Der skal ikke herske tvivl om, at forventningen herfra er at KL intet frivilligt giver fra sig. De har fået en uindskrænket ledelsesret fra regeringen i 2013, og man kan med Michael Zieglers ord “ikke være halvt gravid”. Anders Bondo er denne gang gået til forhandlingerne uden krav, men med kommissionens anbefalinger under armen. Anbefalinger som skulle have vist en vej på de helt afgørende stridspunkter, men netop undlod det, fordi det var for kompliceret. En fair tolkning fra KL, er at de anbefaler at fortsætte med tingene, som de er.

Herfra er der derimod ønske om at fire klare krav nedfældes som aftale, nemlig loft over undervisningen, bund under forberedelsen, tid på opgaverne og genindførsel af aldersreduktionen. Det kunne også være spændende om KL’s formulerede ønske om en genopretning af tilliden kun er et ønske om, at vi som arbejdstagere igen skal stole på dem som ansvarlige arbejdsgivere, eller om det er gensidigt, og der igen gives tillid til at lærerne er ansvarlige nok til selv at afgøre om deres opgave løses på skolen efter endt undervisning eller kan løses hjemme på et senere tidspunkt med bedre overskud? Det mente de ikke, at vi kunne i 2013, men her i Coronaen har de pludseligt forventet at der arbejdedes hjemmefra med pionerkvalitetsløsninger svarende til den undervisning eleverne ville have haft i skolen. Det bliver interessant at se, om de kan blive enige med sig selv om hvorvidt vi kan, eller vi ikke kan forberede vores undervisning hjemme?

Nå, alle de gætterier på HVAD et aftaleforslag vil indeholde vil snart afløses af viden. Snart ser vi teksten, men det afløses af nye gætterier, for hvad vil være konsekvensen af at stemme JA eller NEJ? Det allermest korrekte svar er, det ved vi ikke før det er sket.

Hvilke muligheder og perspektiver er der ved at stemme JA?

Hvis vi ender med at stemme JA til aftalen, så træder den i kraft med virkning fra efter sommerferien, og afløser L409 de steder hvor man ikke har en lokal aftale. De steder hvor man har en lokal aftale, vil den stadig gælde frem til udløbet af overenskomsten i 2021. Så der vil ikke opleves lokale forringelser, førend der i 2021 ved overenskomstfornyelsen stemmes om hele OK21 (og lokalaftalerne udløber). Formentlig vil de kommuner der har lokale aftaler være villige til at forny dem, da det har været en af kommissionens anbefalinger, og dermed må forventes at indgå i den nye aftaletekst. Sikkert er det, at en accept af lokalaftalernes hjemmel i en arbejdstidsaftale vil give vidt forskellige vilkår landet over til at løfte den centralt bestemte opgave, nemlig de lovfastsatte krav for folkeskolen.

Politikerne vil notere sig lærernes aftalevillighed, og alt efter hvor Corydonsk de tolker, har vi enten underkastet os eller tilgivet dem, men det vil klart blive udlagt som at lærerne begraver stridsøksen og accepterer deres forhold så vi nu aftaler frem for lovgiver på skoleområdet.

Hvis vi stemmer JA, vil vi signalere god vilje. Det vil måske endda kunne bruges positivt til at sige at lærerne er interesserede i at vise samfundssind og få tingene til at virke?

Hvis vi stemmer JA i 2020, vil vi sikkert ikke se mange kommaer flyttet i den aftale der skal stemmes om i 2021 når hele overenskomsten udløber og skal fornyes? Den aftale vi stemmer om i 2020 vil altså i 2021 være den samme, i tilfælde af et JA. Herefter er det den aftale som vil være udgangspunktet fremover, hvis der skal forhandles nogle forbedringer hjem.

Der er også muligheden for at en aftale som på få punkter kommer os en smule i møde, vil lempe vilkårene for de af vores kollegaer, som arbejder under en ren L409, allerede efter sommerferien. 

Hvilke muligheder og perspektiver er der ved at stemme NEJ?

Hvis vi stemmer NEJ, så siger vi fra. Så siger vi fra overfor at spise det vi fandt uspiseligt for 7 år siden, nemlig uindskrænket ret til at malke patterne af koen eller smøre pålægget tyndere og tyndere på brødet, efter behov. Så siger vi at én lærer kun kan afkræves én arbejdsbyrde og ikke skal se den vokse til halvanden i dårlige år, fordi erfaringen også har lært os, at selv hvis der kom ‘gode år’, ville man aldrig gå tilbage i kravene. Vi skal slides op, spares væk og omsorgen for os som enkelte medarbejdere er fraværende. Vi kræver konkrete værn og klare regler.

Hvis vi siger NEJ, så viser vi regeringen og KL, at man ikke kan planlægge en OK-forhandling med tanke om at lovgive sig til det man ønsker i tilfælde af uenighed. 

Hvis vi siger NEJ, så giver vi dem noget at tænke over det næste års tid, for et NEJ i 2020 vil ikke give en konflikt i lys lue. Et nej vil ikke føre til strejke og lockout, men fortsætte med L409 og lokale aftaler frem til 2021. Men det vil vise at konflikten ulmer. Endnu et NEJ i 2021 vil betyde at overenskomten udløber og at lærerne strejker, hvilket vil tvinge KL til at overveje at varsle lockout. Og selvom der er et helt år til, så kunne man da godt forestille sig politikere som vil undgå den situation, eller hva? Næste år vil en skolelukning være uden personalet til fjernundervisning, da de jo er lockoutet! I 2013 forsøgte man at forklare forældrene at skolelukningen var nødvendig, men at børnene nok skulle klare den. Under Coronaen har man forsøgt at forklare forældrene hvor vigtigt det var at hjemmeundervise så børnene ikke går glip af noget. Hvilken stol vil man sætte sig på, hvis man skal forholde sig til lukkede skoler i 2021?

