Stor flagspætte i ornitolog Henrik Knudsens hånd

Lyt og lær en fugl at kende

Små film om fuglene i de danske skove er nu online. Her fortæller ornitolog Henrik Knudsen om fuglene. Senere kommer film med kystens fugle, byens fugle og fugle på de åbne vidder. Corona-tiden kan bruges til at blive klogere på danske fugle, foreslår Naturama i Svendborg.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Filmene har fokus på de enkelte fugles kendetegn og lyde.

"Mange af fuglene kan jo være rigtig svære at få øje på. Og her kan fuglenes lyde være en god hjælp. Nogle lyde er mere karakteristiske end andre. Ingen er for eksempel i tvivl, når de hører flagspætten. Men også spurvehøgen har en meget karakteristisk lyd. Derfor har vi lavet en film for hver af fuglene, så man både kan høre dem og se de andre træk, som er karakteristiske for dem", siger Henrik Knudsen.

Stor flagspætte, spurvehøg, skovpiper og rødhals er tilgængelige på hjemmesiden og på Facebook. Hver dag vil en ny fugl blive præsenteret.

Se filmen, lyt til fuglen og gå med din nye viden ud for at finde den, lyder opfordringen fra Naturama i Svendborg.

Læs mere

Find filmenehos Naturama  eller på Facebook