Staten vil nu sikre, at forlagenes digital tilbud fortsat kan stilles gratis til rådighed for eleverne under nedlukningen. Lærerforeningen er ikke udelt begejstret.

Statstøtte til forlag, der giver gratis digitale læremidler under skolelukningen

Samfundssind kan koste dyrt, så nu får forlag og virksomheder bag gratis digitale læremidler en hjælpende hånd fra statslig styrelse, der vil betale for, at skolerne fortsat har adgang til læremidlerne under krisen. Det skaber ikke begejstring i DLF.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Med en økonomisk mini-hjælpepakke på to millioner kroner om ugen vil Styrelsen for It og Læring nu sikre en håndsrækning til de mange forlag og virksomheder, der i de seneste tre uger har stillet gratis digitale undervisningsmidler til rådighed for landets skoler, lærere og elever.

Senest fredag kl. 12 skal de forskellige leverandører komme med tilbud på deres produkter til styrelsen med henblik på, at styrelsen kan frikøbe produkterne til fortsat gratis brug for skolerne. De statslige indkøb skal i første omgang vare i 14 dage fra den 14. april og frem til den 28. april. Det skal sikre, at landets lærere fortsat kan have de bedste muligheder for at gennemføre så god fjernundervisning som muligt, lyder det i en pressemeddelelse fra styrelsen - der samtidig vil kræve, at mulige aftaler skal løbe en uge ad gangen.

Få overblik over de onlinetilbud, som er gjort gratis, imens skolerne holder lukket 

Samfundssind koster

Det statslige initiativ kommer efter, at en lang stribe leverandører af digitale læremidler stod i kø for at udvise samfundssind, da nedlukningen af Danmark blev sat i værk. De mange gratis tilbud har medført en voldsom efterspørgsel, og mange forlag og it-leverandører har oplevet mangedoblet aktivitet på deres platforme - med ekstra omkostninger til følge, blandt andet på grund af massivt øget behov for support.

Det viste sig fx hurtigt, at Egmonts undervisningsforlag, Alinea, hentede stor opmærksomhed efter lanceringen af Sofaskolen, hvor elever i hele landet dagligt får nye opgaver i dansk og matematik på Youtube. Hundredetusinder har fulgt undervisningen her, og også Gyldendal havde allerede en uge efter nedlukningen oplevet en tredobling af besøgstallene på digitale læremidler i grundskolen.

Nedlukning og undervisning på distancen: Dobbelt så mange har brugt Uni-login 

Leverandørerne selv og Brancheforeningen for Undervisningsmidler har ikke lagt skjul på, at de gratis tilbud efterhånden har medført et massivt økonomisk pres, som især truer de mindre forlag.

Forlagsdirektør i Alinea, Cliff Hansen, er tilfreds med, at styrelsen med sit nye udspil har "været på forkant".

"Det er meget fint at se, at man fra styrelsen og ministeriet har en erkendelse af, at man er nødt til at understøtte også i forhold til udbyderne af læremidler i den her ekstraordinære situation. Jeg er også tilfreds med, at man er kommet frem til en løsning, som man har gjort, forholdsvis hurtigt - og det er en fleksibel løsning, så det kan nå at komme i spil ret hurtigt", lyder det fra Cliff Hansen.

Efterlyser flere midler

Men omvendt lægger han ikke skjul på, at løsningen kunne have været bedre - set fra forlagenes side.

"Vi synes ikke, at beløbet er særlig stort i sammenligning med omfanget af opgaven. Vi havde gerne set, at der havde været nogle flere midler, for det her er noget, der giver forlagene ret store ekstraudgifter", siger Cliff Hansen.

Mild skepsis fra DLF

Det nye initiativ skaber dog ikke overvældende begejstring i Danmarks Lærerforening. Formanden for DLF's undervisningsudvalg, Regitze Flannov, udtrykker "mild skepsis" og rejser tvivl om, hvorvidt den statslige økonomiske håndsrækning til forlagene er den rigtigste måde at bruge pengene på.

"Vi kan jo godt lide, når paletten af materialer, som lærerne kan vælge ud fra, er så stor som mulig. Men vi har jo ingen som helst viden om, hvordan det her bliver brugt. Og når vi ikke ved det, så vil jeg altså stille det spørgsmål, om det nu også er den smarteste måde at bruge pengene på. Lærerne har jo i forvejen lavet deres årsplaner inden den her situation, og jeg kan i hvert fald konstatere, at der bliver brugt rigtig mange forskellige undervisningsmetoder lige nu - og mange af dem er fx fra vores skoletjenester og kulturinstitutioner samt de platforme, som skolerne i forvejen har købt. Det er jo ting, som lærerne selv leder", siger Regitze Flannov.