Debat

Hvornår er det sent at kritisere?

Anders Bondo har fået mandat til samarbejdssporet - og den forhandlingsstrategi forfølger han fuldtonet. Forhandlingerne kører nu som en uafvendelig lavine, et tog, der kører med 180 km/t mod muren for enden af samarbejdssporet.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der er debattører på Folkeskolen.dk, der synes, at det er forkert af mig m.fl. at kritisere DLF's beslutning om at acceptere KL's ultimative forudsætninger (= en blød eufemisme for ultimative krav), for "vi har jo ikke set aftalen endnu." 

Og den del er jo rigtig.

Anders Bondo har tidligere været en god formand, og hans politiske modstandere på Christiansborg og i KL har forgæves forsøgt at få ram på ham og DLF - han er af dem blevet kaldt indbegrebet af en irriterende fagforeningsmand.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Men i 2013 ændrede lovindgrebet alt for os og fagforeningen. Den ret, som lov 409 gav til skolederne og KL, gjorde vores fagforening værdiløs.

For mig sprang kæden af, da DLF accepterede Lærerkommissionens anbefalinger.

Anders Bondo HAR fået mandat til samarbejdssporet - og den forhandlingsstrategi forfølger han fuldtonet.

Forhandlingerne kører nu som en uafvendelig lavine, et tog, der kører med 180 km/t mod muren for enden af samarbejdssporet.

Men DLF har absolut ikke fået nogen som helst indflydelse gennem involveringen i arbejdet med overenskomsten; man har sagt ja og amen til ikke at komme med nogen krav fra lærernes side og i stedet blot accepteret modpartens ultimative krav. 

Jeg har ingen grunde til at tro på, at det, som Bondo gør lige nu, skaber vilkår, hvor vi som faggruppe kan komme tilbage til en kvalificeret, ordentlig undervisning for eleverne. 

Lærerne har ret til gode og reelle arbejdsvilkår som faggruppe, uanset den modsætning der består mellem de statsbestemte, lovmæssige krav og kommunalbestyrelsens bevillinger til skolevæsenet.

Men vi har ikke brug for lokalaftaler og tilfældige udtryk for rimelighed hos en given ledelse.

Vi har brug for en CENTRAL arbejdstidsaftale med et loft over det ugentlige undervisningstimetal, en fast forberedelsesfaktor og tid på alle opgaver.

Derudover er listen endeløs over ting, der også burde rettes op; aldersreduktion vi havde forhandlet os til på bekostning af lønstigninger, urealistisk mange elever i alle klasser, inklusionselever der vantrives og trods det stadig tager tiden fra de stille elever, ufleksible arbejdsvilkår, tilstedeværelsespligt i umulige omgivelser - intet værn i 7 år med nedbrudt sammenhold til følge.

Og vi må ikke glemme udgangspunktet; det var det mest skandaløse overgreb. Ingen vil tage et ansvar og rette op på det.

Der er INGEN politikere, der står ved den offentlige hemmelighed, at vi blev kørt over totalt i 2013 - ingen sympati, ingen røster, der støtter os. Ikke engang undervisningsministeren vil udtale sig om det.

Det startede med en lockout, et planlagt lovindgreb og sluttede med en kommission. 2013: Slagtet, 2015: Hakket, 2018: Lavet til kødboller - som flere skriver.

Anders Bondo kan stadig nå at afbryde forhandlingerne uden at fremsætte et forslag - gerne inden deadline, og sunde sig. Lytte til baglandet.

Opgive periodeforhandlingerne, der bygger på den ene sides overlegenhed og ultimative krav. Vælge ny strategi og møde frem med krav om forhold, der SKAL diskuteres.

Hvis vi som lærere ikke vinder nu; gør noget vildt - så er den vigtige funktion i de unges liv tabt. Børn har en uendelig kedelig skoledag samtidig med at mange af de pligtopfyldende voksne går ned med stress i et kaos af opgaver, der ikke kan løses tilfredsstillende.

Aftalen må ikke blåstemple vilkår, vi har fundet os i så længe nu.

Vi må stemme nej, hvis det igen entydigt er KL, der som under regeringsindgrebet i 2013, får tingene, som de vil. Og vi må tage konflikten. Det tegner alt fuldtonet til.

For selvfølgelig skal vi møde frem med krav!

Når KL's ultimative forudsætninger møder slap rimelighedsaccept, er der naturligvis ingen konflikt.

Men den kan vi selv skabe - for vi må sige nej til aftalen, som den tegner til at blive. Folketinget kører ikke lærerne i den danske folkeskole over en gang til med dén forhistorie.

Skulle det komme til en konflikt, fordi vi rent faktisk møder frem med krav, så lad det.

Kl's lovindgreb skal ikke have lov at bestå ved, at vi godtager ultimative "forudsætninger" og accepterer overgriberens naturlige ret.

Powered by Labrador CMS