Lærer til lærer
0   18

Guide til stedbaseret læsning i dansk

Tag dine elever med ud af klasserummet og læs og arbejd stedbaseret - en undervisningsmetode, der virker både med og uden corona-foranstaltninger!

Kære danskkolleger,

Jeg er desværre ikke en af dem, der helt fysisk kan bevæge mig tilbage til mine elever, mit klasselokale og min skoles lokalområde lige foreløbig.

Da landet lukkede ned, var min danskkollega og jeg godt i gang med at samarbejde med en forsker fra DPU og Aarhus Universitet om et spændende forskningsprojekt om stedbaseret læsning i folkeskolens ældste klasser. Vi skulle bl.a. have været på tur til en kro i nærområdet for at læse, fortælle og arbejde med folkeeventyr og den mundtlige fortælletradition, de er udsprunget af. Projektet forløber (indtil videre) gennem indeværende skoleår, og vi har prøvet kræfter med metoden gennem hele skoleåret på mange forskellige måder og med forskellige teksttyper.

Derfor kribler det lidt ekstra i mine fingerspidser efter at komme ud og læse med mine elever. Her deler jeg nogle ideer til, hvordan man kan arbejde med tekster udenfor på steder, der har potentiale til at åbne tekstens univers for og med eleverne - også på de mindre klassetrin.

Artiklen fortsætter under banneret

I denne nye situation, hvor meget undervisning skal foregå udendørs, giver det rigtig god mening at tage på langsomme gåture ud til steder i byen/nærområdet, der ikke umiddelbart synes at være steder for læring. Det kan være, eleverne ofte har gået hen over byens torv eller leget i skoven så mange gange, at de kender alle kroge og klatretræer. Men alle steder rummer skjulte egenskaber, og der er grund til at være nysgerrig, selvom man kender stedet godt! Og så er der jo også en hel masse steder, de ikke har været endnu.

 

Læring på steder

Der er læring i selve gåturen derud; en glæde ved at gå, en anden måde at tale sammen på, langsomheden, forventningen, der strømmer gennem kroppen. Og der er gevinst næsten uanset, hvilket sted du vælger. Det gælder bare om at komme derud og gøre noget uvant; læse en tekst, bruge sanserne aktivt og bevidst, bruge kroppen på en anden måde, lede efter spændende detaljer og vigtigst af alt: at tale om stedet, om teksten og om sammenhængen imellem sted, tekst og aktivitet.

At arbejde stedbaseret i danskfaget kan mange ting: tekstlæsning og -arbejde har potentiale til at blive en oplevelse, eleverne er aktive indsamlere af relevant viden, elevernes nysgerrighed vækkes, når de bliver bedt om at undersøge stedet: hvad kan du høre, lugte, se, mærke? Hvordan er stemningen på stedet? Måske husker eleverne teksten og/eller arbejdet bedre. Måske forstår de ord og begreber bedre, fordi de bruge deres sanser til at bearbejde ordet eller begrebet med. 

Jeg bilder mig ind, at elever i alle aldre kan læse stedbaseret - uanset, hvilket fokus undervisningen har, tror jeg, denne metode kan tjene til at skabe et rum omkring tekstarbejdet, hvor eleverne bruger krop, sanser og erfaringer til at interagere med teksten og stedet og lære derigennem.

 

