Forskning

Ny ph.d: Lærerstuderende har svært ved at koble danskfagligheden til praksis

Selv om underviserne på læreruddannelsen konstant peger på, hvordan man kan omsætte de danskfaglige teorier til praksis, forbliver det på et abstrakt plan, og ude i klasserne er de studerende mere optagede af erfaring end det danskfaglige.

Publiceret

Situeret parathed i dansk

• At gennemskue de fagligebetingelser, fx hvilken viden og færdigheder, der kræves for atgennemføre aktiviteten.
• At forhandle positioner fx hvilke beføjelser og restriktioneraktiviteten tildeler de forskellige deltagere.
• At sammenhæng og progression skaber koblinger til tidligere ogfremtidige situationer og deltagelsen heri.

Anbefalinger til undervisningen:

- Simulere lærerens praksis - "Hvordanvil I med den her type elever med Tina Høeghs mundtlighedsdidaktikarbejde med differentiering og med elevernes sprog"
- Arbejde med observationssituationer. De studerende observerer enundervisers undervisning og bruger det som en faglig tekst
- Arbejde med konkrete praksissituationer, hvor de studerende ismå dryp kommer ud og arbejder med konkrete praksisfagligeproblemstillinger
- Have fokus på forskellige typer af reflektionssituationer, hvorde ikke reflekterer over intentioner men over praksis. Fx vhavideofilmning af deres praksis.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I forrige uge forsvarede Roland Hachmann som den første på Syddansk Universitet sin ph.d. virtuelt. Corona-restriktionerne gør det i øjeblikket ikke muligt at mødes fysisk. Hans afhandling handler netop om, hvordan lærerstuderende oplever at skulle omsætte deres teoretiske viden i det fysiske møde med elever.

"Jeg er vant til at holde oplæg, og jeg er rigtigt meget krop, så jeg var lidt spændt på, hvordan det ville gå, når jeg skulle sidde ned og kroppen forsvinder. Men det gik faktisk overraskende godt. Selv skåltalerne fungerede", fortæller han.

I modsætning til ham har de fleste af de lærerstuderende, han har arbejdet med i sin design-baserede ph.d., meget lidt erfaring med at stå foran et publikum. Og det afspejler sig i interaktionen.

"Et af mine vigtigste fund er, at de studerende på det her tidspunkt på 3. semester, når de kommer ud i klasserne, ikke har faget for øje. De går efter mere almene erfaringer med at møde elever, stå i et klasserum, relationsarbejde og så videre i stedet for faglige eksperimenter", fortæller han. 

Rektor: Øvelsesskoler skal forbedre læreruddannelsen

Der er forsket meget i, hvordan de studerendes praksismøde fungerer set udefra, men Roland Hachmann ønskede at se på de studerendes egne oplevelser af transformationen af faglig viden fra studiet til klassen.

Han har derfor i et designbaseret studie fulgt studerende på danskmodulet Mundtlighed og Kommunikation, mens de fik en alternativ mulighed for at eksperimentere med modulets faglige indhold i en skoleklasse.

"Min forskning viser, at de studerende er udfordret af at gennemskue, hvordan de skal koble de faglige teorier til praksis. De giver selv udtryk for det ved at sige, at de har svært ved at omskabe faget, så det kan blive undervist til eleverne. Det paradoksale er, at underviserne hele tiden påpeger, at 'Det kan man gøre sådan her med en klasse ude i skolen'. Men fordi det forbliver på et teoretisk plan og ikke kobles til de studerendes egne oplevelser, hjælper det ikke de studerende videre".

Udfordringen er ikke, som det ser ud i Hachmanns studie, at underviserne ikke kender til praksis, men snarere, at det bliver en diskussion af praksis på et abstrakt plan.

Underviserne påpeger flere gange, at det ville være rart, hvis de var med ude i klasserne, så de kunne trække de studerendes konkrete oplevelser med tilbage i undervisningen, og det samme efterspørger de studerende. "Det gik da helt fint"

Roland Hachmann har som en del af studiet iværksat refleksionsgrupper for de studerende, hvor de efter besøgene i klasserne taler om deres oplevelser. Og i modsætning til, når de melder tilbage til underviserne, hvor de ofte mener, at det gik godt, fordi de alene tænker på, hvordan deres intentioner med undervisningen var, så kan de i refleksionsgrupperne, blandt andet ved at gense deres klasseundervisning på video, reflektere over, hvordan undervisning faktisk forløb og diskutere det i en didaktisk sammenhæng.

