Blog
0   6

Når it skal forandre verden

Abonner på nyt om Atle Winther i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Hvis vi har et oprigtigt ønske om at it skal forandre verden, må vi se ud over brugen af computere i undervisningen, kodning af microbits, programmering i scratch, robotmariehøner som kan følge et loop etc. I stedet må vi tolke verden ud fra en sammenføring af mange andre discipliner. Bl.a. humanismen og antropologien.

“Dem der kommer til at forstå it vil danne og forandre verden” bruges hyppigt som påstand for endnu mere implementering af it i folkeskolen.

Jeg har altid tænk at påstanden var lidt fluffy. For jeg synes ikke at det ligger helt så lige for. For hvad skal et samfund med en befolkning, der mestrer alle it-kundskaber, men som mangler forståelse for den kulturarv, der har nedfældet sig hos os; dannet, forandret og forbedret den verden vi lever i. Også den gang hvor der ikke fandtes noget der hed it.

Det er forstemmende at tænke på, hvis vi tror hjemmesider, algoritmer eller robotstøvsugere kan ændre verden. Men som et ordsprog siger: I de blindes rige er den enøjede konge.

Hvis vi har et oprigtigt ønske om at it skal forandre verden, bliver vi derfor nødt til at se ud over brugen af computere i undervisningen, kodning af microbits, programmering i scratch, robotmariehøner som kan følge et loop etc. I stedet må vi tolke verden ud fra en sammenføring af mange andre discipliner. Bl.a. humanismen og antropologien.

Artiklen fortsætter under banneret

Når it danner rammen for hverdagen

Covid-19 pandemien har for en tid påvirket vores hverdag, og forandret den verden som vi kender.

Først og fremmest, tror jeg, at vi har erfaret, hvor vigtig den menneskelige kontakt - som de fleste af os nok har taget for givet - er. At sidde bag skærmen kan ikke så let erstatte mødet mellem mennesker.

Modsat har vi også set, hvordan teknologi kan fungere som et bindeled i mellem mennesker i en tid, hvor regeringen har lovgivet om forsamlingsforbud og lukket institutioner og virksomheder ned.

Teknologier som undervisningsportaler, Zoom-møder, facetime, e-mails ol. har vist deres værdi og hjulpet os i hverdagen. Vi har kunnet orientere os bredt ift. Corona-situationen på forskellige medier, uddannelses-institutioner har kunnet fortsætte, og video-sammenkomster af både professionel og personlig art har gavnet os på mange niveauer.

Kort og godt har teknologien været super vigtig og fået vores hverdage til at glide nogenlunde smidigt.

Når it gør verden til et bedre sted

Selvom jeg anerkender teknologiens væsentlighed, så tilslutter jeg mig stadig ikke påstanden om, at det er dem der kommer til at forstå it, som nødvendigvis kommer til at forandre og danne verden. I stedet er jeg af den overbevisning at it kundskaber, i samspil med en række andre faglige discipliner og menneskelige erfaringer, kan være et af flere midler til at gøre verden til et bedre sted.

Jf. Folkeskolen Formål §1 “skal eleverne gøres fortrolige med dansk kultur og historie, som giver dem forståelse for andre lande og kulturer.”

For mens vi på de danske himmelstrøg nærmest har vadet rundt i flere teknologiske muligheder, end vi har haft behov for, så er alle ikke lige så heldigt stillet. Og derfor er det også vigtigt at vi kan løfte blikket og se på den verden vi lever i, når talen falder på it.

Halvdelen af verdens befolkning har ikke adgang til webbet

Netadgang er først og fremmest forbeholdt en privilegeret gruppe af verdens befolkning. På globalt plan er der opstået en dyb kløft mellem rig og fattig, og mænd og kvinder.

Alliance For Affordable Internet(A4AI) anslår at op imod halvdelen af verdens befolkning slet ikke har mulighed for at komme på nettet. I Afrika koster 1 GB netadgang I gennemsnit 9% af borgerens samlede indkomst. Høje medie-skatter, passiv infrastruktur samt manglende konkurrence er nogle af årsagerne til de alt for høje priser.

