i gang med et projekt forskellige steder i skoven.

»At skolen er selvstændig, betyder, at eleverne har en skole med sin egen identitet: 'Det er her, jeg går - det er min skole'. Men det er et tveægget sværd, for en specialskole har noget negativt over sig. Det var en bekymring, mange forældre havde, da vi åbnede - at vi ville blive betragtet som en tosseskole. Men vi er en skole som alle andre, og forældrene er glade for, at de kan præge skolens værdisæt«, siger skolelederen.

Marie-Louise Bang forventer, at Lundevejsskolen kommer til at køre endnu bedre i næste skoleår og blandt andet skabe flere tværfaglige forløb for eleverne.

»Vi begyndte skoleåret med at pakke flyttekasser ud og måtte også klippe en hæl og hugge en tå, for vi kom fra forskellige kulturer. Men det er en klar gevinst, at vi har fået et større lærerværelse. Vi har arbejdet med forskellige elevgrupper, og derfor kan vi byde ind med forskellige fagligheder, når vi udvikler pædagogikken omkring en elev«.

Hun har svært ved at give et konkret eksempel på, hvad hun selv har lært under en faglig sparring.

»Det foregår meget som pingpong på vores teammøder og til supervision, men der er ingen tvivl om, at vi har fået et bedre fagligt miljø. Samtidig har vi fået mulighed for at skabe et bedre læringsmiljø for eleverne. Alene rammerne er bedre end det, de fleste af os kommer fra. Nu har vi for eksempel en legeplads, og en forudsætning for god læring er, at eleverne kan få de pauser, de har brug for«, siger Marie-Louise Bang.

Skolelederne samarbejder tæt

Thomas Nyborg sidder i det kommunale ledelsesfællesskab på lige linje med sine lederkolleger fra de almene skoler. At der kun er fem skoler i kommunen i alt, gør det muligt for skolelederne at tale om elever med udfordringer, når de mødes hver 14. dag.

»Vi ser på, om en elev kan have gavn af at begynde hos os, eller om det vil være bedre, at eleven kommer ind i en klasse på en af de andre skoler. Eller måske har vi en elev, som er god til fysik/kemi. Så kan det være, at han kan deltage i det fag i en almen klasse. Først med støtte fra os og siden alene«.

Elevernes udfordringer forsvinder ikke af at gå på Lundevejsskolen. Opgaven er at lære dem at håndtere udfordringerne, så de kan uddanne sig og indgå i samfundet.

»Vi lægger os i selen for at få eleverne tilbage i almenskolen. Vi har ikke sluset nogle helt ud i endnu, men vi har en elev på bedding«, fortæller Thomas Nyborg.

Der venter også en opgave med at sætte skolens specialpædagogiske kompetencer i spil i skolevæsenet.

»Vi skal finde ud af, hvad der er den bedste måde at gøre det på for os. Det kan være, at lærerne skal have timer til at observere, vejlede og sparre med kolleger i almenskolen, men vi kan også oprette et kompetencecenter og byde ind med viden om for eksempel udadreagerende børn med ADHD. Det er mit ansvar at sætte vores kompetencer i spil, og jeg drøfter med de andre skoleledere, hvordan vi kan lægge rammerne for det«, siger Thomas Nyborg.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.275 andre er allerede tilmeldt