Corona
0   18

Ny skolehverdag: To meters afstand og fem gange håndvask

På Husum Skole ved København er man så småt ved at have styr på eleverne i den nye coronavirkelighed. De har hurtigt taget de nye vaner til sig, siger skoleleder.

"Hold afstand. Husk at holde afstand!"

Ordene runger igen og igen gennem aulaen på Husum Skole, mens eleverne stiller sig i kø ved vaskene. Nyvaskede hænder er nemlig billetten til at få lov til at løbe udenfor og nyde vejret og den friske luft, inden eftermiddagsundervisningen.

Artiklen fortsætter under banneret


Afstanden måles ved at strække armene ud i fra kroppen - man skal stå så langt fra hinanden, at man ikke kan røre hinandens fingerspidser. Hele tre rengøringsassistenter er igang med at tørre rækværk af og tømme skraldespande fulde af brugte papirhåndklæder. Skolen har ensrettet sine trappeskakter, og det husker næsten alle eleverne.

Kaoshåndtering

"Det er virkelig kaos her - men det er kontrolleret kaos," fortæller skoleleder Annette Samsøe Jensen med et grin. "Men jeg vil sige, at jeg er fuld af beundring for vores lærere og pædagoger. De har omstillet sig så meget, først til onlineundervisningen og nu til det her. Det er fantastisk. Eleverne også. 0. og 1. klasse startede onsdag i sidste uge, og de har allerede fået indarbejdet de nye vaner".

Vanerne inkluderer blandt andet obligatorisk håndvask fem gange om dagen og et stop for frit valg af legekammerater. Skolen har delt alle klasser op i to grupper, som sidder i hver deres lokale. Grupperne er yderligere delt op i legegrupper, som skal holde sig på hver sin del af skolens udeområde i pauserne. Hver gruppe har en toiletbås, som er deres, og de må ikke bruge andre. Det betyder at nogle elever skal gå ret langt for at få klaret det, der skal klares. Sådan er skolens virkelighed lige nu.

"Vi har organiseret os med det, jeg kalder treholdsskift", siger Annette Samsøe Jensen. "Der er to lærere per klasse fra om morgen, hvor eleverne kan møde ind mellem otte og ni. Lærerne tager så hver deres faste gruppe af elever og starter undervisning klokken ni. Klokken ti kommer så en pædagog og er på skift i de to grupper, så lærerne også kan holde pauser og få noget at spise og sådan. Pædagogen er der så også om eftermiddagen efter undervisningen og har ungerne der".

Det er ikke så mange børn, der bliver på skolen efter klokken et, hvor undervisningen stopper. Faktisk er det så få, at det af og til er lidt af et problem. De få tilbageværende børn kan nemlig let være fra forskellige legegrupper, og må dermed faktisk ikke lege med hinanden.

"Det prøver vi så at afhjælpe ved, at de får lov til at spille sammen på deres telefoner, for eksempel", forklarer skolelederen. "Så kan se jo godt lege sammen uden, at de skal være tæt på hinanden".

Zoneinddelt legeplads

I spisefrikvarteret ligner Husum Skole næsten sig selv. Børnene er nogenlunde jævnt fordelt over udearealet, nogen spiller fodbold, andre har slået sig ned på græsset med deres madpakker og drikkedunke. Der er ganske vist ingen store elever at finde på skolens legeplads eller de tilstødende boldbaner, og der er også en del flere gårdvagter, end hvad man normalt gør brug af. Men ellers skal man ret tæt på for at se forskellen: Nogle af gårdvagterne går rundt med sprayflasker med desinficerende væske. Bolsjestribet plastikbånd deler udearealet ind i zoner, som børnene skal holde sig indenfor. Det er ikke helt let for alle, for det er jo så let lige at smutte ind under til kammeraten, som er kommet i den anden legegruppe. Man kan også let glemme, at sjippetovet faktisk skal sprittes af, inden det gives videre.

Til gengæld går det fint nok med at få vasket hænderne i en af aulaens seks håndvaske, inden undervisningen starter igen. Men der har man jo også en masse lærere og pædagoger til at guide sig gennem processen.

 Nødundervisning med egen frilæsningsbog

"Vi har en spand med sæbevand stående, og så har jeg også en spray, som jeg bruger til mit tastatur hver dag, når jeg går", fortæller lærer Torben Graversen, mens han viser rundt i det klasselokale, der er hans og hans elevgruppes base i denne tid. "Vi har også låst alle sakse, fælles blyanter og den slags inde i skabet, og forældrene har fået besked om at de skal sørge for at elevernes penalhus har det i, der skal være. De har også taget en frilæsningsbog med hjemmefra, for det går ikke at bruge dem, vi har stående her."

Husum Skole har valgt en model for skoledagen, hvor eleverne om formiddagen får undervisning i dansk eller matematik og så bruger de tiden efter spisefrikvarteret til at samle op. "Om eftermiddagen laver vi en lille smule natur/teknik med de børn, der er her. Men det er mere afslappet, vi taler måske lidt om de blomster og insekter, vi finder og sådan Det er nødundervisning, vi laver", understreger Torben Graversen. "På lidt længere sigt er det også planen at eleverne skal have engelsk igen".

På grund af risikoen for smittespredning er Torben Graversen kun tilknyttet denne ene klasse - og så alligevel. For han er samtidig vikar for en 9.-klasse, som bliver fjernundervist. Det kan kun gå op, fordi de får opgaver, de løser på egen hånd og som han så retter og giver feedback på, når han er færdig med at undervise i 2. klasse.

"Det bliver interessant, hvad der skal med de store elever", siger han. "Vi har jo faktisk brugt alle lokaler på skolen nu, så hvordan skal de komme tilbage og få normal undervisning? Så skal vi i gang med en ny omstilling. Vi må se hvad der sker".

Stilhed i klasselokalet

Halvdelen af eleverne i 2.y tager plads i klasselokalet på første sal. Otte børn i alt - ved hver sit bord. Det er Torben Graversen, der står for eftermiddagens undervisning for denne gruppe. Resten af klassen sidder i et lokale nedenunder, med en anden lærer og selv om de i princippet laver det samme, er det uden kontakt til hinanden.

"I arbejder videre, der hvor I er kommet til", siger Torben Graversen til eleverne. "Hvis I har brug for hjælp, så ræk hånden op sig til".

Døren ud til aulaen bliver holdt åben med en kile - så der ikke skal røres unødigt ved håndtag - og efterhånden som larmen fra forbipasserende elever lægger sig, falder gruppen også til ro og bøjer sig over dansk- eller matematikhæfter. Et stykke tid ligner det nærmest en klasse fra en anden tid, før reformpædagogik og gruppearbejde, hvor eleverne rækker hånden i vejret, når de har et spørgsmål i stedet for at søge hjælp hos sidemakkeren og hvor ro, renlighed og regelmæssighed var i højsædet.

Det holder selvfølgelig ikke hele lektionen ud. Elevernes koncentration begynder at svigte, og støjniveauet stiger igen. Heldigvis er skoledagen ved at være slut, så Torben Graversen kan begynde at sende eleverne tilbage til håndvasken - med to meters afstand - mens han selv griber karkluden og begynder at tørre bordene af.

"Det er noget, jeg håber vi kan holde fast i, når vi engang kommer ud af det her", siger han. "Hygiejnen, det der med at huske at vaske hænder. Ikke bare børnene, men os alle sammen. Det behøver måske ikke være fem gange om dagen, men bare oftere end vi gjorde før".


 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