Derudover er der en række andre faktorer som gør sig gældende globalt. Bl.a. er der en kæmpe kløft mellem kvinders og mænds brug af internettet. I mange regioner har kvinder ikke de samme muligheder for at opnå it-kundskaber som mænd har. Endvidere spiller den socioøkonomiske status en helt afgørende rolle for adgangen til nettet. De fattigste borgere har ganske enkelt ikke muligheden for at betale for adgang til nettet. Så selvom nettet i princippet er frit for alle, er det alligevel ikke alle forundt.

I Kashmir og Jammu, var der ikke adgang til internettet I 213 dage. Det er der igen, men med en 2G hastighed(der kan sammenlignes med at være 50 gange så langsomt, som det hastighed vi har I Danmark). Ofte er det kun åbent i et par timer for derefter at blive lukket ned. Der rapporteres om studerende, der kommer bagud på uddannelserne, og som ikke kan holde trit med arbejdsbyrden, og som dropper ud. Derudover døjer flere studerende samtidig med depressioner grundet isolationen.

Censur og straf

I Kina blev Dr. Li Wenliang, som var en af de første der blev bekendte med Corona virus, beskyldt for at komme med usandheder, da “net-politiet” havde afsløret hans private beskeder, hvor han advarede sit netværk imod den virus som vi i dag kender som Corona. I Palestina er to borgere blevet arresteret for at sprede “usande oplysninger” om udbrud af Corona, I Malaysia har man ligeledes arresteret borgere for at sprede “usandheder”, i Cambodia foregår det også, og Thailand og Indonesien har også reageret på "usandheder".

Denne type kontrol over borgere, afskærmer i øvrigt nyhedsmedier, journalister, bloggere, aktivister, advokater og NGO’ere fra at kunne ytre sig frit og yde bistand til befolkninger. Befolkninger der kan befinde sig i nødssituationer, hvor det kan være afgørende at indhendte information ude fra. Og det afskrækker samtidig befolkningen, når de hører om at facebook-opslag, der ikke passer ind i regeringens smag, kan have konsekvenser i form af fængselsstraf og bøder.

Og så er der de egentlig internet lockdowns.

I øjeblikket er situationen I Myanmar anspændt. Befolkningen er afskåret nettet. Det betyder manglende adgang til at kunne ytre sig over for omverdenen, og at befolkningen ikke kan finde den nødvendige information om deres rettigheder ift. helbredsoplysninger i væbnede områder. Og vi ser også her de studerende blive afskåret for adgangen til at kommunikere med omverdenen.

Foruden situationen I Myanmar, er der også problemer med adgang til nettet I Indien, Bangladesh og Pakistan. I Burundi står man over for et snarligt præsident-valg, hvor befolkningen heller ikke kan orientere sig på et åbent internet. Og dermed har ledere og politikere frit spil til at manipulere befolkningen i den retning de ønsker. Samtidig er det en sprængfarlig cocktail, når en befolkning ikke har adgang til frie oplysninger under pandemier og epedimer.

Pas på med at isolere it til STEM-fagene.

Ud fra ovenstående betragtning om de forhold, vi ser verdens befolkning leve under, ser jeg det som en nødvendighed, at vi bl.a bringer webaktivisme i spil i den danske folkeskole.

It handler nemlig ikke kun om STEM-fag. De "bløde" fag spiller min optik en endnu større rolle. Og det kommer de også til fremover, hvis verden skal gøres til et bedre sted. Det er fedt, at vi allerede gør noget for at få en større diversitet ind på STEM-uddannelserne. Det kommer til at styrke it-branchen.

Men at påstå at it kan ændre verden er nemlig slet ikke så lige for. Og det er i hvert fald helt indlysende at teknologi aldrig bør isoleres til kun at handle om STEM-fagene.

Gode steder at orientere sig på og hente information om sociale forhold og it-aktivisme:

Alliance For Affordable Internet: https://a4ai.org/ som har fokus på Afrika.

Take Back the Tech: https://www.takebackthetech.net/ der har fokus på kvinders rettigheder på nettet.

Vi kan underskrive kontrakten om at vi vil forpligte os til at skabe et lige web for alle. Contract For The Web: https://contractfortheweb.org/ er en platform, vi kan forpligte os på.

Ikke mindst findes der en fantastisk artikel med mange gode ideer til at komme I gang med webaktivisme på uddannelser her: https://www.accreditedschoolsonline.org/resources/student-activism-on-campus/


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.872 andre er allerede tilmeldt