Lad den nye skoledag blive mere end et eksperiment

Olivia 8 år: ”Mor, jeg kan bedre lide skolen som den er nu”. 

”Og hvad kan vi så lære af det?” - Sådan ville lærer Madsen i den nu afdøde skuespiller Gotha Andersens skikkelse helt sikkert have spurgt ud i klassen i tv-satiren fra 70´erne. 

Det er et godt spørgsmål.  

At gøre sig erfaringer, både individuelt og som samfund, er med til at skabe læring – ja i nogle tilfælde kan det med tiden og forskeres medvirken blive til evidens. 

I disse dage hører vi om, at Nationalmuseet indsamler folks hverdagserfaringer med corona-tid og vi hører om, at Medicinsk Museion samler artefakter ind for eftertiden fra denne særlige tid. Vi har muligheden netop nu for at samle erfaringer ind fra mange områder af menneskelivet, som har forandret sig radikalt for store dele af befolkningen.

Et eksperiment er sat i søen

I sidste uge blev det største eksperiment nogensinde sat i søen ved at åbne for de mindste børns pasning, for dagtilbuddene og for skolerne til og med 5. klasse. Et eksperiment, som forhåbentlig også bliver fulgt af forskere fra nogle af landets forskningsinstitutioner.

Det er ikke kun det sundhedsfaglige eksperiment, for det bliver allerede monitoreret, registreret og sat ind i modeller, der handler om smittetryk contra arbejdspladser. Nej det er trivslen for alle mindre skolebørn, inklusiv de børn, som kæmper med uro, koncentrationsbesvær og overblik. Nu skal de alle være deltagere i helt andre læringsfællesskaber end dem, de forlod d. 14/3.

Kan vi ret faktisk lære noget nyt om børneliv, læring og trivsel? Vi har ikke før haft mulighed for at indsamle erfaringer om anderledes organisering og strukturering af skoledagen med så mange deltagende fagfolk og børn, som i disse uger. På mange måder er denne organisering af børnenes skolegang den fineste afprøvning af specialpædagogiske tiltag på normalområdet:

• Reduktion af informationsmængden. Til ekstra stressbare børnehjerner: RO PÅ! Det gøres ofte ved, at der etableres en mindre gruppe af børn, når der skal undervises, så den enkelte elev ikke skal forholde sig til så mange og derved bedre kan koncentrere sig.
• Tæt lærerkontakt. I og med at der ikke er så mange børn i gruppen, får pædagogen og læreren mulighed for et bedre overblik og lettere ved at få øje på det enkelte barn og etablere den relation, som er forudsætningen for, at et læringsfællesskab opstår.
• Obs på udtrætning. Det er kendt, at børn, der er udfordrede på deres opmærksomhed hurtigere bliver mentalt udmattede ved krav, skolen stiller til vedholdenhed og selvregulering, og derfor har behov for flere små pauser og ofte også en kortere skoledag.
• Udeliv og fysisk aktivitet. At tilbringe tid i skoven, på marken eller ved stranden er nemt. Her må man godt råbe, hoppe, synge, der er højt til loftet og ingen faste pladser. Mange udadreagerende børn falder til ro, når de møder naturens store tålmodighed.

Disse fire punkter i almindelig specialpædagogik er netop i spil i disse uger for ALLE børn. Sundhedsstyrelsens retningslinjer giver derfor skolen en unik mulighed for at gøre sig erfaringer med måder at organisere og tænke skole på, som muligvis kan give svar til nogle af de udfordringer, som den inkluderende skole kæmper med. Hen over en påskeferie har den danske folkeskole fået helt nye rammer og rutiner, og det kan det samlede personalet levere. Dygtige fagfolk, der tænker i løsninger, og som nu - blandt mange andre tiltag - står parate og tager imod børnene uden for skolen om morgenen, sikke en dejlig start på dagen. 

Kan nye erfaringer inkluderes i fremtidens skole? 

Skolernes kæmpestore arbejde og deres erfaringer med at holde skole på corona-vis skal inkluderes i fremtidens skole. Hermed en opfordring til at indhente erfaringer og måle på børnenes trivsel og læring log på forældrenes erfaringer med børnenes skolegang ligeså. Alt det kan der forskes i – og helst allerede fra i morgen. Jeg har allerede hørt fra Olivia, at hun holder af den trygge aflevering, de mindre grupper, som også giver mere ro til at koncentrere sig – måske er hun ikke alene om det? Hvordan trives personalet på skolerne – kan de også bedre lide det? Det er spændende, hvad vi kan lære.

Tænk nu, hvis alle trives bedre med denne form for skolegang – at vi faktisk i disse uger ser konturerne af en ægte inkluderende skole rejse sig af ”sygesengen”.