Når vi sender vores børn ud i verden igen, så vil det være til nogle nye rammer. Man skal fortsat holde afstand. Man skal fortsat interagere med få forskellige. Man skal stadig være i små grupper. Man skal stadig vaske meget hænder og spritte af. Man skal stadig helst mødes udenfor.

Der har været en masse fokus på hjemmeskole og hjemmebørnehave, med lærere og pædagoger, der har hilst på via digitale kanaler. Forhåbentlig har der andre steder været fokus på at børn i mindre grupperinger kræver flere voksne ansat. At en skyhøj hygiejne kræver flere rengøringsfolk ansat. At behov for meget håndvask kræver flere håndvaske pr barn end en til femogtyve. At færre børn i hver gruppe, og stor afstand i mellem dem, kræver flere kvadratmetre. At flere udeaktiviteter kræver flere udekvadratmetre og flere voksne.

Hvis vi har oplevet hjemmeskoling og hjemmepasning med hjemmearbejdende forældre som en udfordring, så tror jeg vi skal regne med, at genåbningen af skoler og institutioner i en tid hvor Covid-19 stadig huserer, vil være en endnu større belastning. Vi vil komme til at skulle træne vores børn i at holde afstand og være opmærksomme. Vi vil stresse over hvert et host. Vi vil have flere sygemeldinger. Vores børn vil skulle spredes mere ud, og vil skulle gå i skole og børnehave på midlertidige matrikler og måske med midlertidige voksne og i færre timer.

Vi kommer til at åbne op til en anden verden, end den vi lukkede ned for. Det er vi nødt til at forberede os på.