Blog
3   75

Genåbningens fase 3: Måske er det hele snart slut?

Abonner på nyt om Folkeskolens engelskrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

I to uger har jeg haft fornøjelsen af skønne 9.A’s selskab igen. Og her har jeg på egen krop oplevet, hvordan bl.a. kortere skoledage og flere lærerressourcer har skabt en folkeskole, som jeg har savnet siden 2013. Derfor frygter jeg, hvad genåbningens fase 3 vil gøre ved folkeskolen. Og jeg frygter opstart efter sommerferien, hvor alt unægtelig igen vil være ’som før’.

Foto: Flickr.com/doggo: Måske er alt det, Fru Corona har gjort for folkeskolen, snart slut?

Der er ingen tvivl om, at Fru Corona fylder en del i 9.A. Hvis vi lige ser bort fra de aflyste eksamener og en sidste skoledag, hvor vi endnu ikke ved, hvad vi må og ikke må, er det håndvask, håndsprit og den famøse en meters afstand, der har ændret skoledagen markant. Alle pauser skal afholdes udendørs, det er slut med Rema 1000 i det store frikvarter, og parallelklassen er off limits. Ærgerligt er det da – men så heller ikke mere end dét. For ligesom så mange andre lærere, mærker jeg, hvordan Fru Corona i højere grad har kastet positive ting af sig:

Artiklen fortsætter under banneret

  • Kortere skoledage. Hos os går de store elever i skole fra 8.4513.30, svarende til tre klokketimers undervisning dagligt. 
  • Vi er to voksne på alle klasser og er kun alene i klassen, når den anden holder pause.
  • Alle pauser holdes uden for på et afmærket område sammen med en voksen. Ingen går i Rema 1000, og alle taler/hygger/socialiserer sammen.  

Lærerne elsker det. Eleverne elsker det. Jeg behøver ikke sige mere, for der er allerede skrevet så mange fine indlæg om alt det gode, som Fru Corona har kastet af sig i folkeskolen.

Skal vi tilbage til fuld skoledag igen?

Og derfor sidder jeg her og bliver bange. For lige om lidt skriver vi d. 8. juni, og dermed går vi ind i genåbningens fase 3, og det kan betyde, at alt det, Fru Corona har gjort for folkeskolen, pludselig ikke er nødvendigt mere. Måske behøver vi ikke at holde en meters afstand mere. Fint nok, men det betyder så i praksis, at vi ikke har brug for to voksne i alle klasser. Dette frigiver ressourcer til, at vi igen kan gå tilbage til fuld skoledag fra 8.00-14.45. Eller hvad?

Hvor ville jeg dog ønske…

Jeg bliver bange, og egentlig giver det jo ingen mening, for på et eller andet tidspunkt skal jeg jo vænne mig til, at alt bliver normalt igen. Men hvor ville jeg dog ønske, at der var nogle politikere, der rent faktisk så, at alt det, vi lærere har sagt i så lang tid, og som nu er blevet prøvet af grundet Fru Corona, faktisk virker. Hvor ville jeg dog ønske!


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Engelsknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Sproglærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.598 andre er allerede tilmeldt