Blog
0   8

Alle elever bør kende Grundloven

Abonner på nyt om Folkeskolens religionsrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Ingen elev bør forlade den danske folkeskole uden at være blevet undervist i Grundlovens betydning for vores samfund.

 

I dag er det Grundlovsdag. Nogle deltager i politiske arrangementer og forholder sig til Grundloven og dens principper, andre nyder en ekstra fridag.

Grundloven i undervisningen

At Grundloven er med i historie og samfundsfag er vel nærmest en selvfølge. Man kan vel næppe forestille sig, at man kan tale om rettigheder og pligter i samfundet uden at tale Grundlov. Men skal vi også bruge den i religionsundervisningen?

Artiklen fortsætter under banneret

For mig er svaret lige så selvfølgeligt; ja – det skal vi da så absolut.

Religion – individ – samfund

Mine elever kender ovenstående linje til hudløshed. Når vi taler om individets ret til at tro og handle efter sin tro samtidig med, at man har pligter i og kan blive begrænset af samfundet og dets regelsæt. For hvad er vigtigst? Religionens eller samfundets regler?

Eller når vi diskuterer, om Danmark kan udvikle sig til et multireligiøst samfund. For med §4 in mente er Danmark luthersk evangelisk.

§66 - 70

Jeg har altid §66 -70 med i undervisningen og mine opgivelser. Eleverne skal læse dem som den første kilde i overemnet ”Religion i Danmark”. Kilden går igen i ”Kristendom i Danmark”, hvor den repeteres.

Eleverne skal i grupper læse paragrafferne og give deres bud på, hvad de reelt betyder. Herefter gennemgår jeg det i plenum.

I starten er det lidt abstrakt for dem. Men når vi så begynder at tale om religionsfrihed i Danmark, begynder der at ske noget. For hvad med pligten til militærtjeneste, at være domsmand og lignende, hvis man er Jehovas Vidne? Eller hvilken religionsfrihed vejer tungest? Barnets eller forældrenes, når vi taler jødisk omskærelse? Hvordan med menneskerettighederne og Grundloven – hænger de sammen? Hvordan kan det være, staten kan pålægge folkekirken at have kvindelige præster eller foretage homoseksuelle vielser? Hvordan ville det se ud, hvis vi ikke havde § 66 - 70?

Almen dannelse

Der er nogle ting, man skal vide noget om, når man går ud af folkeskolen. Grundloven er en af dem. Eleverne skal have den med i bagagen. De skal vide noget om, hvilke værdier vores samfund er bygget op om, og hvilke pligter og rettigheder individet har i forhold til samfundet. Historie, samfundsfag og kristendomskundskab har en særlig forpligtelse i forhold til undervisningen i og om Grundloven. Vi skal behandle den med det enkelte fags faglige tilgange, således eleverne kan forholde sig til loven og dens betydning for os som borgere i et demokratisk samfund.

Glædelig Grundlovsdag


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Religionsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Religionslærerforeningen.

What do you want to do ?
New mail
Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.006 andre er allerede tilmeldt

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag. I samarbejde med foreningen Falihos.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.397 andre er allerede tilmeldt