Blog
1   71

Der bliver kø ved håndvasken

Abonner på nyt om Folkeskolens matematikrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Nye tider i skolen - endnu en gang

Det bliver virkelig en ny og spændende tid, vi går i møde som lærere. Vi skal levere professionelt tilrettelagt undervisning med afstand. Vi skal arbejde med relationer, men nu med afstand. Vi skal have styr på den faglige progression, og det måske blandt elever, der ikke er vores egne. For der bliver brug for alle de rene hænder, skolen overhovedet kan fremtrylle.

Der er så de store spørgsmål om hjælpemidler og værnemidler. Jeg er i gang med at lave knuder på et reb. Knuderne bliver placeret med en afstand på 2,20 meter. Tovet skal jeg have med, så jeg kan sørge for at eleverne kan holde afstand, når vi skal hen og vaske hænder. Jeg tager det med hjem hver dag og desinficerer det. Min skole har lange gange, så for at overholde de 2 meters afstand må vi indføre ensrettet. Jeg forestiller mig, at eleverne i den evige jagt på rene hænder, cirkulerer rundt på skolen i snorlige række med afstand. Håndvasketider er selvfølgelig booket i AULA på forhånd.

Sommerens festivaler er aflyst, men skolen kan tilbyde noget af stemningen. Der er ikke tilstrækkeligt med håndvaske på skolen, så der bliver opsat mobile festivalhåndvaske. Hvis vi så sætter højtalere op, spiller musik og hygger på afstand, så er sommerens festivalabstinenser reddet. Håndvasken bliver en fest.

Vi kan heldigvis stadig holde møder, både digitalt men også helt analogt. Jeg ser frem til møder i skolegården, selvfølgelig med afstand. Jeg er lidt i tvivl om, vi må tage møbler med udendørs eller vi bare skal lave stående møder. Der er masser af alvorlige ting, der skal drøftes, og det kan sikkert godt klares midt i et stjerneløb eller en sangleg. Så længe hænderne er rene og afstanden er 2 meter.

Artiklen fortsætter under banneret

Der har været en del rod i udmeldingerne om, hvem der er udsatte i skolen, og derfor ikke skal møde på arbejde eller i skole. Det er heldigvis ved hjælp af et flowchart gået op for mig, at alle bare skal møde i skole. Nu skal man bare forbi sin læge for at finde ud af, om man kan passe sit arbejde. Hvis man er lidt nervøs for situationen, må man arbejde med en kreativ løsning. Tæller dårligt øjemål? Tørre hænder? Vi skal bare hele tiden huske, at det er en kontrolleret, gradvis, stille og rolig åbning.

Det var rart at forstå, at grunden til at børnene skal i skole er taget ud fra en samfundsøkonomisk vurdering. Det er godt for økonomien i landet, at børnene kommer i skole, for så kan forældrene komme på arbejdet – hvis de altså ikke lige er fyret eller sendt hjem. Samfundsøkonomien vinder på at børnene i 0. til 5. klasse starter i skole. Det er godt. Der er selvfølgelig visse udfordringer, der lige skal overkommes og fakta, der skal sluges. Vi skal forstå, hvorfor det er godt at sende eleverne i skole. Vi skal som skole og lærere forholde os til smitterisikoen for elever, familier og os selv og vores egne familier. Vi bliver lidt bange og nervøse. Men tænker også, at vi selvfølgelig gerne vil lave skole, men den her skole som vi er blevet pålagt af Sundhedsstyrelsen, er ligesom bare ikke vores skole. Hele mit liv har der i elevrådet været talt om skoletoiletter – hvor var sundhedsstyrelsen henne dengang? Skolen er ikke hygiejnisk, og skal være det nu. Bordene skal tørres af flere gange dagligt. Toiletterne rengøres flere gange dagligt. Det er nyt. Når jeg ser på de standarder, der hidtil har været omkring hygiejne, rengøring og vedligeholdelse på skolerne hidtil, tænker jeg, at der bliver kø ved håndvasken.

I min kommune starter vi først ”almindelig” skole mandag d.20, for der er rigtig meget, der lige skal være styr på, inden vi kan åbne Sundhedsstyrelsens Skole.

Der bliver visse logistiske udfordringer, men i en krisetid må vi tage det med godt humør, afstand og rene hænder. God påske


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.977 andre er allerede tilmeldt