"Jeg kalder det primære og sekundære refleksionsniveauer. Forskellen på at reflektere over intentioner eller over det, der faktisk skete i undervisningen".

For at kunne det har de studerende brug for hjælp til at gå fra dansk som videnskabsfag til undervisningsfag. Det, de har brug for, kalder Hachmann for "situeret parathed". Det er at kunne gennemskue de faglige betingelser, forhandle positionerne for deltagerne og at skabe koblinger til tidligere og fremtidige situationer.

Han giver et eksempel fra de studerendes besøg i en klasse, hvor de først gennemfører helt klassisk tavleundervisning, hvor de gennemgår berettermodellen i forhold til Bent Hallers 'Ispigen'.

Det går gnidningsløst, for alle kender koderne, rammen er klar og tydelig og elever såvel som studerende kender deres roller. Men derefter går de til et grupperum for at lave en fortællestafet.

"Det er en aktivitet, som de studerende selv har prøvet på studiet, men de får ikke skabt det faglige rum, narrativet, som eleverne skal fortælle ud fra, strukturen, det faglige indhold og målet med aktiviteten. De misser alle de mundtlighedsaspekter, der var til stede i deres egen undervisning. Så aktiviteten går op i hat og briller, fordi eleverne selvfølgelig bare synes, det er sjovt at improvisere i alle retninger, og de studerende ender med at stå og skælde ud og synes, at eleverne er upassende".

Roland Hachmann er oprindelig uddannet folkeskolelærer ved Haderslev Statsseminarium, har taget en master i IKT og læring ved Aalborg Universitet og nu skrevet ph.d.'en 'Didaktiske designs for transformation af faglig viden'. Analyserer stadig på gymnasieniveau

En yderligere pointe i afhandlingen er, at de studerende et stykke hen ad vejen har den teoretiske viden, men ikke bruger den.

"Jeg må stille mig selv det spørgsmål, om de studerende i virkeligheden lever det, som de beskylder uddannelsen for, nemlig at det teoretiske hører uddannelsen til, men i praksis handler det bare om at overleve", siger Roland Hachmann.

De studerede kobler ganske lidt af danskfaget, og en del af årsagen kan være, at de selv stadig er ved at lære det danskfaglige.

"Det har overrasket mig hvor lidt faglig baggrund en del af de studerende har, når de sidder i undervisningen og fx diskuterer eventyr som genre. Underviserne kæmper med at få hævet de studerendes litterære niveau højere op end gymnasieniveau. Det er bemærkelsesværdigt, at de ikke læser mere litteratur. Når vi så samtidig beder dem om at gå ud og undervise i noget, de er i gang med at lære, så har de ikke kroge at hænge tingene op på, de mangler den grundlæggende faglige ballast, der skal til for at kunne træffe de faglige og fagdidaktiske beslutninger, man har brug for, for at etablere et fagligt rum med eleverne".

Kendt lærerstuderende om litteratur på læreruddannelsen: Det er for uambitiøst

Sådan kan man træne situeret parathed

Roland Hachmann kommer i afhandlingen med en række anbefalinger og konkrete aktiviteter, der vil kunne hjælpe de studerende.

Dels i forhold til uddannelsen, hvor han mener, at det vil være en stor fordel, hvis underviserne i højere grad kunne komme med de studerende ud i klasserne. Ligesom han ser en fordel i, hvis de studerende kunne have al deres praktik i samme klasse - ikke mindst i lyset af modulopbygningen på den nuværende uddannelse, hvor de studerende og underviserne savner kontinuitet i forløbene.

Dels giver han en række bud på, hvordan de studerende på uddannelsen kan arbejde med situeret parathed gennem simuleringssituationer, observationssituationer, praksissituationer og refleksionssituationer.

"Det er jo vigtigt at understrege, at de studerende, jeg har arbejdet med kun er på 2. årgang af læreruddannelsen, så selvfølgelig er det meget begrænset, hvilke erfaringer de har gjort sig. Men samtidig kan det jo godt vække bekymring, at om et halvt år er de færdiguddannede dansklærere, fordi man har bygget uddannelsen op, så de afslutter undervisningsfaget halvvejs. Det er ikke et spørgsmål om, at alt skal være praksisrelateret. Teorien kan noget i sig selv. Men det virker som om de to rum er flyvske i forhold til hinanden, og det mener jeg er et problem".

Powered by Labrador CMS