Beskyldningerne er regnet ned over børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), efter at hun for nylig nedlagde en ministeriel rådgivningsgruppe, der skulle pifte nyt liv i folkeskolens kristendomsfag.

Ministeren er blevet beskyldt for at politisere og være ligeglad med kristendomsfaget, efter at hun - som folkeskolen.dk kunne løfte sløret for - efter mange måneders tøven besluttede at nedlægge den ni mand store rådgivningsgruppe, der blev nedsat af hendes forgænger, Merete Riisager (LA), for et år siden.

"Ikke specielt ked af det"

Men nu er der uventet opbakning til ministerens beslutning om at nedlægge rådgivningsgruppen, der aldrig nåede at mødes. Den kommer oven i købet fra et af de ni medlemmer i den nu nedlagte gruppe, lektor ved Via UC, Dorete Kallesøe.

"Jeg er ikke specielt ked af, at det ikke blev til noget. Jeg må indrømme, at det nok mest var af nysgerrighed, at jeg i sin tid sagde ja til at sidde i gruppen. For det var en meget besynderlig måde, de ville befolke det udvalg på. Det var nærmest udtryk for en anakronistisk tankegang", siger Dorete Kallesøe.

Undervisningsministeren fyrer rådgivere, inden de nåede at mødes 

Så når for eksempel borgerlige undervisningsordførere eller aktører inden for folkekirken kritiserer undervisningsministeren for at politisere med beslutningen om nedlæggelsen, understreger Dorete Kallesøe, at der i lige så høj grad var udtryk for politisering, da Merete Riisager i sin tid nedsatte gruppen. Hun mener, at Riisagers udpegede rådgivere repræsenterede en "ideologisk slagside" i form af et fagsyn,som "ville prioritere, at det kun var kristendom, det skulle handle om".

"Så står den 1-1"

"Min første reaktion var, at oprettelsen lige så meget var udtryk for politisering som nedlæggelsen. På den måde står den så 1-1. Altså, det er jo fint nok at ville styrke kristendomsfaget, - men når man så ser, hvad det er for en gruppe personer, der blev udpeget til det, så er det, at politiseringen kommer ind. Ud over mig selv og en kollega samt nogle lærere sad der tre repræsentanter fra folkekirken. Og så spørger jeg: Er det ikke lidt besynderligt, at der er hele tre fra folkekirken repræsenteret i et udvalg, som skal udvikle et ikke-konfessionelt kristendomsfag"?

Dorete Kallesøe henviser til den årelange politiske uenighed om, hvordan faget kristendomskundskab skal se ud i folkeskolen.

Hvor meget skal andre religioner fylde?

"Der har været diskussioner i lige så mange år, som jeg kan huske - uden at der er sket noget som helst. Fx er der diskussionen om, hvor meget andre ikke-kristne religioner skal fylde i forhold til kristendommen. Faget har jo været ikke-forkyndende siden 1975, så børnene skal altså ikke gøres til kristne mennesker, men oplyses om kristendom. Mange fx fra venstrefløjen har det fagsyn, at man lige så godt kan lære om de ikke-kristne religioner nede fra 1. klasse, så man har et fag, der er mere rummeligt og pluralistisk. Man kunne også starte tidligere - meget mere systematisk - med filosofi og etik", siger Merete Kallesøe.  

Hun mener, at faget kristendomskundskab i mange år har været så nedprioriteret og "stedmoderligt behandlet", at det slet ikke vil være nok med en lille rådgivningsgruppe, hvis faget for alvor skal opkvalificeres.

"Det er virkelig begrænset, hvad en rådgivningsgruppe kan gøre. Den ville ikke have særlig stor betydning i praksis. Med mindre man er positivt stemt for at lovgivningen om", fastslår hun.

Dorete Kallesøe mener, at en egentlig opkvalificering af faget bør indebære, at det simpelthen gentænkes fra 1.-9.-klasse.

Kulturkonservatisme

"I den forbindelse skal man selvfølgelig undlade den sjove bestemmelse fra gamle dage om, at man ikke har kristendomskundskab det år, hvor man går til konfirmationsforberedelse. Det er jo to forskellige ting. Og så skal man gennemtænke, hvad man har brug for at vide i dag".

Hun understreger, at hun selv er "kulturkonservativ på mange måder" og er enig i, at børnene skal lære, hvor de kommer fra, ligesom de skal have kendskab til kristendom og kristendommens betydning.

"Men jeg mener bare ikke, at det kan stå alene. Vi er nødt til at se i øjnene, at verden også består af andre end os, og at verden kommer her til os, så derfor er vi nødt til også at sætte os ind i de andres tro og livsopfattelser. I mine øjne burde man derfor begynde allerede fra 1. klasse med både at undervise i kristendom, etik og filosofi og ikke-kristne religioner som islam og buddhisme", siger hun.

Og netop derfor påpeger hun, at Merete Riisagers nedsættelse af rådgivningsgruppen for et år siden i høj grad også var et udtryk for politisering.

Riisager nedsætter ekspertgruppe for at styrke kristendomskundskab 

Religions-didaktik efterlyses

"Jeg fandt det meget besynderligt med tre repræsentanter fra folkekirken i det udvalg. For hvad er de mennesker eksperter i? De er eksperter i kristendom, men hvis man faktisk ville udvikle faget, så kunne det jo være, at man også skulle have nogen med, der var eksperter i religion eller i filosofi eller etik", siger Dorete Kallesøe.

Hun gentager flere gange, at kristendomskundskab behandles stedmoderligt i Danmark, hvilket bl.a. også kommer til udtryk i den ringeste linjefagsdækning af alle fag i folkeskolen.

"Vi mangler simpelthen religions-didaktisk potentiale her i landet, og så er det altså ikke nok med en gratis rådgivningsgruppe. Hvis man virkelig vil gøre noget ved det og udvikle faget, som man gør det i fx Norge, Sverige og England, så er man nødt til at putte nogle penge i nogen, der vil udvikle den didaktik på en måde, hvor man ikke går i den ene grøft, hvor det kun handler om kristendom, eller den anden grøft, hvor alting er ligegyldigt. Vi er nødt til at finde en fornuftig middelvej, hvor vi bliver klogere på os selv, hinanden - og religion", siger lektor Dorete Kallesøe.