Hvis vi siger NEJ nu, så giver vi dem en huskekage, og samtidig også langt ind i regeringskorridorerne, fordi de skal overveje hvor tidligt de skal lave et indgreb? Thorning ventede 25 dage i respekt for at lade den danske model virke. Der er efterfølgende bred enighed om at hun ikke respekterede den danske model, men netop greb ind og gav sig selv det hun ønskede. Kan Mette Frederiksen leve med at vente længere end 25 dage, for at vise den danske model større respekt? Eller vil hun gribe endnu hurtigere ind, af hensyn til landets interesse? Kan en socialdemokrat, som stadig påstår at have arbejderklassens værdier intakt lave et lynindgreb i en overenskomststrid? Kan hun lave sådan et indgreb og bevare L409, eller bliver hun og regeringen nødt til at lytte til de krav der resulterede i et NEJ? Mette Frederiksen var beskæftigelsesminister i 2013 og hun udarbejdede L409 i sit ministerium, og hun præsenterede den på pressemødet for indgrebet. Har hun lyst til at se de gamle TV-billeder og skulle forholde sig til om det dengang var en fejl?

Hvis vi stemmer NEJ i 2020, så åbner vi ballet til en ny konflikt i 2021.

Om der er flest perspektiver i at stemme JA eller NEJ til en aftale Anders Bondo har forhandlet med Michael Ziegler ved ingen. Af den gode grund at ingen ved om KL vil overholde en løs aftale og vise ordentlighed? Ingen ved om et nej vil presse et bedre resultat frem? Ingen ved om vi vil få opbakning fra det øvrige samfund? Ingen ved om det er nødvendigt?

Men kigger vi bagud, så ved vi at 2013 viste kyniske politikere på modstanderholdet. Mange af personerne er de samme. Vi ved at dlf anbefalede at stemme JA i 2015 til aftalepapiret. Og at det ikke hjalp en tøddel på noget som helst. Vi ved også at dlf anbefalede et ja i 2018 til kommissionen, og det resultat bør man også holde op, når man lytter til anbefalingerne fra forhandlerne. Gav kommissionen de anbefalinger du havde håbet? Gav de håb om en bedre hverdag for skolelærere? 

Vi har hørt Anders Bondo rose kommissionsrapporten, fordi man nu har et fælles ståsted at se tingene fra. Er det aftaleforslag du ser næste mandag et godt resultat af det samarbejde?

En forhandler som præsenterer et aftaleforslag vil altid anbefale et JA, ellers ville de jo ikke sende det til afstemning. Derfor bør man også lytte grundigt til Anders Bondo, når han fortæller om hvilke gevinster han ser i den aftale han præsenterer. Men man bør lytte med sin erfaring i rygsækken, for er modparten til at stole på? Er teksten forpligtende nok til at de ikke kan løbe fra det Anders tror og håber?

Man bør også lytte til dem der anbefaler et NEJ. De er ikke selv bundet af nogle forpligtelser fra et forhandlingsforløb, men kan udefra påpege de passager der gør dem utrygge, eller det de synes der mangler, og som derfor måtte svæve i vinden. Jo flere argumenter man hører, læser eller overvejer, førend man stemmer, jo bedre grund står man på.

Den erfaring som vi har gjort os med KL siden 2013, har skabt en fastgroet mistillid. Den skepsis, som vi føler overfor en aftalepartner som skalter og valter med os efter for godt befindende gjorde også at vi ytrede denne skepsis på forskellige digitale platforme, og en lille gruppe af os fandt sammen i et fællesskab, hvor vi sammen aftalte at tage til genmæle mod ‘den nye fortælling’ om samarbejde, oprigtighed og tillid. Vi deler ganske enkelt ikke DLF-toppens tro på modparten, for den harmonerer ikke med virkeligheden vi ser. 

I vores stuer er tilliden til et aftaleforslag med en klar tekst, som rummer tydelige aftaler, værn og sikringer minimal. Vi er IKKE en NEJ-kampagne! Vi er en NEJ til uklare aftaler-kampagne! Det er klart, at en aftale hvor KL tilbageleverer tyvegodset fra det store bedrag i 2013, ville få vores JA, men forventningen er elastik i metermål og masser af vage formuleringer om ‘at have rimelighed i muligheden for at lykkes med opgaven’ og at det hele vurderes af lederen. Og vi er ikke i tvivl - Dét stemmer vi NEJ til, også selvom det betyder endnu et skoleår med L409 for os selv, og de af vores kollegaer som stadig har ren L409 som arbejdstidsregulering. Vi fortjener en ordentlig aftale - ikke en Coronakriseomskrivning af L409, pakket ind i salighederne ved et rejsehold!

  Men vi stemmer først, når vi har haft god tid til at høre begge sider udlægge perspektiverne.

Har du lyst til at se yderligere argumenter for hvorfor vi tror på konflikt og krav som vejen til forbedringer, kan du følge os på https://www.facebook.com/OK21-L%C3%A6rere-stem-NEJ-til-uklare-aftaler-103252221261173/?modal=admin_todo_tour