Stedbaseret læsning i trin

  1. Det kræver forberedelse. Det er ikke nok at hive en eventyrbog ned fra hylden og drage afsted.
  2. Du vælger på forhånd en tekst, der skal læses/fortælles samt et sted, der giver mening til teksten og forbereder aktiviteter (jeg giver forslag herunder)
  3. Inde-ude-inde: Læsningen ude på stedet bør indgå i et forløb og ikke stå alene. Planlæg undervisning før og efter, der indgår i en sammenhæng med udeaktiviteten.
  4. Inden afgang fortæller du eleverne, hvad der skal ske på stedet; hvor langt de skal gå, hvad de skal lave, evt. regler for opførsel osv. 
  5. Turen ud til stedet kan med fordel bruges til, at eleverne hver for sig eller to og to forbereder sig på tekstarbejdet, fx ved at have noget at tænke over/tale om/lægge mærke til undervejs.
  6. Når I ankommer til stedet, sætter du eleverne til at undersøge stedet umiddelbart; slip dem løs og bed dem undersøge, hvad de kan se, høre, lugte, mærke. Hvilke detaljer lægger de mærke til? Har de været her før? Hvilke erfaringer har de med stedet i forvejen? Tag en snak og væk nysgerrigheden for stedet i fællesskab.
  7. Eleverne læser/du fortæller.
  8. Eleverne skal nu til at arbejde i dybden med teksten og med sammenhængen mellem tekst og sted. Aktiviteterne afhænger af valget af tekst og sted, men aktiviteterne kan med fordel være flere og en blanding mellem tekstnære og stednære.
  9. Eleverne kan undervejs samle noget ind på stedet; billeder, videoer, artefakter, som de kan arbejde videre med derhjemme. 
  10. Opsamling på stedet: Hvad har vi oplevet? Hvad har I samlet ind? Hvad er det for et sted, vi har været? Hvad bliver stedet brugt til? Kan eleverne allerede nu se en sammenhæng mellem tekst, sted og aktivitet?
  11. Hjemme igen kan I arbejde videre med teksten, men umiddelbart efter turen, er det vigtigt at tale om, hvilken sammenhæng, der er mellem tekst, sted og aktiviteter. Dine spørgsmål til eleverne varierer alt efter valg af fokus i tekstarbejdet, men du bør dreje samtalen hen på, hvad tekst og sted har med hinanden at gøre, hvorfor det givet mening at læse teksten på lige netop dét sted, og hvad det har givet tekstlæsningen, at de skulle læse den netop der. Her er nogle spørgsmål til inspiration: 
    • Tror I, historien kunne foregå på et sted, der minder om det, vi har besøgt?
    • Hvilke ting ved stedet kunne passe til det sted, historien foregår?
    • Hvilke ting ved stedet er anderledes end det sted, historien foregår?
    • Hvordan tror I, I ville tænke om teksten, hvis vi bare læste den hjemme i klassen?
    • Hvad sker der med jeres oplevelse af historien, når I læser med alle jeres sanser og med hele kroppen (i stedet for at sidde stille på en stol)?

I øvrigt gælder alle de gamle kneb stadig. Brug alt, hvad du plejer af læsestrategier og tekstaktiviteter, at forudsige handlingen undervejs i læsningen, at skrive ned undervejs, at læse op i små grupper osv. Meget af det, du gør i forvejen, kan tilpasses til stedbaseret læsning.

 

Vælg den rigtige tekst 

  1. Det skal være en tekst, du selv synes, er spændende og fed at undervise i.
  2. Så er der ikke flere trin.

 

Vælg det rigtige sted 

  1. Mens du læser teksten, er du helt sikkert allerede i gang med at overveje, hvad der er vigtigst, og hvordan teksten kan være eksemplarisk på den ene eller den anden måde. Vælg et fagligt fokus.
  2. Overvej, om der er et sted/miljø i teksten, der har særlig betydning for enten handlingen eller personernes udvikling eller forhold til hinanden. Hvis der er flere relevante steder i teksten, kan du spørge dig selv: hvad er den vigtigste begivenhed? 
  3. Overvej, hvilket sted i gåafstand der kan honorere nogle af ovenstående elementer. Handler teksten fx om afsked, kan du vælge en tog- eller busstation. Handler det om at blive udstillet/afsløret, kan du vælge torvet eller butiksgaden. Foregår meget af handlingen i en mørk skov, kan I tage i skoven og prøve at forestille jer, hvordan der ville være, hvis det var mørkt, tage tæpper med eller lignende.
  4. Hvis det er svært at få øje på nogle steder, der kunne være relevante og spændende i dit nærområde, kan du begynde med at tjekke byens gadenavne, som ofte afslører en del om, hvad byen har været gennem tiderne. Vær nysgerrig. Der findes guld alle steder! 
  5. Måske kan du endda søge hjælp på lokalhistorisk arkiv eller på nettet. Du kan også tjekke hjemmesiden landsbyhistorier.dk og  måske finde din skoles by eller bare blive inspireret.

