Det ser heldigvis ud til, at det i Danmark er lykkedes at få nogenlunde styr på coronavirus. Derfor er lærere og pædagoger rundt om i landet igang med at  formulere rammer, vejledninger og retningslinjer for pædagogik og undervisning i forbindelse med genåbningen af skoler og daginstitutioner. Kommunale og nationale beslutninger, som har rod i sundhedsfaglige vurderinger, skal udmøntes lokalt. Jeg har ikke nogen sundhedsfaglig viden og har ikke  nogen grund til at betvivle myndighedernes anvisninger.  MEN det er, efter min mening, vigtigt at beskæftige sig med, hvad de rammer, vejledninger og retningslinjer gør ved pædagogikken. Hvad de gør ved læreren, pædagogen og barnet. Rammerne, retningslinjerne og vejledningerne vil nemlig i en periode være definerende for den pædagogiske praksis i daginstitutioner og på skoler. Altså definerende for det, vi er fælles om, og måden vi er sammen på. Det betyder noget, om det vi er fælles om, og måden vi er sammen på, er baseret på tillid og tryghed eller på frygt. Pædagogikken vil tage farve af det. Derfor må spørgsmålet stilles på skoler og i daginstitutioner: Er der en risiko for, at en særlig smittebegrænsende coronapædagogik udvikler sig og slår rod?  Jeg vil her forsigtigt og advarende række fingeren i vejret. Når daginstitutioners udearealer opdeles med hegn, når børn skal indtage måltider med afstand, når børn bliver afvist, hvis de vil give et kram til personale eller kammerater og når børn ikke må mødes på legepladsen eller i gården på tværs af klasser - så går noget i stykker. Noget går i stykker i relationen børnene imellem og mellem personalet og børnene. 

Er der en risiko for at hverdagen i daginstitutionen og skolen kommer til at handle om at fremme en god smittebegrænsende adfærd, hvor der ikke er tilstrækkelig plads til at bekymre sig om hinanden, drage omsorg og etablere relationer mellem voksne og børn?  Er der risiko for at vi mister noget af det, som er vigtigt for at danne og udvikle identitet og personlighed? 

Jeg trøster mig indtil videre med, at både statsminister, Mette Frederiksen, og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil, lægger vægt på, at i daginstitutionerne og skolerne, skal der stadig være plads til at lade børn være børn. Det skal vi huske, når der formuleres retningslinjer, vejledninger og rammer i disse coronatider.