Den udbredte brug af gratis apps, programmer og hjemmesider i nødundervisningen udgår en potentiel trussel mod elevernes datasikkerhed.

Sådan sikrer du datasikkerheden under nødundervisningen

Der anvendes digitale værktøjer som aldrig før i den danske folkeskole. Men mange gratis programmer kan være til risiko for elevers og læreres datasikkerhed. Spørg din it-kyndige kollega eller kommunen, hvis du er i tvivl, lyder nogle af rådene til lærerne.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvordan sikrer man bedst en kvalificeret undervisning og kontakt mellem lærer og elev, mens skolerne er lukket på grund af corona-krisen?

Det spørgsmål stiller mange danske lærere sig selv i øjeblikket, og for mange har gratis apps og programmer været en del af løsningen.

For eksempel har flere fået øjnene op for programmet Discord, som mange elever kommunikerer igennem, når de spiller computer og derfor er fortrolige med i forvejen.

Blog: Fjernundervisning - Lærerne var ikke forberedt! Dog mulig løsning!

Men betaler man ikke for produktet, så er man gerne produktet, som et klassisk it-ordsprog hedder.

Forstået på den måde, at hvis et program er gratis at bruge, så betaler man ofte ved, at udbyderen får adgang til værdifulde data. Nogle gange ikke blot om brugen af programmet, men også den mere følsomme slags.

Derfor har Styrelsen for It og Læring (Stil) lavet en tjekliste til lærerne, der er i tvivl om, hvilke gratis it-redskaber de må anvende.

Ministeriet: Spørg din kollega

Første punkt på tjeklisten er at søge råd hos en it-kyndig kollega, for eksempel skolens it-vejleder.

Hvis vedkommende ikke kender og siger god for produktet, bør man som lærer overveje følgende:

- Skal man angive personlige oplysninger som navn eller fødselsdag for at bruge programmet?

- Indeholder programmet reklamer?

Blog: Børn skal ikke tvinges på sociale medier

 - Er der tale om en app: Stemmer de tilladelser, den beder om ved installation, over ens med det, den skal bruges til?

- Gemmer appen, programmet eller hjemmesiden data, som bagefter tilhører udbyderen?

- Er udbyderen fra et land uden for EU?

Hvis nogen af disse punkter giver anledning til bekymring, anbefaler Stil, at man som lærer lader være med at bruge produktet. Find link til hele styrelsens vejledning under artiklen.

It-vejlederne: Spørg kommunen

I Danmarks It-vejlederforening lyder opfordringen fra formand John Klesner, at man kun benytter redskaber fra udbydere, skolen eller kommunen har en databehandleraftale med.

Er man i tvivl, om der er det på det enkelte program, så kan man få det oplyst ved at henvende sig til kommunen.

"Vi skal forsøge at finde en måde at bruge de redskaber, vi ved, vi er på fast grund med", siger han til folkeskolen.dk/it.

"Er man i tvivl, bør man kontakte den ansvarlige på forvaltningen i kommunen, som kan oplyse, om der er en databehandleraftale, og generelt vurdere risikoen ved at bruge et givent produkt".

I forhold til brugen af Discord understreger John Klesner, at det er positivt, at lærene finder kreative måder at understøtte elevernes initiativer under nødundervisningen.

"Men omvendt skal vi sikre os, at det sociale fællesskab er gangbart datasikkerhedsmæssigt. Vi har allerede set angreb på Uni-login. Vi må sikre os, at der ikke er kræfter, som udnytter situationen", siger han.

Efter uni-login-angreb: Hul igennem igen

"Så længe man bare bruger Discord til harmløs chat, er der ingen problemer. Men i det øjeblik, en elev selv sætter en service op på en server, ved vi ikke, hvem der har adgang til data".

"Mit råd er kun at bruge programmer, hvor der ligger en databehandleraftale. Så er man helt sikker på ikke at komme i klemme".

Læs mere

Stils vejledning til lærerne

Powered by Labrador CMS