Blog
2   91

Nu er det et populært synspunkt, at udskolingseleverne skal tilbage

Abonner på nyt om Jan Frejlev tænker højt i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Flere folketingspolitikerne har opdaget, at udskolingseleverne betaler prisen for, at folkeskolerne kunne åbne for indskolings- og mellemtrinslederne. Det er et populært synspunkt, at udskolingseleverne simpelthen skal tilbage jo hurtigere jo bedre. Måske ville skolepolitikken være bedre drevet, hvis den beroede på viden, sans for logistik, elementær projektlederforstand og forståelse for arbejdsvilkårene for personalet?

Tilsyneladende gik det hen over hovedet på flere folketingspolitikere, da man besluttede at åbne folkeskolen igen for indskolingen og mellemtrinnet, at der var en pris. Prisen var, at udskolingseleverne fik endnu flere måneder med fjernundervisning, Den primære grund til dette var, at der ikke var plads til alle elever på skolerne, når alle nødvendige sikkerhedsforanstaltninger skulle overholdes. For at kunne lykkes med en tilbagevendingsstrategi krævede det et kæmpe planlægningsarbejde fra især skoleledelser, men også fra lærernes side.

Politikerne traf ikke et valg med bind for øjnene. Alle vidste, at udskolingseleverne nok ville fungere bedst i fjernundervisning med undtagelse af de socialt og fagligt udfordrede børn. Alle, der arbejder med teenager ved, at udskolingsproblemer har mindst ligeså stort behov for at lære i sociale relationer, som de yngre elever. Teenagere har måske endnu behov for sociale relationer, fordi det er en aldersgruppe, som ofte er enormt gruppeorienteret. Derfor er det spøjst, når flere politikere presser på for, at få udskolingseleverne tilbage nu.

Artiklen fortsætter under banneret

Hvor skal de være? Hvilke rum skal de sidde i? 

Hvor meget mere kan man presse skoleledelserne med nye opgaver?

I forvejen har skoleledelser skulle planlægge skolen på ny midt i skoleår på det tidspunkt, hvor man er i færd med at planlægge det kommende skoleår. 

Hvorfor tænker man ikke fremadrettet i stedet for her og nu? 

Fx kunne man planlægge en rotationsordning efter sommerferien, så 8. + 9 klasse fik hele næste skoleår, og de øvrige klassetrin roterede i perioder. 

Således ville man sprede byrden ud over hele aldersspektret, og de elever som står foran afslutning næste år ville få en mere meningsfuld afslutning på folkeskolen. Der er sikkert andre og bedre muligheder.

Personligt hepper jeg mest på, at en coronavaccine kan redde os allesammen og folkeskolen med. I mellemtiden fjernunderviser jeg min udskolingselever for fuld musik. Eleverne gør det forrygende, men de fortjener, at vi planlægger deres sidste skoletid ordentligt, og ikke efter pludselige impulser.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Julekonkurrence 2020 del 1/2

Ho ho ho, så er det blevet første søndag i advent!

Det fejrer vi med en julekonkurrence for alle, som er tilmeldt Folkeskolens ugentlige nyhedsbrev. Du kan vinde et gavekort til et ophold på et af de prisvindende Sinaturhoteller for to personer inkl. tre-retters middag, vin og morgenbuffet (værdi 3750 kr.).

Det eneste du skal gøre for at deltage er at være tilmeldt det ugentlige redaktionelle nyhedsbrev, da vi trækker en heldig vinder blandt alle tilmeldte d. 6/12 - du kan tilmelde dig på forsiden af folkeskolen.dk eller nederst på siden her folkeskolen.dk/nyhedsbrev
Du kan finde vores persondatapolitik m.m. her: folkeskolen.dk/oplysningspligt