Blog
1   2

Jeg har fået nye internationale venner, hvilket jeg er supertaknemlig for

Abonner på nyt om eTwinning i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

The Use of Technology in Education (an eTwinning project)

Europæisk samarbejde på læreruddannelser i Italien, Norge og Danmark om The Use of Technology in Education – an eTwinning-project

En gruppe undervisere fra 3 læreruddannelser i Danmark, Norge og Italien har udarbejdet et eTwinning-projekt til lærerstuderende. Projektet handler om brug af teknologi i undervisningen. UC Syddanmark er for nylig blevet en del af TTI, og engelskunderviser Sofia Rontini har været en af initiativtagerne til projektet. 

Målgruppen har været studerende, som gennem samarbejde fik mulighed for at reflektere over den rolle, som teknologien spiller i undervisningen og skolens hverdag (meget aktuelt, da vi alle er fysisk isolerede pga. Corona-virus, men kan mødes og samarbejde via digitale medier). Samarbejdsplatformen var eTwinning, hvor de studerende har kunnet udveksle viden, erfaring og ideer med studerende fra andre europæiske lande. Projektet har varet 2 måneder.

Frederik Kynde Schøtz, JorunnValbø, Stephanie Steenholt og Tobias Christensen er lærerstuderende på UC Syd Esbjerg og har alle 4 bidraget til denne artikel.

Artiklen fortsætter under banneret

  • eTwinning har givet mig mulighed for at skabe et europæisk netværk, hvor jeg kan udveksle ideer med kollegaer verden rundt. Dette er helt sikkert noget, jeg vil bruge, når jeg bliver lærer, hvis jeg f.eks. er i tvivl om noget i min engelskundervisning eller hvis jeg vil planlægge forløb, fortæller Frederik Kynde Schøtz  
  • Jeg blev mere engageret og motiveret af at skulle mødes med - og samarbejde med - nye mennesker, da vi blev nødt til at tale engelsk sammen, siger Jorunn Valbø

Projektets rammer og opgaver har stilladseret de studerendes tilgang til eTwinnings forskellige værktøjer og muligheder. Underviserne oprettede projektet i eTwinning og fik dernæst tildelt et TwinSpace (egen hjemmeside), hvor de studerende kunne præsentere sig, chatte, lægge billeder, tekster og film op.

Som det første præsenterede hvert land sig i en Padlet; først underviserne og dernæst de studerende. Dernæst fulgte en præsentation af et ”typisk” dansk, norsk, italiensk klasselokale med fokus på brug af teknologi til undervisningen.

  • Projektet her har givet mig et professionelt forhold til folk i udlandet. Det har vist mig nye perspektiver på forløb og hvordan andres tilgange til undervisning kan være i enten Norge eller Italien i forhold til inddragelse af digitale værktøjer. Tobias Christensen

De 85 studerende var inddelt i 15 grupper med 3 – 4 studerende fra hvert land. Efterfølgende oprettede hver gruppe sin egen side på TwinSpace, hvor de præsenterede svar og resultater på de opgaver, som de løste sammen. Første opgave var:

Indledning. Præsentationsopgave; lær hinanden og eTwinning at kende og præsenter dit lands traditioner, især skoletraditioner med særligt fokus på teknologi

Dette forudsatte i høj grad at kunne samarbejde i et globalt klasserum, kommunikere, forstå og blive forstået:

  • Jorunn Valbø fortæller: Jeg prøvede at være obs på alt det, vi har lært i forhold til meta-pragmatic awareness og ikke være bange for at "negotiate for meaning", når det var noget, man ikke forstod i stedet for bare at lade som om, vi forstod eller stille gå videre til næste tema. Jeg fik i hvert fald øjnene op for, at hvis det er svært for mig - vil det også være svært for mine elever. Selv om man lærer en masse teori, som vi tænker, er gældende for de elever, vi skal undervise, er det interessant at se, hvordan det også gælder for os som lærerstuderende.

De studerende har yderligere styrket deres egne sproglige og interkulturelle kompetencer samt 21st century skills via eTwinning, da de på engelsk har skullet samarbejde, kommunikere, tænke kritisk og være kreative; en gruppe studerende fra Italien, Danmark og Norge som i fællesskab og på tværs har løst opgaver, diskuteret og skabt produkter, som de har præsenteret online.

  • Jeg synes at eTwinning er en af de måder, man selv kan udvikle sig på som lærerstuderende. Jeg blev selv mere entusiastisk og engageret, da jeg har stor tro på, at kommunikation med nogle "rigtige" mennesker fra et andet land gør noget ved vores og elevers motivation. Jorunn Valbø
  • Personligt mener jeg, at eTwinning kan åbne porten for yderligere refleksion for lærerstuderende omkring kultur-teori og dermed øge kompetencerne inden for interkulturel undervisning, da man sammenligner og forstår forskelligt på tværs af verdens grænser. I stedet for bare at læse teori om forskellige kulturelle virkeligheder oplever man dem på egen hånd – en unik udviklingsmulighed for ens kompetencer. Tobias Christensen
  • eTwinning kan være med til at udvikle lærerstuderendes interkulturelle kompetencer, mens de studerer, hvilket giver god mening – især hvis de skal være sproglærere. Stephanie Steenholt

Dernæst løste grupperne følgende opgaver:

En didaktisk opgave, hvor de studerende i fællesskab skulle udvikle undervisning, hvor teknologi blev anvendt

En evalueringsopgave, hvor teori og praksis blev koblet. Opgaven skulle fremlægges gennem brug at et digitalt værktøj

Projektet har bidraget til udsyn og styrkelse af interkulturelle kompetencer via ”internationalization at home”; altså deltagerne har mødtes online og (endnu) ikke face to face, hvilket kunne blive next-step via dette eTwinning-projekt.

