Tag et billede af en larve, en myre, en vild plante eller en død flue i vindueskarmen. Københavns vilde natur skal kortlægges.

Vær med til at kortlægge Københavns vilde plante- og dyrearter

Københavns vilde natur skal kortlægges. Det sker i City Nature Challenge, hvor over 200 byer verden over deltager fra 24.-27. april. Alle kan være med. Tag et billede af en død flue i vindueskarmen, en larve under hækken eller en lille plante i gården.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Statens Naturhistoriske Museum i København står for deltagelse i kortlægningen. Det gælder om at finde ud af hvilke dyr, planter og svampe, der bor sammen med københavnerne. Også for at gøre forskerne klogere på bynaturen. Skoleelever kan fint deltage som en del af naturfagsundervisningen.

Egentlig var City Nature Challenge en konkurrence, men på grund af Covid-19 er det ændret til et samarbejde mellem de deltagende byer. Så museet opfordrer til, at man leder efter dyr og planter i sit lokalområde og at man undgår at lede i de parker og grønne områder, hvor mange mennesker færdes. At man husker at holde afstand.

Både døde og levende dyr kan fotograferes til kortlægningen. Men museet beder om at man ikke sender billeder af venner og kæledyr ind - "selv om de helt sikkert er søde". Det skal være vild natur.

Fra 28. april til 3. maj bliver observationerne identificeret. På hjemmesiden www.citynaturechallenge.org findes opgaver til forskellige aldersgrupper af børn, unge og andre borgere i byen. Her kan man også læse om vigtigheden af biodiversitet.