Jagten på fortiden hjemmefra

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vidste du, at der findes omkring 730 danske herregårde? Eller kender du til hårmoden i 1700-tallet, og hvordan den siden da har udviklet sig? Ved at besøge en ny platform, som Gammel Estrup, Danmarks Herregårdsmuseum, står bag, kan du blive klogere på denne del af historien. Hjemmesiden har undervisningsmateriale til mellemtrinnet, der giver en kronologisk og tematisk indsigt i, hvilken rolle herregårdene spillede i det danske samfund frem til begyndelsen af 1900-tallet. Materialet består blandt andet af videoer og spil, og det kan anvendes i historie-, billedkunst- og danskundervisningen. Materialet tager afsæt i fagenes mål, og der hører lærervejledning med.

Besøg hjemmesiden her: jagtenpaafortiden.dk/mellemtrin