Debat
0   16

Æstetisk respons på den sociale distance

Inspireret af åben skole peger vi på, at eksterne læringsmiljøer og æstetiske læreprocesser har et særligt potentiale til at skabe nærvær og fællesskab.

Af Lars Emmerik Damgaard Knudsen, ph.d. Lektor, forsker i åben skole og eksterne læringsmiljøer og Lise Sattrup, ph.d. faglig medarbejder Skoletjenesten - Videncenter for eksterne læringsmiljøer

Den sociale distance lader til ikke blot at beskrive situationen under den nationale lock down fra 15. marts eller den foreløbige åbning af dele af folkeskolen siden 15. april, men tegner sandsynligvis en længerevarende måde, der skal holdes skole på. Simpelthen fordi fysisk afstand er det mest effektive middel mod smittespredning. Skoler, kommuner, ledere, lærere og pædagoger er allerede meget optagede af, hvordan man kan holde afstand konkret gennem krav om to meters afstand mellem eleverne i klasserne, hyppig håndvask, små klassestørrelser, minimal fysisk kontakt og heraf en række begrænsninger for fag og arbejdsformer. Men hvad sker der efter sommerferien?

Artiklen fortsætter under banneret

Inspireret af mulighederne i åben skole vil vi reflektere over og give vores bud på, hvordan en æstetisk respons på den sociale distance kan skabe nye didaktiske muligheder for undervisningen og organiseringen af skolen. Det gør vi ved at anskue social distance som en disruption, som i de offentlige rum har skabt inspirerende æstetiske reaktioner som eksempelvis gratis print-selv kunst fra HuskMitNavn og Phillip Fabers fællessang. Kunst- og kulturlivet kom meget sent med i regeringens prioriteter, hvilket var både tragisk og ironisk, for det er netop gennem æstetiske udtryksformer, at vi nu rækker ud imod hinanden og kompenserer for, at vi ikke ellers kan røre hinanden.

HuskMitNavn (2020), ‘Free 'Print-it-Yourself' Drawing’, se huskmitnavn.dk/collections/all/products/a1. 

’Fra Morgensang med Phillip Faber’, se drkoncerthuset.dk/morgensang-med-phillip-faber-bag-kulissen/ 

 

Den social distance er en disruption af vores demokratiske frihed, af vores forsamlingsfrihed og organisering. Inspireret af den franske filosof Jacques Ranciere kan vi dog også se social distance som demokratisk, for nu ændrer vi alle vores liv, udfra en antagelser om lighed - at vi alle er lige, og at alle menneskeliv er værd at redde. Vi lærer således alle at stå sammen, at tage ansvar, at udskyde egne (også væsentlige) behov for at vi kan redde nogen, som vi ikke kender og måske aldrig møder. Og alligevel gør vi det. Det er en etisk fordring og et dannelsesbillede, at vi gennem samfundssind kan nå fælles mål, som vi lige nu mestre i forhold til smittetrykket men som i fremtiden også kan inspirere os til at redde klimaet, økonomien efter lock down eller at hjælpe socialt udsatte og flygtninge - og mange andre udfordringer som byder sig til.

Hvad der ydermere er inspirerende - ikke mindst for skolen - er, at der både i det offentlige rum og på sociale medier er eksempler på, at borgere udtrykker sig og oplever sammenhold og nærvær gennem sang, videoer, billeder og fælles happenings, fx når beboerne på en villavej bliver enige om på samme tid at synge Kim Larsen ude på vejen.

For selvom den sociale distance disrupter både skolen og arbejdsmetoderne i fagene, så er konsekvensen dog ikke, at sanseligheden nødvendigvis bliver taget ud af undervisningen. Sanselighed kan etableres på andre måder, og vi foreslår, at lærere og pædagoger lader sig inspirere af, den æstetisk respons i de offentlige rum ved at deltage aktivt og udtrykke sig i lokalmiljøet gennem æstetiske midler. For kunsten er sanselig og kan skabe den nærhed, som nu mangler. Kunst kan røre os, overvælde os og ikke mindst forstyrre os. At udtrykke sig gennem sang, billeder, videoer eller lignende åbner for at børn og unge både kan bearbejde det tab og den usikkerhed, som den sociale distance kan skabe og for at børn og unge får en stemme i det offentlige rum. 

