Blog
0   8

"En rusten verden" tegnet og fortalt af Adam O

Abonner på nyt om Litteratur, lærdom og læreruddannelse i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Den rustne Verden er en verden, hvor Danmark ikke længere er et sted, man kan bo. Her er kun skrot og skrald. Gamle robotter, forladte huse, forfaldne fabrikker og skrot og skrald i store mængder. Men heldigvis bliver Ramona optaget på astromekanikeruddannelsen. Så kan hun rense plastikhavet engang, hun kan også få giver den gode Skrot et fornyet liv. Måske. ”Ukrudt” er bind 3 i serien, det er sidste bind, og man kan lukke bogen med visheden om, at der er håb for fremtiden, hvis den kan basere sig på Peter, Lærke, Bowie, Romana, bedstefar og deres hjælpere. Bøgerne kan anbefales til oplæsning og samtale. Den kan også læses af gode læsere i alderen 9 – 12 år.

En rusten verden

Adam O: Den rustne verden: Flugten fra Danmark, Motorhjerte og Ukrudt

Ramona med tigerhjelm som en slags plysdyrshat sidder på nakken af Skrot, den kæmpestore robot, der med sine gigantlemmer og stålkræfter er en god makker, når Ramona skal forsøge at komme gennem elektropulsmuren ind til Atlastårnet for at befri sine søskende: Lærke, der er den ældste, Peter den mest belæste, Bowie med slangebøssen og så er der bedstefar.

Ramona er uden for muren, og hun er den eneste, der kan befri familien. Nu er hun ved at forberede angrebet på Atlastårnet. Det sker sammen med en anden robot Juice.

Artiklen fortsætter under banneret

”Betanøgle, sagde Juice og åbnede sin store, mekaniske hånd. Ramona stirrede koncentreret ned på arbejdsbordet og valgte et stykke værktøj og rakte det tøvende frem.

Juices tilbageværende ravøje blinkede misfornøjet. Det der er en unbrakonøgle. Ramona forsøgte sig med et nyt stykke værktøj. Det er en almindelig ssspændenøgle. Ved du INGENTING mennessskebarn?

Jeg er altså kun seks år, sagde Ramona og skød underlæben frem.”

Et andet sted, langt senere i bogen, er det en samtale mellem Lærke og en lettere vanvittig forsker Charles, der også lyser af god humor. Her har Charles taget de tre søskende med op i det høje Atlastårn for at finde et (eller flere) patent(er), Atlas-koncernen har stjålet fra Charles. Patenterne er kategoriseret fra alfa (hvor de gode ligger) til epsilon (der rummer uduelige opfindelser). Nu finder Charles sin opfindelse af ”velcroultra” i epsilon-kategorien, mens hans plastikhavsfilter ligger i alfa-kartoteket. Så kommer en intertekstuel reference til Karen Blixens ”Babettes gæstebud”: ”Velcroultimo står som epsilon. De spytter mig i ansigtet. (…)

Lærke lagde en hånd på Charles skulder. Men plastikhavsfilteret er jo alfa. Og hvorfor bekymrer du dig overhovedet om, hvad Atlas mener? De har jo stjålet dit patent og smidt dig i fængsel.

Fordi, snøftede Charles. Atlas er autoriteten på området. Det kan godt være, at der er tale om et korrupt slyngelfirma, men de har ekspertisen til at kende skidt fra kanel. Forstår det det ikke. Barn? Nej, sagde Lærke.

Vi opfindere er ligesom kunstnere, sagde Charles. Vi behøver anerkendelse! Han rakte armene i vejret og skreg: Anerkendelse.

Jeg forstår dig overhovedet ikke, sagde Lærke. Er der noget medicin, du plejer at få?”

Det er den slags fantastiske rammende (og humoristiske) dialoger, der giver den noget dystre ”Den rustne Verden” en lethed. Sammen med billedsiden bliver denne ”personliggørelse” af robotterne et æstetisk virkemiddel, der giver den rustne verden et skær af poesi.

Adam O tegner selv til bøgerne om ”Den Rustne Verden”. Hans tegninger er dobbeltopslag som indledning til hvert kapitel. De har en farveholdning, der varslet uhyggelige hændelser. Det er tusmørkeblåt vand under med store skraldemængder i plastikhavet som indledning til kapitel 1, det er sort og smaragdgrønt i kampen under vandet i kapitel 2 og det er lysende neonreklamer med Breaking News til kapitel 8. Hvert billede kan give anledning til at tale om den kommende handling. ”Den rustne Verden” er en serie, man gerne vil tale om.

Bind 1 i serien: ”Flugten fra Danmark” er nomineret til Kulturministeriets børnebogspris 2020. Det er velfortjent.

Den rustne Verden er en verden, hvor Danmark ikke længere er et sted, man kan bo. Her er kun skrot og skrald. Gamle robotter, forladte huse, forfaldne fabrikker og skrot og skrald i store mængder. Men heldigvis bliver Ramona optaget på astromekanikeruddannelsen. Så kan hun rense plastikhavet engang, hun kan også få giver den gode Skrot et fornyet liv. Måske.

”Ukrudt” er bind 3 i serien, det er sidste bind, og man kan lukke bogen med visheden om, at der er håb for fremtiden, hvis den kan basere sig på Peter, Lærke, Bowie, Romana, bedstefar og deres hjælpere.

Bøgerne kan anbefales til oplæsning og samtale. Den kan også læses af gode læsere i alderen 9 – 12 år.

Den rustne verden 1. Flugten fra Danmark

Den rustne verden 2. Motorhjerte

Den rustne verden 3. Ukrudt

Forfatter og illustrator: Adam O

Høst & Søn, 2019


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.241 andre er allerede tilmeldt

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
315 andre er allerede tilmeldt