Tag dine elever med på jagt i epidemihistorien i Rigsarkivet

Hvordan har tidligere epidemier spredt sig, og hvilke aftryk har de sat på verden? Det sætter Rigsarkivet fokus på med et undervisningsmateriale, der samtidig giver eleverne erfaring med kildearbejde.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Pest, kolera, kopper, Aids, mæslinger, den spanske syge. Det er langt fra første gang, verden står over for en epidemi eller pandemi som coronavirus.

Ønsker du som lærer at give eleverne mere viden om tidligere epidemier og deres betydning for historien, har Rigsarkivet netop lagt en samling udvalgte kilder klar på deres hjemmeside.

Elever i 5. - 9. klasse kan dykke ned i kilderne og selv arbejde med dem. Kilderne har alle virus og epidemier som omdrejningspunkt.

Materiale om kildekritik vinder Undervisningsmiddelprisen

De små øvelser lægger samtidig op til, at eleverne øver deres kildelæsning og historieforståelse.

Der er kilder om pesten i 1600-tallet, kolera, kopper og kold feber, mæslinger, den spanske syge og Aids. Kilderne spænder vidt - fra kirkebøger til indberetninger til Sundhedsstyrelsen og Gallupundersøgelser.

Alle kilderne findes i både original og transskriberet udgave og har tilhørende arbejdsspørgsmål.

Læs mere

Find kildene og de medfølgende øvelser her