Forud for lærer-lockouten i 2013 havde KL i flere år arbejdet på at få lærernes arbejdsvilkår ”normaliseret”. Begrebet dækkede over, at KL ville have lærerne til at undervise mere ved at fjerne faste normer for det ugentlige undervisningstimetal og forberedelse. Desuden skulle den kommende skolereform med længere skoledage jo også finansieres. https://www.kl.dk/media/4739/ufcl6adcydchozdgjf3w.pdf

I vinteren/foråret 2013 indrykkede KL store helsides annoncer i landets dagblade under overskriften ”Fakta er at en lærer underviser 16 timer om ugen”. I brødteksten lød det sådan her: ”Det handler ikke om at spare en eneste krone på folkeskolen. Faktisk tværtimod. Men KL ser det som nødvendigt at gentænke lærernes arbejde, så der bliver plads til mere kvalitet. For børnenes skyld og for samfundets.” (Citeret fra ”Søren og Mette i benlås”, hvor der på s. 109 er et billede af en plakat fra KL)

16,3 timer var det helt præcist ifølge KL´s beregninger, hvilket svarer til 21,7 lektioner om ugen. I dette forsimplede, gennemsnitlige og populistiske regnestykke tog man ikke højde for de andre funktioner en lærer kan have på sin skole. Ej heller tog det hensyn til ældre lærere, der var på reduceret tid. Man så ligeledes bort fra, alle de øvrige opgaver vi har som lærere lige fra daglige gårdvagter og kontaktlæreropgaver til diverse møder, skole-hjemarbejde, efteruddannelse samt efterbearbejdning og forberedelse af undervisningen. Formålet med KL´s kampagne var helt entydigt at gøde en negativ stemning over for lærerne i befolkningen, så man kunne ”køre lærerne over” uden for store protester i befolkningen.

Oprindeligt gik KL efter, at lærerne inden for den almindelige arbejdstid i gennemsnit skulle undervise to klokketimer mere om ugen, eller hvad der svarer til 80 timer mere om året.

Tal fra OECD viser imidlertid, at lærerne i gennemsnit hurtigt kom til at undervise væsentligt mere. Alene fra 2014 til 2015 steg det årlige gennemsnitlige undervisningstimetal med 121 timer. Det svarer til 50 procent mere undervisning, end hvad KL og regeringen oprindeligt lagde op til. https://www.folkeskolen.dk/615011/rapport-hver-dansk-laerer-har-faaet-121-undervisningstimer-mere-om-aaret

Dette viser, hvor fatalt det er, at vi som lærere ikke længere har et loft over det ugentlige lektionstimetal, fordi økonomisk betrængte kommuner bare kan skrue op for den kommunale norm for undervisningstimetallet. Det understreger ydermere behovet for, at vi får en arbejdstidsaftale med centralt fastsatte normer på dette område.

Nu, 7 år senere, er det blevet helt normal skole-hverdag, at vi som lærere møder eleverne uden at have haft til at forberede undervisningen, endsige differentiere og tilpasse den til vores elever.  Eller alternativt har vi brugt fritiden på at forberede os for at kunne overskue morgendagen og for at kunne se os selv i øjnene. Det er også blevet helt normalt, at eleverne først får feedback på deres opgaver flere uger eller måneder efter, de har afleveret, og man er i mellemtiden for længst videre til nye emner/genrer.  Normal praksis er det desværre også blevet, at vi bruger en del tid på at teste og indsamle data om elevernes trivsel og læring, som vi efterfølgende ikke har tid til at fordøje og inddrage formativt og fremadrettet i den videre planlægning af undervisningen.

Ikke overraskende viser undersøgelser, at elevernes faglige udbytte af undervisningen og deres trivsel har været faldende. https://www.vive.dk/da/nyheder/2020/folkeskolereformen-slaar-langsomt-igennem/

Når elevernes faglige udbytte ikke har været i frit fald hænger det uden tvivl sammen med, at vi som lærere har knoklet og fortsat gør det. Det har kostet en massiv nedslidning af lærere og et stigende antal lærere har forladt folkeskolen. https://www.folkeskolen.dk/658677/mere-end-hver-tredje-laereruddannede-arbejder-ikke-i-folkeskolen

Hvor stiller det os lærere? KL har siden 2013 benhårdt gået efter at squeeze mest mulig undervisningstid ud af os. Det har de gjort under overskriften ”normalisering", og desværre er vores fagforening DLF tilsyneladende hoppet med på vognen. I forløbet op til OK18 forfulgte DLF normaliseringssporet, som viste sig at være en blindgyde (fordi det eneste, vi måske kunne opnå gennem den strategi, var at få en halvårs eller 3 måneders normperiode i stedet for en et-årig normperiode). I de igangværende (nu udsatte arbejdstidsforhandlinger) med KL har vores forhandlere i DLF fuldstændig smidt håndklædet i ringen og forfølger det såkaldte samarbejdsspor.

Men det er på tide, at vi en gang for alle afviser denne populistiske hetz mod lærerfaget, tilbage-erobrer normalisering-begrebet, viser frem, hvad lærerjobbet består af og holder fast i at kræve det, der i årevis har været NORMALE standarder inden for lærerfaget - nemlig et loft over det ugentlige antal lektioner og en sikring af tilstrækkelig egen tid og teamtid til forberedelse af undervisningen.

Lad os smide det defensive håndklæde i ringen og offensivt kridte banen op på ny!