Anmeldelse

(Be)greb om idræt

Idrætsfaget i folkeskolen skal også være teoretisk

Idrætsfaget er i dag rettet mod afgangsprøven i idræt efter 9. klasse, og det er væsentligt, at eleverne også kender en samfundsfaglig teoretisk side af faget, der kan skabe grobund for et idrætsfagligt sprog. Det klarer dette materiale.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Idrætsfaget i folkeskolen er ikke kun et bevægelsesfag, men også et fag, der tager udgangspunkt i forskellige temaer og begreber, der skal give eleverne en forståelse og indsigt i det idrætsfaglige område.

Fakta:

Titel: (Be)greb om idræt

Forfatter: Andreas Bolding Christensen, Annemari Munk Svendsen

Pris: 210

Sider: 96

Forlag: Meloni

Pris: 500

Sider: 21

Type: Lærerens håndbog

"(Be)greb om idræt" er et materiale, der tydeligt og præcist tager fat i arbejdet med tematiske tilgange til idrætsfaget og giver forslag gennem en lang række temaer og tekster, som kan anvendes i idrætsundervisningen, og som kan anvendes direkte i arbejdet mod prøven i idræt. Der har i en årrække været efterspurgt et tekstmateriale til idrætsundervisningen, som var anvendeligt i udskolingen. Her er en bog med et klart og stærkt fagligt bud på dette væsentlige arbejde.

Materialet tager udgangspunkt i temaer i relation til samarbejde, kultur, samfund, sundhed og identitet. Temaerne i teksterne er udvalgt med udgangspunkt i tre gensidigt afhængige kriterier: Det skal være fagligt relevant, håndtérbart og meningsfuldt. Samtidig er tema og tekster tænkt i tæt tilknytning til Fælles Mål for idrætsfaget.

"(Be)greb om idræt" indeholder eksempelvis følgende tekster: ”Feedback: Feed med feedback”, ”At blive bedre eller at blive bedst”, ”Fra træk og bøj til fællesskab”, ”Hvorfor dyrker vi idræt? Idræt som middel eller mål” og ”Krop og køn i idrætten”. Teksterne har en tydelig faglig retning, men er også velskrevne, og eleverne i udskolingen vil sagtens kunne arbejde med teksterne i forskellige faglige sammenhænge. Alle tekster har tre hjælpebokse: ”Forstå teksten”, ”Snak med dine kammerater” og ”Sådan kan du bruge teksten til afgangsprøven i idræt”. Det betyder, at eleverne efter en læst tekst kan få en tydelig retning på det faglige arbejde og kan vurdere, om teksten kan anvendes til netop deres prøve i idræt.

"(Be)greb om idræt" består af en grundbog med tekster, men der hører også en lærerhåndbog med til materialet. Denne håndbog giver et klart overblik og skaber forståelse for opbygning og elevmaterialets idé. Lærerens håndbog giver også præcise beskrivelser af materialets anvendelsesmuligheder i idrætsfaget både gennem fokus på de enkelte tekster, gennem den daglige idrætsundervisning og gennem arbejdet mod afgangsprøven i idræt.

"(Be)greb om idræt" giver et godt og anvendeligt bud på arbejde med tekster i idrætsundervisningen. Det har været en mangelvare, siden afgangsprøven i idræt startede i 2015, og materialet giver et rigtig velkvalificeret bud på faglig læsning, der kan løfte en væsentlig del af opgaven i idrætsfaget i folkeskolen.

Materialet kan varmt anbefales til alle idrætslærere i folkeskolen, men er også yderst relevant for idrætsstuderende på læreruddannelsen.

Bør være en obligatorisk del af skolernes og læreruddannelsernes fagbibliotek.