"Mange steder har musikken blomstret og skabt fællesskab under coronakrisen, og det understreger, hvor herligt det er at kunne åbne for musikundervisningen igen. Der er en del praktisk planlægning for at få det hele til at klappe og få plads til alle, men det vil vi lykkes med", siger rådmand i Aarhus Thomas Medom.

Musikskolerne rykker igen ind på skoler i Aarhus

Under tæt hensyntagen til sundhedsmyndighedernes retningslinjer for afstand, hygiejne og rengøring, kan folkeskoler og musikskoler åbne for musikundervisningen så mange steder, som det overhovedet er muligt, lyder det i en pressemeddelelse fra Aarhus Kommune. ”Jeg ved, at både lærere og musikelever har glædet sig til at komme tilbage, og de skal have et stort velkommen", siger Thomas Medom, rådmand for Børn og Unge.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Aarhus Kommune: Musikskolerne genindtager skolerne i Aarhus