Jeg sad i går og så Anders Bondo Christensens video på YouTube om den kommende tids gradvise åbning af samfundet - og om DLFs anbefaling om at aflyse de kommende afgangsprøver i folkeskolen.

Jeg er fuldt ud bevidst om, at det bestemt ikke er de bedste betingelser, vi har for at gennemføre prøverne i år - selv ikke hvis vi kommer tilbage til skolen tirsdag den 14/4. Alligevel holder jeg på, at vi bør gøre alt for at gennemføre både de skriftlige og de mundtlige afgangsprøver for vores 9. klasser i år.

Jeg er selv lærer i de ældste klasser, og meningen er, at jeg i år skal jeg have 2 forskellige 9. klasser op i den mundtlige prøve i engelsk. Derudover er der mulighed for, at begge mine klasser trækker skriftlig engelsk og mundtlig historie, hvor jeg så også skal have dem til prøve. Det ved vi først mere om den 27/4, hvor de lodtrukne prøvefag offentliggøres.

Jeg har desuden selv en datter, der skal afslutte 9. klasse i år, og da hun har valgt at starte direkte på gymnasiet efter sommerferien, er jeg især meget bekymret for, at hun muligvis ikke får lov at prøve en rigtig mundtlig eksamen, mens hun stadig går i folkeskolen. Det samme gør sig gældende for en stor del af mine elever. Jeg ved, at der ligger en stor læring i at få lov at prøve kræfter med en ægte eksamenssituation, så man er fortrolig og tryg ved den, når man kommer videre i uddannelsessystemet.

Anbefalingen fra Danmarks Lærerforening lyder (så vidt jeg har forstået), at man alene bør lade elevernes årskarakterer være adgangsbestemmende for den ungdomsuddannelse, de vil søge ind på. Hvis karaktergennemsnittet i årskaraktererne ikke er højt nok, skal den enkelte elev så alligevel have lov til at gå op til en prøve. Det er sådan set meget prisværdigt, men hvad så med de elever, der allerede har et tilpas højt karaktergennemsnit i årskaraktererne, men som samtidig kan gøre det endnu bedre til i prøvesituationen? Skal de ikke have muligheden for at ”shine” og opleve den fornemmelse, det giver, når man bliver belønnet for at have ydet en ekstraordinær indsats i sin forberedelse? Det synes jeg bestemt, at de skal, og derfor er det min klare holdning, at vi skal gøre alt for at gennemføre prøverne - selvfølgelig med respekt for de anvisninger der kommer fra myndighederne.

Foreningen for danske skoleelever udtaler, at de helst heller ikke ser, at afgangsprøverne bliver aflyst, da de også ser det som en vigtig afslutning på skolegangen i folkeskolen.

I det kommende har jeg prøvet at skitsere, hvordan et par eksempler i sommerens prøveperiode kan se ud, hvis vi kommer tilbage til skolen efter påske. Det bliver presset, men jeg er sikker på, at det med samarbejde mellem ledelse, lærere, censorer og elever kan lade sig gøre, hvis vi alle er villige til at ”hugge en hæl og klippe en tå” i forhold til prøveforberedelse og -afholdelse.

Skriftlige prøver: Perioden løber fra mandag 4/5 til torsdag 14/5

Igennem hele skoleforløbet (og især i udskolingen) har eleverne arbejdet med forskellige skriftlige genrer og skriftlige opgaver, som leder hen mod de afsluttende prøver i 9. klasse, og derfor er jeg egentlig ikke så bekymret for, om eleverne kan gennemføre disse i starten af maj måned. På min egen skole gennemførte vi tidligere på skoleåret terminsprøver, der så vidt muligt lignede de rigtige skriftlige prøver - så her er eleverne forholdsvis fortrolige med prøveformen.

Som jeg ser det, bliver det største problem ved de skriftlige prøver at overholde den afstand mellem eleverne, der gør, at prøverne kan gennemføres på en sundhedsmæssig forsvarlig måde, og det skal der selvfølgelig findes en løsning på.

Mundtlige prøver: Perioden løber fra onsdag 27/5 til onsdag 24/6

Materiale til prøven: tekstopgivelser, dispositioner, oplæg, synopser m.m. skal være censor i hænde senest 14 kalenderdage før prøvens afholdelse.

Igennem især 8. og 9. klasse er der blevet arbejdet hen mod den mundtlige prøve i de forskellige fag, og selv om vi har kort tid til at forberede eleverne på prøverne, så er det også min overbevisning, at det nok skal gå - også for de elever vi er mest bekymrede for.

Nedenstående eksempler skal tages med det forbehold, at skolerne åbner op for 9. klasserne tirsdag den 14/4 - og at udtræksfagene offentliggøres mandag den 27/4.

Eksempel 1 (bundne prøvefag)

Eleverne ved allerede nu, hvilke fag de SKAL til prøve i (de bundne prøvefag) - og til nogle af prøverne er der åbnet op for at trække/vælge fordybelsesområde på nuværende tidspunkt.

Eksemplet tager udgangspunkt i en bundet mundtlig prøve, der skal afholdes over 2 dage, onsdag den 27/5 og torsdag den 28/5 (hvilket vil være det absolut tidligste).

I dette tilfælde skal materialet være censor i hænde senest onsdag den 13/5. Det vil sige, at det vil være realistisk, at eleven har afleveret eksamensmaterialet til læreren tirsdag den 12/5. Det giver eleverne en periode fra tirsdag den 14/4 til tirsdag den 12/5 - altså knap en måned - til at forberede prøven, når de har afleveret.

Det er min overbevisning, at det er realistisk for alle elever at nå at forberede de mundtlige prøver i det tidsrum, hvis de selvfølgelig får den tid i skolen til forberedelse, som er angivet i det enkelte fags prøvevejledning.

Eksempel 2 (prøvefag til udtræk)

Eleverne og lærerne ved endnu ikke, hvilke prøvefag til udtræk, der er blevet trukket for deres klasse, men mange lærere har selvfølgelig tilrettelagt undervisningen i deres fag (indtil hjemsendelsen midt i marts og i nødundervisningen de sidste 3 uger) på en måde, så man har forestillet sig, at eleverne skal til prøve i faget.

Dette eksempel tager også udgangspunkt i, at den pågældende lodtrukne mundtlige prøve afholdes over 2 dage, onsdag den 27/5 og torsdag den 28/5.

I dette tilfælde skal materialet også være censor i hænde senest onsdag den 13/5, hvilket vil sige, at eleverne har godt og vel 14 dage til at forberede prøven.

Dette er MEGET kort tid, og det er klart, at det kommer til at presse nogle af eleverne meget, men her er jeg sikker på, at både lærere og censorer kun er interesserede i at hjælpe eleverne, så de får afleveret det bedste resultat ud fra det muliges kunst.

Vi skal huske, at nødundervisningen i den sidste tid har været det muliges kunst - og det gælder selvfølgelig også for de kommende prøver. Der er ingen, der forventer, at eleverne ikke vil være påvirkede af, at de har været væk fra den almindelige undervisning i en længere periode, men både de (og vi lærere) kan meget mere, end vi selv tror, hvis vi hjælper hinanden.

Jeg krydser fingre for, at jeg får lov at sende mine elever videre ud i livet med et positivt minde fra ”det grønne bord”. Jeg synes, at vi skylder at give de unge mennesker en ”rigtig” afslutning på tiden i folkeskolen.

Uanset om der bliver truffet den ene eller anden beslutning, er både elever og lærere dog enige om, at der meget snart bør komme en udmelding fra ministeriet.