 

Forslag til elevaktiviteter

  1. Læs en tekstbid og tag et billede, der passer til
  2. Udvælg relevante ord for teksten (det kan både være verber, substantiver og adjektiver), fx “menneskemylder”, “tætpakket” eller “mørkt”. Tag billeder eller videoer, der visualiserer ordet
  3. Saml forskellige indtryk af et centralt element i teksten, fx “uhyggelig”
  4. Lav en lille fiktionsfilm over et relevant tema, fx “afsked”.
  5. Saml på sanseindtryk, fx “hvor mange forskellige dufte kan I finde?”
  6. Saml på artefakter, der er særlige for stedet, fx sten, vinduer, lyde, stemningsmarkører osv.
  7. Find små fagtekster, der nuancerer temaet, fx “Hvad blev torvet brugt til i gamle dage?”
  8. Genskab (dele af) handlingen på film, evt. med et twist, fx nutidig
  9. Vælg et tekststykke, der er særligt spændende eller som vakte undren. Vælg et sted på stedet, der kan passe til
  10. Beskriv en central del af stedet i så mange detaljer som muligt
  11. Medbring billeder, som eleverne skal forholde sig til, fx historiske billeder af stedet, billeder til illustration eller til at sætte tanker i gang
  12. Skriv videre på historien, skriv dagbog, skriv …?

 

Ideer til undervisningsforløb

  • Læs eventyret Kejserens nye klæder på torvet. Fokuser evt. på det at blive udstillet/afsløret.
  • Læs folkeeventyret Klotte Hans ved en landevej. Fokuser evt. på forskelle mellem brødrene og Klotte Hans.
  • Læs eventyret Det er ganske vist på torvet. Fokuser evt. på mundtlighed, sladder osv.
  • Læs eventyret Hans og Grete i skoven. Fokuser evt. på børnenes mod eller på, hvad forældrene gør, ikke gør og burde have gjort. 
  • Læs romanen Den sidste henrettelse af Jesper Wung-Sung eller Den sidste offentlige henrettelse af Herman Bang på en galgebakke. 
  • Læs lyrik fra besættelsestiden på et kirkegård eller ved mindesmærker for 2. Verdenskrig; fx Bare en regnvejrsaften af Halfdan Rasmussen.
  • Læs novellen Var det en drøm? af Guy de Maupassant på en kirkegård.

 

Steder i nærområdet

  • Kirkegårde/kirke
  • Forsamlingshuse
  • Præstegårde
  • Kroer
  • Jernbanestationer
  • Gravhøje
  • Galgebakker
  • Forskellige landsbytyper
  • Torve
  • Parker
  • ...

 

Din rolle

Udover at sørge for, at dine elever ikke render væk eller ødelægger alt for meget (og at de overholder retningslinjerne for den nye corona-skoledag), er din vigtigste opgave at gøre dine elever nysgerrige på den gode og konstruktive måde, så der er fokus på, at det altså stadig er undervisning! 

Derefter er din vigtigste opgave at stilladsere elevernes sted-tekst-opmærksomhed. Det gør du ved at stille undrende spørgsmål til alt: hvad laver du nu? Hvorfor gør du sådan? Hvad tænker du om det? 

Men det er ikke alt, hvad eleverne gør og siger, der har relevans. Formålet med læsningen er, at stedet på den ene eller den anden måde skal understøtte læseforståelse eller fortolkning, så du bør holde dem på sporet af sted-tekst-sammenhængen så vidt muligt (der vil altid være nogle, det ryger henover hovedet på). Måske er du nødt til at tydeliggøre for eleverne, at læringsstedet og tekstens sted IKKE er det samme.

Du kender dine elever bedst. Måske skal du instruere alle aktiviteter samlet, måske kan eleverne selv forstå og følge en instruerende tekst, og du kan lave et lille løb med flere forskellige slags aktiviteter. Måske skal der kun være én aktivitet i alt.

OBS! Opfordr alle elever til at fortælle om de aktiviteter, de har gennemgået. Hvorfor tror I, I skulle gøre dét? Hvorfor valgte I at tage billede af dét? Hvorfor tror I, I skulle gøre sådan? På den måde sætter du gang i refleksionen over sammenhængen mellem aktivitet, tekst og sted.

 

Rigtig god fornøjelse med stedbaseret læsnings mange muligheder! 

 

Links til inspiration

skoven-i-skolen.dk

udeskole.nu/dansk 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.236 andre er allerede tilmeldt