Corona
0   10

Elever er vendt tilbage til deres specialundervisning med lyst til at lære

Det tager tid at få eleverne i Fleming Platz’ to ældre specialklasser op i gear efter en sommerferie. Han havde troet, det ville gå igen efter corona-pausen, men hans elever er glade for at være tilbage i skole. De undrer sig dog over, hvorfor almenklasserne ikke kommer.

Selv om eleverne i Flemming Platz' to specialklasser med elever fra 6. til 8. årgang er tilbage i skole, ligner hverdagen på Skovvangskolen i Aarhus ikke sig selv. Med syv-otte elever i hver klasse er eleverne ganske vist ikke delt i hold, men en væsentlig del af undervisningen skal foregå ude, og da eleverne er vant til at støtte sig til et smartboard og til deres tablets, giver det en noget anderledes tilgang til skoledagen.

"I sidste uge lavede jeg en stavestafet. Det troede jeg ikke, jeg kunne få mine elever til, men der gik konkurrence i den, så de stavede både ord og lavede sætninger. De glædede sig også til den cykeltur, vi var på i fredags", fortæller Flemming Platz.

Artiklen fortsætter under banneret

Eleverne er glade for at komme i skole

Flemming Platz har to gange tidligere fortalt til folkeskolen.dk/specialpædagogik, hvordan det var svært at motivere eleverne med problematikker inden for opmærksomhed med undervisning på distancen, mens de var hjemme. Nu oplever han, at de er motiverede for at lære.

"Før sommerferien var vi blevet ret gode til at tage ud af huset, men da eleverne kom tilbage i skole, måtte vi bruge tid på at lære det igen. Jeg havde frygtet, at vi igen skulle begynde forfra, men det skal vi overhovedet ikke. Eleverne er glade for at komme i skole. Hvor de træder koblingen ud i en sommerferie, har det været ensomt og usikkert for dem at være hjemme, så de trives med at komme i skole", siger han.

Det er i det lys, cykelturen i fredags skal ses.

"Vi begyndte dagen med et par timers faglig undervisning, mens vi med cykelturen sluttede ugen af med en god oplevelse for at styrke elevernes trivsel. Vi cyklede i skoven og fandt et samlingssted, hvorefter eleverne kørte runder på en løberute. Det gik der også konkurrence i, og det havde de det sjovt med".

Eleverne glemmer at holde afstand

Der er ting, eleverne har svært ved. Deres skoledag er blevet kortet ned, så de nu har fri klokken 13.05 frem for klokken 14.50 eller 15.25.

"I sidste uge underviste jeg udelukkende den ene klasse i dansk, og de havde spisepause som normalt fra 11.45 til 12.20. Bagefter var de klar til at gå hjem, selv om de skulle have puttet mere på i de sidste tre kvarter. I mandags fik jeg så den anden klasse, som holder frikvarter fra 11 til 11.30. Det fungerer bedre, så det vil jeg tage med over i den første klasse, når jeg får den igen i morgen. Klasserne på skolen skal ganske vist holde forskudte pauser, men vi er ikke så mange i mine to specialklasser, så vi kan godt holde pause sammen", fortæller Flemming Platz.

Om Flemming Platz

Flemming Platz blev uddannet lærer i 1991. Ni år senere blev han cand. pæd. i voksenpædagogik. I 2006 blev han uddannet coach, og i 2015 tog han en pædagogisk diplomuddannelse i psykologi.

Ud over at være speciallærer på Skovvangskolen i Aarhus, hvor han har været ansat siden 2008, holder han kurser og foredrag om specialpædagogik. Desuden er han anmelder på fagbladet Folkeskolen, og han har en blog om specialundervisning på folkeskolen.dk/specialpædagogik.

En anden udfordring er, at eleverne glemmer at holde afstand, når de står og snakker.

"Vi skal minde hinanden om det. 'Nå ja, det er rigtigt', siger de så. På et tidspunkt glemte jeg også selv, at vi skal ind ad en bestemt dør ved sløjd", siger læreren.

Han kan mærke på sine elever, at de undrer sig over, hvorfor deres jævnaldrende kammerater i almenklaserne ikke er tilbage i skole.