Sanseligheden og nærværet kan etableres, når undervisningen skal foregå nye steder som f.eks. i skoven, på fritidsklubben eller ved museet. De nye steder for skolens undervisning, er derved ikke blot en nødløsning, med i stedet det, der muliggør den sanselighed, vi har brug for. Muliggør en undervisning, der bruger natur, kultur og kunst som ikke didaktiserede læremidler, der netop er kendetegnet ved ikke at være knytter sig til specifikke skolefag eller klassetrin, men i stedet kan åbne for nye forståelser af sammenhænge på tværs.

Helt konkret foreslår vi en række bud på, hvordan man I skolen kan arbejde med æstetisk respons på social distance både gennem brug af eksterne læringsmiljøer samt æstetiske læreprocesser:

Sanselige steder Museerne og kulturinstitutioner kan give eleverne sanselige oplevelser, der netop kompenserer for den manglende fysiske kontakt og samtidig rejse etiske og eksistentielle spørgsmål. Skove, strande og byrum kan nu udforskes i sikkerhed, fordi disse rum er store, indeholder mange muligheder for selvstændigt arbejde og undervisningsdifferentiering. Skru ned for tempoet og op for de nysgerrige og undersøgende processer. Sæt mere tid af til museumsbesøget og udnyt, at det frigiver ledige lokaler på skolen. 

Deltag i lokalområdet og vend perspektivet Jeres lokalområde er forandret - striberne i supermarkedet regulere vores adfærd og afstand, skiltene i parkerne disciplinere vores gang og Sundhedsstyrelsen plakater rammer os alle steder og gør det nærmest umuligt at glemme spritten. Undersøg jeres nærområde, hvordan er den sociale adfærd? Og hvad styrer adfærden? Lad eleverne producere nye adfærdsregulerende visuelle markører, som ikke har fokus på forbud, men på de særlige nye mulighedsrum. 

Vi skriver historie Hvordan skal fremtiden lære om denne særlige tid? Hvilke genstande og fortællinger skal indsamles for at kunne formidle historien om 100 år. Indsaml de genstande og historier, I mener er centrale for at formidle denne særlige situation. Lav en udstilling på skolen. Doner evt. jeres genstande og historier til et museum, så elevernes stemmer bliver en del af fremtidens kulturarv.

Den nye morgensang Lad eleverne skrive skolens sang om hvordan de passer på hinanden, hvad de savner og hvorfor social distance er vigtig. Lad hver klasse skrive et vers, så sangen etablere et fællesskab på tværs af årgange. Den kan bruges til at beskrive os og hinanden i vores nye og fælles identitet. Hold morgensang i gården og syng den fælles sang.

Tid til æstetisk fordybelse Med kun én eller få skiftende lærere til at undervise i alle fag er det oplagt at arbejde på tværs af fag og bruge æstetiske metode både som en måde at undersøge et felt på og som en måde at se det harmoniske eller mønstrene i et fag, når det kommer til udtryk i hverdagslivet eller på en kulturinstitution.

Nye fællesskaber Ræk ud og stå sammen, ikke blot nationalt men globalt. Skriv et essay på engelsk om jeres nye hverdag og etabler en udveksling med en udskolingsklasse i et andet land. Lad eleverne forholde sig til ligheder og forskelle både strukturelt og personligt.

Lad os styrke nærværet og sanseligheden i skolen gennem en æstetisk respons på social distance. Så alt det fine ved små grupper, få lærere, mulighed for fordybelse og eksterne læringsmiljøer kan berøre og røre os på trods af social distance.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