Det er vel egentlig meget enkelt. I 2013 stjal man vores rettigheder i forventning om at kapitalisere vores engagement til flere timers undervisning. Et endeligt opgør eller en prøveballon, hvor man kunne se om en faggruppe kunne aftvinges deres rettigheder og acceptere det?

Hvis lærerne tilgav tyveriet og kom videre i accept, så kunne man måske gøre det med andre faggrupper, og dermed nedbringe det offentlige forbrug, med mulighed for skattelettelser, prestigeprojekter og leflen for det liberale Danmark. Hvis ikke den gik, så ville man i det mindste stå tilbage med en skrivebordssejr over lærerne og deres vilkår bombet til ruiner.

Nu er det tre regeringer, som har forsøgt at få os til at glemme overgrebet, uden at give andet end skåltaler og lovord (ironisk nok). Vi har ikke glemt - og det har ikke virket! Jovist har man sat lærerne gevaldigt op i undervisning, og man gennemfører nu rekordmange timer med rekordfå lærere, men accepten, genfund af glæden og det man regnede med ville sive ud i sandet skete ikke! 

De halvhjertede beklagelser har aldrig gjort det ud for undskyldninger eller opklaringer. De vil gerne glemme, men det er sorte sjæle der vil fortrænge. Skrivebordsalkymisterne tog fejl. Lærerne kunne ikke sagtens undervise mere end de gjorde - for de flygter fra faget, knækker under presset og taber langsomt gnisten. Fremfor alt må det undre på de bonede gulve, at flere timer ikke gav bedre resultater?

Det hele er ved at eksplodere i mellem hænderne på dem. Alt har de prøvet, undtagen at tage lærerne med på råd om hvordan der skal drives skole. Det er fortsat bedst at vi gør som der bliver sagt!

Man vil gerne have en aftale som giver os smil på læben igen, men man vil ikke give os noget? 

Man vil gerne have vores tillid til at 'de mørke år' virkelig er lagt bag os, men kan ikke forstå at man ikke har fixet skaden ved at sige den er der?

Man vil have vi skal være fleksible i kriser og tålmodige med forandringer, men man kræver at vi giver sidste blodsdråbe?

Nu vil man bede om vores tålmodighed é´n gang til ved at udskyde en aftale til 2022 - Hvis ikke vi stemmer JA, forståes!

Men kære Ziegler, Bundsgaard og Theil, det er i virkeligheden ikke særlig svært, hvis I virkelig mente det I sagde: Giv afkald på det i stjal, sig undskyld, lav en ny aftale, som gør det udholdeligt at arbejde i skolen igen - og lad lærerne drive skole, i stedet for konstant at lægge alle æggene i konceptkræmmernes kurve! 

Vi gider ikke at høre mere om Canada, New Zealand, Finland og PALS, LP, PLF, NEST og Aula, Intra, Nationale test, Trivselsmålinger og platforme. Så længe alle investeringerne og jeres tillid parkeres hos aktører der er udenfor den danske folkeskole, mens I langsomt forarmer den med konstante nedskæringer, så er der aldeles irrellevant hvad der foregår på den anden side af planeten: Vi kan ikke gøre det for 0 kr!

Derfor må det også være klart, at man skal stemme NEJ, hvis den alt for længe ventede aftaletekst er L409 i forklædning! Med et JA forsvinder alle KL og regeringens kvaler som dug for solen, for nu er vi fælles om det gennem en aftale, og så er det igen lærernes skyld at det ikke går bedre. STEM NEJ HVIS DE FORSØGER AT GØRE DET GRATIS!