Sommerdag ved Roskilde Fjord af maleren L.A Ring.

Vind en spritny biografi om L. A. Ring

Del din gode ide til et billedkunstforløb inspireret af maleren L.A. Ring. De tre bedste ideer bliver præmieret med et eksemplar af Det glasklare hjerte - En biografi om L. A. Ring.

Publiceret

Om Det glasklarehjerte

Som avantgardekunstner skabte maleren L.A. Ring, som levede fra1854 til 1933, en ny kunstnerisk æstetik og opnåede bredanerkendelse og popularitet i sin samtid. Der er en voksendeinternational interesse for hans værker - både i Norden, i restenaf Europa og i USA.

Alligevel er der ikke udgivet et større værk om L.A. Ring siden1934. Med Henrik Wivels store biografi: 'Det glasklare hjerte',rettes der nu endelig op på dette. Bogen tegner et nuanceretbillede af L.A. Rings kunst, liv og tid og giver en introduktiontil det moderne gennembrud og tidens personkreds, deriblandt HermanBang, J.P. Jacobsen, Anna Ancher, Vilhelm Hammershøi og mangeandre.

Forfatteren har som den første fået adgang til væsentligt nytkildemateriale, blandt andet hustruen Sigrid Rings breve og enrække venners og kunstnerkollegers skriftlige vidnesbyrd om L.A.Ring. Derfor kan Henrik Wivel nu tegne et langt mere nuanceretbillede af Ring end hidtil.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

L.A. Ring betragtes i dag som en af Danmarks vigtigste malere og et af hans hovedværker 'Sommerdag ved Roskilde Fjord' er en del af Danmarks kulturkanon. Der er altså al mulig grund til at tage fat i Ring i billedkunstundervisningen, og hvis du har en ide til, hvordan det kan gøres, kan du vinde en biografi om kunstneren.

Du må selv om, du vil udvikle et helt forløb med angivelser at tids- og materialeforbrug, eller om du vil komme med en løsere ide. Din ide skal dog være beskrevet i så tilpas mange detaljer, at andre billedkunstlærere kan gribe den og bygge videre på den.

 

30.000 gratis kunstværker til undervisningen

Det er op til dig selv, om din ide skal rette sig mod det obligatoriske billedkunstfag - som efter sommerferien også omfatter sjetteklasserne - eller valgfaget billedkunst. Du må også selv bestemme om din ide skal lægge op til et overvejende praktisk eller overvejende teoretisk forløb i billedkunstfaget.

Lærernes bidrag til konkurrencen skal indsendes senest 4. juni 2020. Det er formand for Danmarks Billedkunstlærere Lykke Andersen og folkeskolen.dk's faglige rådgiver i billedkunst Sarah Urgaard, som sammen finder vinderne.

I maleren L. A. Rings fodspor

Send en beskrivelse af din ide til sga@folkeskolen.dk. Skriv L. A. Ring i emnefeltet. Husk at sende kontaktoplysninger, så vi kan få fat på dig, hvis du er en af de heldige. Alle personlige oplysninger slettes, når konkurrencen er slut, og vil ikke blive brugt til at sende dig uønskede mails eller videregivet til tredjepart.

Vinderne findes inden skolernes sommerferie og får direkte besked.

God fornøjelse  - og held og lykke.

Vinder af lærer til lærer-konkurrence: Ideer bliver bedre, når man deler dem med kollegerne