  • Frederik Kynde Schøtz mener, at eTwinning kan hjælpe lærerstuderende med at udvikle mundtlige, skriftlige og interkulturelle kompetencer; når vi skal have en mundtlig kommunikation med en gruppe, hvor der kan forekomme diskussioner, debatter eller bare helt almindelig snak, skriftlige kompetencer når der skal laves opgaver på eTwinning, eller hvis vi skal skrive til internationale kollegaer. De interkulturelle kompetencer bliver understøttet/udviklet, da vi lærer om andre internationale studerendes kulturer og hverdage, samt hvordan deres kulturer er forskellige fra vores egen kultur.

Alle lærerstuderende har fået et indgående kendskab til eTwinning som en online samarbejdsplatform, viden om brugen af teknologi i undervisningen i andre europæiske lande samt styrket deres egne digitale kompetencer.

  • Professionelt kan jeg nu bedre se hvordan man kan bruge eTwinning i undervisningssammenhæng, end før vi startede med projektet. Jorunn Valbø

Derudover har projektet givet både underviserne og de lærerstuderende et europæisk netværk (fremtidige kolleger), som de fremadrettet kan udbygge yderligere gennem fremtidige eTwinning-projekter. Via de opgaver, som grupperne har skullet løse, har de lærerstuderende nu et professionelt og personligt kendskab til europæiske traditioner, skolesystemer, læreruddannelser og digitale undervisningsmaterialer.

De studerende, som har bidraget til denne artikel, er alle opsatte på fremadrettet at skulle bruge eTwinning i deres undervisning.

  • Jeg forestiller mig, at jeg kan bruge eTwinning på forskellige måder - både til små og store projekter. For eksempel kan man lave en præsentation af sig selv og sin familie og "fremføre" den for en lille gruppe fra en anden skole. Eller man undersøger en anden kultur igennem interviews, materialeudveksling osv. eller at man kan lave nogle fælles projekter med et andet hold, hvor man fx undersøger nogle transnationale emner som diskriminering, kønsroller, bæredygtighed osv. Med de sidstnævnte emner er der også gode muligheder for at lave nogle tværfaglige forløb. Jorunn Valbø
  • Jeg synes, det at have mulighed for lynhurtigt at dele sit arbejde på en platform, der samtidig giver mulighed for, at elever kan blive præsenteret for flere forskellige læringsstile, er ideel for differentiering og dermed forståelse. Jeg kunne godt tænke mig at afprøve idéer i min egen praksis, der inkluderer digte, sange og historiefortællinger, bare for at nævne nogle få. At inddrage eTwinning kan give en rigtig god struktur på udviklingen af disse forløb, en værdi, som er vigtig for mange. Tobias Christensen
  • eTwinning giver eleverne mulighed for ægte kommunikation. Jeg tænker, at et eTwinning projekt helt sikkert vil åbne elevernes øjne op for, hvordan og hvorledes verden er skruet sammen, samt give mine fremtidige elever et mere åbent syn på andre kulturer og udenlandske elever. eTwinning kan give eleverne motivation for læring, da eleverne får lov til at arbejde med opgaver på en anderledes måde. Frederik Kynde Schøtz
  • Jeg vil komme til at bruge eTwinning som engelsklærer, fordi det giver mening, at eleverne skal kommunikere. Og så er det sjovt for eleverne at få venskaber i andre lande. Stephanie Steenholt

Sofia Rontini fra UC Syd Esbjerg fortæller, at underviserne fra Norge, Italien og Danmark har evalueret projektet med de lærerstuderende, som har være en stor succes. Projektet har haft dobbeltperspektiv, idet de lærerstuderende selv har fået mulighed for at udvikle sproglige, interkulturelle og didaktiske kompetencer og samtidig reflektere over, hvordan de kan omsætte det, de arbejder med til en undervisningskontekst med elever i folkeskolen. eTwinning-projektet har givet de studerende en rigtig god mulighed for at koble teori og praksis på en autentisk og meningsfuld måde. Flere af de studerende har valgt at inddrage eTwinning i deres eksamensopgaver. Det bliver spændende for eleverne i grundskolen at skulle møde nyuddannede lærere, som også er engagerede eTwinnere.

FAKTA I 2011 blev det muligt for interesserede læreruddannelser at studerende kunne arbejde med eTwinning og blive kompetente brugere af samarbejdsplatformen. TTI står for ”Teacher Training Institutes”. I Danmark er UC Nord, UC Syd og Absalon med i dette formaliserede samarbejde, hvor både lærer- og pædagogstuderende kan blive aktive eTwinnere på deres studie og i forbindelse med praktikken.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
298 andre er allerede tilmeldt

Engelsknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Sproglærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.576 andre er allerede tilmeldt