Blog
0   8

”… det var næsten ligesom at være i skole”

Abonner på nyt om Filosofi i Skolen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Eleverne i de store klasser er hjemme, og en nyere undersøgelse viser at de savner skolen. Vi gjorde forsøget med online filosofisk dialog – og det gav mening! Læs om udfordringer og potentiale her.

Her er en lille beretning fra en filosofisk dialog med en 9. klasse, som er hjemme pga. nedlukningen. De synes det er svært at være væk fra hinanden, og oplever det også mærkeligt demotiverende ikke at skulle til de afsluttende eksaminer.

Klassen kender allerede formen, fordi deres lærer er trænet som facilitator inden for filosofi med børn og selv bruger tilgangen i sin undervisning. Til denne dag havde jeg skrevet en dialog om ”at miste sig selv”, fordi det ligger i forlængelse af et tema de har arbejdet med.

 

Hvordan gjorde vi?

Artiklen fortsætter under banneret

Normalt er eleverne anbragt på stole i en åben rundkreds, men denne gang måtte vi benytte os af videotjenesten Zoom. Her har alle mulighed for at se hinanden via skærmen, og den faciliterer mødet, kan bryde gruppen op i mindre grupper undervejs og kalde dem tilbage igen til plenumdialogen. Man kan ”række hånden op” for at markere at man vil sige noget, og man kan bruge et chatrum – vi brugte dog ikke chatfunktionen. Der var 17 elever med i vores online-dialog.

Ellers var tanken at gøre alt så tæt som muligt på vores normale sessioner med filosofi. Vi begyndte derfor med en leg til at ”varme hjernerne op”. Her havde vi bl.a. en runde med associationsleg, hvor deltagerne på skift skal sige et ord som hænger sammen med det som den foregående har sagt. Der nåede vi vidt omkring – anden runde startede fx med ”magi” og endte ad mange sving ved ”transportbånd”. Dernæst kom selve den filosofiske dialog med temaet ”at miste sig selv”. Her blev eleverne inviteret til at reflektere over hvorvidt forskellige situationer (fx at miste sine venner) ville betyde at man mistede sig selv. Dialogen var både i plenum og i de små grupperum, og eleverne kom med mange bidrag og forholdt sig til hinandens ideer. Vi sluttede session af med en leg til at ”afspænding af hjernen”. Her legede vi ”sid ned – med tal”, hvor eleverne skal sige talrækken fra 1 til 21, men der er ikke to personer som må sige et tal på samme tid og de må ikke kommunikere med hinanden undervejs.

 

Et par udfordringer

Den første udfordring var, at eleverne ikke tændte for deres kameraer (eller slukkede dem igen), hvilket gjorde at det var meget svært at få fornemmelse af gruppen. Det gav – ikke overraskende – en meget bedre oplevelse af fællesskabet da der kom billeder på.

En vanskeligere udfordring var at dynamikken fungerede anderledes end ellers. Normalt bruger vi ”makkersnak”, hvor eleverne kan drøfte et spørgsmål to-og-to (eller i mindre grupper) inden vi tager samtalen i plenum. En af grundene til dette er, at det normalt giver ekstra god energi til samtalen. Her havde det dog tilsyneladende den modsatte effekt, og der var flere der bød ind på spørgsmål hvor de ikke havde vendt dem med hinanden først.  

En sidste udfordring handlede om at jeg selv savnede at føle at jeg var rigtig ”til stede” i rummet med dem! Man har alt andet lige ikke den samme kontakt med eleverne, når de sidder bag en skærm hjemme på deres værelser. Uanset hvor meget man gør, er det svært at forestille sig, at man kan nå samme intensitet og engagement som vi normalt har i en filosofisk dialog.

 

Elevernes oplevelse

Men hvad sagde eleverne? Efter sessionen gav vi dem mulighed for (anonymt) at skrive nogle kommentarer til dagens filosofiske dialog og de kunne desuden stemme på hinandens kommentarerne. Der blev bl.a. skrevet ”perfekt!” (dette var den mest populære kommentar) og en anden elev skrev ”Det var en rigtig god time, det var næsten ligesom at være i skole”.

Men der var også denne kommentar: ”Det er super fedt at man kan gå dybere ned i tingene og få de forskellige perspektiver. Undervisningen fungerede meget godt, men der er ikke samme dynamik som, hvis det var i virkeligheden.”

Og det er jo desværre nok et vilkår. Men det er værd at blive ved alligevel.

 

Links


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.870 andre er allerede tilmeldt