Mærk Grønland på egen krop

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvad betyder sælen for den grønlandske selvforståelse? Og hvordan bliver den brugt som fødevare for folket? Det og meget mere vil Det Grønlandske Hus (DGH) i Aarhus i efteråret forsøge at besvare, når en ny skoletjeneste for de yngste i skolen åbner. Her kan skoler blive klogere på den grønlandske natur og dyrenes betydning gennem forløbet »Sælen i Grønland - dyr, mad og materiale«.

Eleverne kan få lov til at røre ved sælskind, moskusuld og andre materialer fra grønlandske dyr. Det Grønlandske Hus, der i alt består af fire afdelinger rundtomkring i landet, planlægger også at udarbejde undervisningsmateriale til skolerne. Materialet skal rette sig til de kreative og naturvidenskabelige fag for indskolingen.

Besøg hjemmesiden her: groenlandskehus.dk

Powered by Labrador CMS