Debat

Niels Egelund: Jeg har taget fuldstændig fejl med hensyn til PISA og vores skoler

(aprilsnar, red.) Et af mest kritiske røster i dansk skoledebat er manden bag PISA-undersøgelserne, professor Niels Egelund. Han indrømmer nu, at han har været alt for kritisk overfor danske skoler og deres lærere og elever. Læs med her, hvor Egelund forklarer, hvad der er gået galt. Han forklarer også hvordan, han vil gøre skaden god igen.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Egelund: Jeg har gjort enorm skade

Niels Egelund sidder på sit kontor på Danmarks Pædagogiske Universitet i København. Han er helt bleg og øjnene flakker. Det velkendte ansigt er lagt i meget bekymrede folder. ”Det irriterer mig grænseløst som fagmand, at jeg har gjort så stor skade på danske skolers omdømme,” forklarer han. Og fortsætter: ”Hele befolkningen har jo troet på mit sludder og svagt dokumenterede, negative møgfald.

Kun en kilde - PISA

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

I alle disse år har jeg udelukkende haft en eneste kilde til alle mine tilsvininger, nemlig PISA-undersøgelserne. Og det er blevet tydeligt for mig, at PISA slet ikke tegner et reelt billede af alt det fremragende arbejde, der foregår ude på skolerne. Man skal bruge mange flere kilder for at få den fulde forståelse af skolernes niveau.”

Niels Egelund vil gøre det godt igen

Han ser ud af vinduet og siger så: ”Jeg har tænkt længe over, hvordan jeg kan gøre det godt igen. Der har været mange søvnløse nætter. Men så gik det op for mig, at jeg må ud til lærerne, skolepædagogerne og forældrene og forklare mig.”

Niels Egelunds ansigt får farve, og han ser pludselig frisk og motiveret ud. Han fortsætter: ”Jeg er blevet ansat hos skolekonsulenterne fra Verdens bedste danske skole. De bruger langt mere af den tilgængelige forskning samt både læreres, pædagogers, skolelederes, elevers og forældres vidnesbyrd. De gutter vil skolerne det bedste. Og jeg er blevet omvendt til at tro, at reel anerkendelse og fakta med flere kilder er den rigtige vej frem. Jeg er meget taknemmelig for den chance, jeg har fået,” slutter Niels Egelund.

Ny bog og turné på vej

Casper Rongsted og Kasper Myding fra firmaet Verdens Bedste Danske Skoler fortæller, at de er glade for at have hjulpet Niels Egelund til nye erkendelser. Casper fortæller: ”Vi tager imod Niels med åbne arme, og vi starter en turné til september, hvor vi rejser rundt til samtlige landets kommuner. Her vil vi sammen med Niels Egelund lancere en fælles ny bog og et foredrag, der hedder: Danske skoler præsterer i verdensklasse. Det er faktisk Niels, der fandt på titlen. Vi glæder os meget til det, slutter Casper Rongsted verdensbedstedanskeskole.dk 

Foto af Kim Bach, Flickr

MVH Casper Rongsted

Powered by Labrador CMS