"Vi har gjort en del ud af at skabe kontakter til almenklasserne i et inkluderende perspektiv, og det er svært for eleverne at forstå, hvorfor dem, de plejer at snakke med i pauserne, ikke er her", siger han.

Det er stadig en form for fjernundervisning

I klasselokalet har Flemming Platz målt op og markeret med tape på gulvet, hvor bordene skal stå, så der er to meter imellem dem, og han har rykket katederet over til vinduet, så han ikke sidder ved døren, hvor alle skal forbi.

"Vi har også fået rutiner med at vaske hænder, når vi kommer ind. Det handler om, at jeg går foran, for jeg skaber kulturen i klassen. Lidt over ti kommer rengøringspersonalet ind og tørrer alle borde af, og vi har sprit til tastaturerne og til at tage med på tur".

Selv om Flemming Platz oplever, at eleverne er læringsparate - nogle har sat sig for at indhente det, de ikke lige fik lavet under fjernundervisningen - synes han stadig, han laver en form for fjernundervisning.

"Vi er til stede, men jeg må ikke sætte mig ned ved siden af eleverne, som jeg plejer. Det gør det svært for mig at give feedback, og hvis en elev skal have hjælp til for eksempel Grammatip, skal jeg stå to meter bagved. Men jeg er 54 år og kan ikke læse på så lang afstand, hvad der står på skærmen. Jeg er glad for, at jeg har haft eleverne i snart to år, så jeg har bygget relationer til dem, så de kan bære os igennem i denne svære tid", siger han.

Svært at undervise opmærksomhedsforstyrrede elever udenfor

Lærerne på Skovvangskolen skal sørge for, at en væsentlig del af undervisningen foregår ude. Det udfordrer Flemming Platz.

"Jeg er ikke ret god til at lege, så jeg har svært ved at finde på noget alternativt. Det gik godt med stavestafetten, men jeg er vant til at lave et fælles oplæg om, hvad eleverne skal, hvorefter de arbejder på deres tablets, men dem kan vi ikke bruge uden for, når solen skinner, eller det regner. Det er også svært at have elever med opmærksomhedsforstyrrelser med ude, for kommer der en smart bil kørende forbi, tiltrækker den deres opmærksomhed".

Selv om det langt fra var optimalt at fjernundervise eleverne, mens de var derhjemme, tager Flemming Platz noget med sig derfra.

"En af drengene skrev en god anmeldelse af Ternet Ninja derhjemme. Han siger, at han fik lidt hjælp af sin mor, og det er selvfølgelig altid en subjektiv vurdering, hvad der er lidt og meget hjælp. Men måske kan nogle eleverne lidt mere, end jeg havde regnet med. Fjernundervisningen har i hvert fald givet mig indsigt i deres skriftlighed, og at jeg skal lade dem være mere aktive selv, når de formulerer tekster".

Nervøs for udsigten til øget smitterisiko

Den øgede risiko for at blive smittet gjorde Flemming Platz nervøs for at skulle begynde i skole igen.

"Jeg har ikke haft hjertebanken om natten, men jeg har tænkt på, at jeg nu er rykket frem som frontpersonale. Bliver jeg smittet i skolen, risikerer jeg at smitte min familie. Det skaber nervøsitet. Omvendt er vi blevet gode til at vaske hænder derhjemme, og det trængte nok til at blive strammet op", erkender Flemming Platz.

Han har allergi og bliver tit forkølet om vinteren. Det var han, da han fik at vide, at han skulle tilbage i skole, så han spurgte sin afdelingsleder, hvad han skulle gøre.

"Retningslinjerne siger, at selv ved de mindste symptomer skal man blive hjemme, men min afdelingsleder henviste mig til min læge, som godt mente, at jeg kunne gå på job. Jeg ville ikke tage det ansvar selv, hvis nu mine kolleger ville klage over, at jeg nyste", siger Flemming Platz.

Både forkølelsen og hans nervøsitet for at blive smittet er klinget af. Han oplever heller ikke, at eleverne er bange.

"Vi har set en video om, hvordan man vasker hænder grundigt, og vi er gået i gang med et forløb om, hvad corona er for noget, og om at der er forskel på bakterier og et virus. Vi forholder os til, hvad det er, der har skabt denne situation", siger Flemming Platz.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.275 andre er allerede tilmeldt