Blog
0   4

Yes - nu skal vi have billedkunst i 6.klasse

Abonner på nyt om Danmarks Billedkunstlærere i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Fra august 2020 skal eleverne undervises i billedkunst i 6.klasse.

Fagfordelingerne er mere eller mindre godt i gang ude på skolerne, og ved dette års fagfordeling kan vi glæde os over, at billedkunst nu er et obligatorisk fag i 6.klasse, som eleverne fra august 2020 skal undervises i én lektion om ugen. Det er historisk, i den forstand, at faget i en menneskealder aldrig tidligere har fået tildelt timer, men derimod kun er blevet beskåret. Faget har med én lektion i 6.klasse, fået et obligatorisk kontinuerligt forløb fra 1. - 6.klasse, om end med vekslende timetal på de enkelte klassetrin. Herefter har eleverne mulighed for et to-årigt valgfagsforløb fra 7. - 8.klasse med to lektioner ugentlig og afsluttet med en obligatorisk prøve i 8.klasse.  

Som mange billedkunstlærere ved, er det begrænset hvad man kan nå med en lektion om ugen. Det være sig i 1., 5. og nu 6.klasse. Vores anbefaling er, at man ude på skolerne gør en ihærdig indsats for, at faget læses enten i efteråret eller foråret med to ugentlige lektioner. Det kan på 6.klassetrin organiseres med musik, som også er et obligatorisk fag med én lektion. Som kommende billedkunstlærere på 6.klassetrin, men også 1. og 5.klassetrin, er det vigtigt, at man gør ledelsen opmærksom på, at faget er bedst tjent med at blive læst halvårligt med to lektioner.

Er du den kommende valgfagslærere i billedkunst, kan det i særlig grad anbefales, at overtage billedkunstundervisningen allerede fra 5. eller 6.klasse.  Det giver dig mulighed for, både at lære eleverne at kende, men også at give dem en fornemmelse af hvad undervisningen i valgfaget kan indeholde. Din tilgang til faget og særlige arbejdsformer, kan allerede begynde at blive indarbejdet hos eleverne. Samtidig er der mulighed for at motivere eleverne til at vælge faget som valgfag.

Når eleverne skal vælge valgfag, bliver undervisningen i det obligatoriske forløb afgørende for, dels hvilken billedkunstfaglig baggage de har med, og dels deres lyst og mod på at vælge faget som valgfag. Det er derfor heller ikke ligegyldigt, hvem der varetager undervisningen i det obligatoriske forløb. Her er det, så vel som i valgfaget, helt afgørende at billedkunstlæreren er linjefagsuddannet i billedkunst.

Artiklen fortsætter under banneret

Bekendtgørelsen for de reviderede Fælles Mål for billedkunst 1. - 6.klasse er i øjeblikket i høring. Efter høringsperioden forventes det at de reviderede Fælles Mål i Billedkunst 1.- 6.klasse offentliggøres en gang i juni.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Billedkunstnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med foreningen Danmarks billedkunstlærere.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.551 andre er allerede tilmeldt