Blog
-1   32

Er min fagforening fremsynet eller tager den fejl?

Abonner på nyt om Katrine Vinther Nielsen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

En fagforening skal sikre ordentlige arbejdsforhold og forhindre lovløshed. For selv i en krisesituation skal der være ordentlige arbejdsforhold og et godt arbejdsmiljø. Derfor kan jeg ikke forstå kritikken af lærerforeningen i forhold til afgangsprøver og de ældste elevers tilbagevenden til skolen

Jeg glemmer aldrig det pressemøde, hvor statsministeren understregede, at vi kommer til at begå fejl i denne situation. Det gjorde stærkt indtryk på mig, fordi der var en appel til en forståelse for og tilgivelse af, at beslutninger i denne tid må være usikkert funderet, fordi de beror på både formodninger, analyser og sundhedsfaglige analyser.

Men var det en fejl, at Danmarks Lærerforening i begyndelsen af april anbefalede at afgangsprøverne blev aflyst?

Artiklen fortsætter under banneret

Var det en fejl, at Danmarks Lærerforening ikke pressede mere på for at få de ældste elever ud på skolerne?

 

Meningsfuld afslutning

Da det stod klart, at vi ikke skulle til afgangsprøve, gik mit team og jeg i gang med at udarbejde en plan for en meningsfuld afslutning for 9 års skolegang.

Jeg underviser i kristendom og samfundsfag. I disse fags prøvebekendtgørelsen forklares, at eleverne prøves i hvor høj grad, de kan inddrage relevante færdigheder og viden, der demonstrerer kompetencer indenfor og på tværs af kompetenceområderne. Indenfor denne ramme er det ikke afgørende, om det er en afgangsprøve, der afslutter 9 års skolegang - eller en anden form for evaluering, som tilrettelægges, så den tager højde for den nuværende særlige situation og fjerner det værste præstationspres, men som samtidig giver eleverne mulighed for at vise alt, hvad de har lært:

Jeg besluttede i samarbejde med min kollega, at mine fag afsluttes med korte fremlæggelser, hvor eleverne viser, at de kan bruge fagets metoder og har indsigt i fagets erkendelsesformer: Vi havde nemlig med stor succes gennemført virtuel trækning af emner, så det gav dem mulighed for at udarbejde autentiske problemstillinger i deres udtrukne tema, repetere og søge viden. Således svigter vi ikke eleverne, for de rammer, vi opstiller, sikrer, at de bliver rustet til næste skridt i tilværelsen. De får afprøvet nogle af prøvens elementer, men ikke dem alle, for det er ikke muligt i denne situation. 

Denne pointe for at understrege, at lærere er kreative og innovative. De tilpasser undervisningen til situationen med skyldig hensyntagen til elevernes forskellige forudsætninger. For skolerne skal sikre lige adgang og i nogle tilfælde kompensere for ulige sociale og faglige forudsætninger. 

Derfor var det en god beslutning at anbefale, at afgangsprøverne blev aflyst, for vi kunne ikke nå at sikre den lighed under de omstændigheder, som med stor sandsynlighed ville indtræffe: At eleverne ikke kom hen i skolen, hvor vi i langt højere grad kunne hjælpe dem.

Det var i bund og grund fremsynet, for det stod klart for DLF, at den hverdag vi kendte, ikke ville komme hurtigt nok tilbage, så der kunne kompenseres og hjælpes tilstrækkeligt.

Forleden havde jeg en samtale med en elev, hvor jeg understregede, at han ikke skulle stresse - og selvom jeg ikke kunne se hans ansigt, kunne jeg høre smilet og lettelsen - og det er netop den frihed til at tilrettelægge og udforme en tilpasset afslutning, som giver mening.

Ja, og måske kan dette også være med til at udvikle folkeskolen: Min kollega gennemfører samtaler om forskellige temaer. På denne måde gør vi det forskelligt, og måske er vi således med til at udvikle nye og mere interessante og relevante evalueringsformer i folkeskolen.

 

Skal fagforeningen komme ind i kampen?

En fagforening skal sikre ordentlige arbejdsforhold og forhindre lovløshed. Derfor kan jeg ikke forstå kritikken af lærerforeningen i forhold til afgangsprøver og de ældste elevers tilbagevenden til skolen.

Lærerforeningen har pædagogisk, didaktisk og fagretslig indsigt, så det skal være dem, som tør sige, at vi ikke er klar, fordi der mangler kapacitet og ressourcer. Det skal nemlig ikke være den enkelte lærer, som står i dilemmaerne med risiko for udskamning og anklage om manglende samfundssind. Når sygeplejerskernes fagforening netop er dem, som forsvarer sygeplejerskernes ret til at kende deres arbejdstid, så er det, fordi de forsvarer sygeplejerskerne kollektivt, så den enkelte ikke skal stå i dén kamp. 

For selv i en krisesituation skal der være ordentlige arbejdsforhold og et godt arbejdsmiljø. De skræmmende billeder fra lande omkring os, hvor medarbejdere bliver presset til sammenbruddets rand, er ikke et ideal for håndteringen af en krise.

Nej, der skal indgås aftaler mellem parterne. Aftalerne skal både værne om elevernes mentale og fysiske sundhed, sikrer didaktikken og fagligheden, og lærernes mulighed for at kunne gennemføre undervisningen forsvarligt indenfor de rammer overenskomsten foreskriver. 

https://politiken.dk/debat/art7765905/Bondo-skriger-p%C3%A5-tudekiks-i-stedet-for-at-l%C3%B8fte-hovedet-og-finde-l%C3%B8sninger


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