Ordblind/læsesvag
4   8

Klagenævn ser flere sager, hvor ordblinde elever kommer massivt bagud fagligt

Selv om skoler sætter ind med en kompenserende indsats sammen med forældrene, sikrer det ikke altid, at ordblinde elever kan følge med fagligt. I flere sager ser Klagenævnet for Specialundervisning, at eleverne får behov for specialundervisning i udskolingen.

Klagenævnet for Specialundervisning har i de seneste år haft sager med ordblinde elever som et fokusområde i sine årsrapporter. Rapporten for 2019 er ingen undtagelse. Denne gang sætter klagenævnet spot på ordblindhed hos udskolingselever.

I flere af de ordblindesager, nævnet har behandlet i 2019, har skolen iværksat en kompenserende indsats, når det er blevet afdækket, at eleven har ordblindhed. Men selv om lærere og forældre har samarbejdet om indsatserne gennem flere år, har de ikke i tilstrækkelig grad sikret, at eleven fagligt kan følge med sine klassekammerater.

I flere tilfælde er ordblinde udskolingselever kommet så massivt fagligt bagud, at de ender med at have behov for specialundervisning i 8. eller 9. klasse, enten som støtte i almenklassen eller i et mere vidtgående tilbud som for eksempel en specialklasse for normaltbegavede elever med ordblindhed.

Elev i 9. klasse lå på niveau 3. til 5. klasse i dansk og matematik

Artiklen fortsætter under banneret

I 18 af de 177 sager, klagenævnet behandlede på folkeskoleområdet i 2019, har forældrene ønsket, at deres barn blev visiteret til en specialskole målrettet elever med ordblindhed. Det kan for eksempel være Ordblindeinstituttet i Ballerup eller en ordblindeefterskole.

Årsrapporten giver et eksempel med en elev i 9. klasse, som blev testet ordblind i 4. klasse. Eleven havde vanskeligheder i stort set alle fag og lå i dansk og matematik på niveau omkring 3. til 5. klasse.

Ifølge skolen havde eleven brug for megen støtte i undervisningen. Eleven havde fået kursus i sine it-hjælpemidler, men viste usikkerhed i brugen af dem og tog dem kun frem i undervisningen efter opfordring fra lærerne.

Eleven havde i flere år modtaget støtte til sine vanskeligheder, men havde ikke fået specialundervisning. Nu ønskede forældrene deres barn visiteret til en ordblindeefterskole. Det afslog kommunen, som i stedet tildelte eleven støtte i klassen i mindst ni undervisningstimer om ugen, hvilket vil sige specialundervisning.

Eleven havde brug for en højere grad af tilpasning

Elevens ordblindhed og sproglige vanskeligheder var så massive, at man ikke i tilstrækkelig grad ville kunne imødekomme elevens undervisningsbehov i en almindelig klasse med tildeling af specialundervisning, vurderede nævnet.

Hvis eleven skulle ordentlig i gang med sin læse-, skrive- og staveudvikling, havde eleven behov for at komme i en specialklasse eller specialskole, hvor samtlige lektioner tilrettelægges og tilpasses elever med ordblindhed, konkluderede nævnet og ændrede kommunens afgørelse.

"Nævnet vurderede ligeledes, at det var nødvendigt med en målrettet indsats i forhold til at støtte og træne eleven i at oparbejde gode rutiner i brugen af kompenserende it og sikre, at eleven kunne tilegne sig strategier, som eleven fremadrettet kunne bruge i sit videre uddannelsesforløb", hedder det i rapporten.

Klagenævnet kan ikke pege på, at en elev skal tilbydes undervisning på en specifik specialklasse eller specialskole eller pege på specialefterskole. I stedet skal kommunen træffe en ny afgørelse om et specifikt undervisningstilbud til eleven. Hvis forældrene ikke mener, at kommunens tilbud kan imødekomme deres barns undervisningsbehov, kan de igen klage til klagenævnet.

Ofte inddrages læseeksperter ikke tilstrækkeligt

Klagenævnet har - som de foregående år - generelt behandlet sager, hvor ordblinde elever ikke får tilstrækkelig støtte i skolen. Sagerne er ofte kendetegnet ved, at der ikke sker en tilstrækkelig inddragelse af en læsekonsulent eller læsevejleder.

"Der er ikke udarbejdet handleplaner eller beskrivelser af, hvordan man målrettet og løbende støtter og arbejder med det enkelte barns ordblindevanskeligheder og faglige udfordringer i undervisningen", skriver nævnet i sin årsrapport.

Eleven kan have gentagne problemer med at få sine it-hjælpemidler til at fungere, og undervisningsmaterialerne er ikke skannet ind. Eleven får derfor ikke fået tilstrækkelig erfaring og tryghed i brugen af hjælpemidlerne, og de indgår og anvendes derfor ikke som en naturlig del af undervisningen.

Skoler forbigår, at eleverne er ordblinde i alle skolens fag

Det kniber også gevaldigt med at tage højde for elevernes vanskeligheder i andre fag end dansk og matematik.

"I sagerne er der ofte en manglende opmærksomhed på, at ordblindhed for det enkelte barn er en udfordring, der er til stede i alle skolens fag. I sager, hvor der er udarbejdet en handleplan, er det ofte for dansk- og matematiktimerne, men det ses ikke, at de øvrige faglærere i klassen har været inddraget i forhold til, hvordan man imødekommer elevens behov i undervisningen i disse fag og timer", sammenfatter klagenævnet.

Elever fritaget for tysk har på anden undervisning

Ordblinde elever optræder også i et afsnit i årsrapporten, som handler om reduceret skema og fritagelse for bestemte fag i en kortere eller længere periode.

Klagenævnet møder sager, hvor ordblinde fritages fra for eksempel tysk for at kunne fokusere på at følge med i de øvrige fag. I flere af disse sager tilbydes der ikke relevant undervisning i stedet, hvilket ellers er et krav i folkeskoleloven.

"I situationer, hvor elever er blevet fritaget for bestemte fag, gør nævnet kommunen/skolen opmærksom på, at der i den almene undervisning kun er hjemmel til at fritage elever fra fransk og tysk. Eleverne skal i disse tilfælde have anden relevant undervisning i de pågældende timer", fastslår Klagenævnet for Specialundervisning.

Du kan læse årsrapporten via dette link:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.255 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.231 andre er allerede tilmeldt

PPR-netværket er for ansatte og andre med interesse for Pædagogisk Psykologisk Rådgivningsområdet. I samarbejde med Samrådet af Specialpædagogiske Foreninger i DLF. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
426 andre er allerede tilmeldt