Blog
0   9

Anmeldelse af Dansk i brug - Dansk Sproghistorie bd. 4

Abonner på nyt om Den Danske Sprogkreds i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Fra jyske lov til emojis over Poul Henningsen og med et afsluttende kapitel om dansk som skolefag og dansk for udlændinge

Den 17. marts i år udgav Det Danske Sprog og Litteraturselskab (DSL) det 4. bind i af Dansk Sproghistorie. Bindet, der har titlen Dansk i brug, er på 416 sider, og det er skrevet af 16 forskellige forfattere med mag.art. Ebba Hjorth som hovedredaktør.

Af Lise Bostrup

I DSLs pressemeddelelsen fra den 13. marts 2020 om Dansk Sproghistorie bind 4 omtales bogen som Dansk i sprog i brug. Fra jyske lov til emojis., men undertitlen Fra jyske lov til emojis er hverken angivet på omslaget eller i kolofonen. Fra jyske lov til emojis lyder helt klart mere tillokkende Dansk i brug, men jeg kan godt forstå, at de ikke bruger den. Undertitlen findes ikke i bogen og svarer heller ikke til indholdet. Der er ikke tale om en sammenhængende fremstilling fra Jyske lov i 1241 og frem til dagens humørikoner på de sociale medier, men derimod en antologi af forskellige artikler af forskellige mennesker, hvoraf de fleste er sprogforskere. Bidragyderne benytter hver sin indfaldsvinkel og hver sin terminologi. Der er ikke noget indeks bag i bogen, der ville kunne gøre det lettere for brugerne af Dansk i brug at finde det, de gerne vil vide noget om, for selv om det er helt simpelt at markere opslagsord og genere et indeks rent teknisk, så kræver det en sammenhængende terminologi, hvis et sådant indeks skal kunne etableres og bruges.

Et udvidet sprogbegreb

Artiklen fortsætter under banneret

Litteraturbegrebet er de seneste 50 år blevet stærkt udvidet, og den klassiske forståelse af, hvad man forstår som sprogvidenskab på samme måde. Litteratur består af sprog, og sprog skaber litteratur, og forskellen mellem en litteraturhistorie og en sproghistorie er den vinkel, der lægges ind over området. Poul Henningsens digte, der behandles i Dansk sproghistorien bd. 4 er helt klart interessante ud fra PHs provokerende retskrivning i f.eks. va mæ kulturen? (s. 253), men den forekommer mindre indlysende i kapitlet Lejlighedsdigte og festsange (s. 153-178).

Lejlighedssange og festsange

Afsnittet er skrevet af Ebbe Preisler, der er uddannet folkeskolelærer, men har arbejdet som filmproducent i en årrække. I 2011 udgav han bogen Og om lidt er sangen klar på med forord af Prins Henrik. Da jeg selv holder meget af at skrive lejlighedssange, anskaffede jeg mig bogen ved udgivelsen og læste den med stor interesse og frydede mig over .. skønne illustrationer.

Den gang faldt det mig ikke ind, at der var tale om noget, der kunne høre hjemme i en dansk sproghistorie, men hele kapitlet Lejlighedsdigte og festsange er sammenklippet Om lidt er sangen klar. Det eneste, der ikke findes i Om lidt er sangen klar er en enkelt sproglig kommentar om Grundtvigs markante indflydelse på lejlighedssangene:

For at belyse påstanden om markant indflydelse kan vi iagttage fænomenet omvendt ordstilling, der i dette kapitel ikke kun dække over, at subjektet og verbum har byttet plads, men at sproget vendes og drejes for at passe til den metrik, melodien lægger op til. Dansk Sproghistorie bd. 4 s. 171-172.

Omvendt ordstilling plejer at være et dansk udtryk for fagtermen inversion, der bruges for at beskrive det forhold, at det på dansk hedder: Jeg er træt med subjektet først i modsætning til Om morgenen er jeg træt, hvor verbet kommer før subjektet. På engelsk findes der ikke inversion, så her hedder det: I am tired og In the morning I am tired. Udtryk som Jeg en gård mig bygge vil af Alice Tegnér er ikke et udtryk for omvendt ordstilling, men fri digterisk udformning, og der er vist ingen grund til at trække Grundtvig ind i dette. Det lyder sært, men dette med den omvendte ordstilling er det eneste deciderede sproglige, der findes i afsnittet om lejlighedssangene.  

Det mest interessante i Dansk i brug

Det mest interessante i Sproghistoriens bind 4 er kapitel 16.2 E-mail, sms, chat og sociale medier. Her præsenteres det særlige sprog, som vi udvikler til genrerne e-mail, sms, chat og Facebook med vægt på den personlige kommunikation. Det er sjovt at se en chatudskrift fra 2000 med brug af LOL (laughing out loudly) og LOOOL, som må betyde griner endnu højere, i dag, hvor brugen af humørikoner i forskellige udformninger, har gjort bogstavforkortelserne overflødige. Afsnittets forfattere Ditte Laursen og Marianne Rathje er skriver godt og illustrationerne fungerer både som dokumentation og pædagogik. Jeg savner måske en forklaring på begrebet emoji, men pyt, det går nok. Noget andet er, at afsnittet nok skal skrives om, hvis Dansk i brug skal udkomme i et nyt oplag, bruges som e-bog eller i undervisningssammenhæng.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.244 andre er allerede tilmeldt