Blog
4   21

Naturfagseksamen 2020 – Hvad nu?

Abonner på nyt om Folkeskolens naturfagsrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Bekymringer, ønsker, dokumenter, grupper, pensumlister, prøvevejledning - tankerne er mange i disse "coronaskolelukkedetider" Kalenderen siger april, eksamen står for døren - men bliver det en aflysning eller et hvordan?

Billede Flickr/ ThomasHøyrup Christensen

Skoleåbning

Vi venter i spænding på udmeldinger om, hvornår skolen åbner igen. Tanken strejfer os med de ældste elever – det må da være os, der skal begynde først - 9.klasser, 10.klasser, 3.gér og andre der skal afslutte deres uddannelse til sommer. Om skoleåbningen bliver på denne måde, kan vi kun gisne om. Men man har jo lov at håbe!

Hvornår – kun gisninger, måske efter påske. Netop datoen for hvornår 9.klasserne må komme tilbage er i min optik en afgørende faktor, for dette års naturfagseksamen.

Artiklen fortsætter under banneret

Tiden bliver den afgørende faktor

Om eleverne har trukket deres emne den 1. april, eller det bliver efter påske – er for mig ikke det, der får eksamen til at vælte. Det er derimod, hvor lang tid eleverne har med deres gruppe, lærer/vejleder og ikke mindst i faglokalet. Dette emne med trækningsdatoen har de sidste dage været til stor debat i forskellige fora. Har du interesse i denne debat så tjek gruppen "Naturfagslærer i grundskolen" på Facebook

https://www.facebook.com/groups/915402905185143/?ref=group_header

Jeg har ikke blandet mig i debatten. Men jeg kan fortælle, at på Sølystskolen har 9. klasselærerne i samråd med ledelsen og naturfagsvejlederen besluttet, at eleverne trækker efter påske. Både elever og forældre er informeret om dette.

ØV ØV ØV - hvis eksamen aflyses 

De efterhånden mange elever, som jeg har haft til eksamen og været censor for, kan godt lide denne prøveform. Timerne i faglokalet med lærer og censor er ofte med til at afmystificere tanken om, hvad eksamen er. Langt de fleste elever tager gode minder og erfaringer med fra denne eksamen. Kompetencer som skal bruges i deres videre uddannelsesforløb. Det vil være ærgerligt, hvis de går glip af dette. 

Hvis 9. klasserne kommer i skole efter påske, så er naturfag jo ikke det eneste eksamensfag. Så man kunne overveje at offentliggøre udtræksfagene, så snart vi er tilbage. På denne måde kunne vi bruge tiden fokuseret til de fag, som er dette års eksamensfag. På denne måde kunne noget af den tabte tid indhentes.

Et ekstra blik på tidsplanen for juni 

Vi kerer os om vores fag – sådan er det, måske nærmest en præmis som faglærer. Jeg vil dog mene, at denne situation kalder på ekstra bevågenhed, når tidsplanen for eksamen skal planlægges. Der er fag som SKAL komme til sidst i år, da eleverne har brug for forberedelsestiden. Her tænker jeg bl.a. på naturfag og idræt. Måske dette bliver skoleåret, hvor alle ønsker sig at få beskikket censor. Så ved man med sikkerhed, at eleverne ikke skal op i naturfag før i uge 25.

Kære kollegaer – vi må vente i spænding og følge udviklingen. Følg med i nyhederne, på folkeskolen.dk, EMU og UVM.

PS: Kommer denne 9. årgang ikke til eksamen, så overlever de selvfølgelig også det. Men jeg håber nu alligevel, at der findes en forsvarlig måde, så de kan afslutte deres folkeskolegang på behørig vis.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.454 andre er allerede tilmeldt