Debat

Brug tiden på at læse med jeres børn

Gør jeres børn en tjeneste, og grib en bog. Brug tiden under coronakrisen derhjemme fornuftigt. Hjælp dit barn med at læse, opfordrer dit barn til at læse, eller læs højt for dit barn uanset alder.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Coronavirussen ramte Danmark for alvor for godt to uger siden, og landet er nu så godt som lukket indtil efter påske – i hvert fald indtil videre. Danskerne er i langt højere grad hjemme end de plejer. Mange med langt mere arbejde end de plejer, nogle med langt mindre. I de fleste børnefamilier er man tvunget til at tilbringe mere tid sammen, da alle skoler og institutioner kun har åben for nødpasning, som kun halvanden procent af landets børn passes i ifølge Kommunerne. Så hvis man er derhjemme med sine børn – læs for dem!

Vi ved mange jonglerer med at få en hverdag op og køre, under måske urimelige vilkår, grundet coronakrisen, og dette opråb er ikke et forsøg på, at kaste flere ting i nakken på dem der allerede kæmper. For vi ved hos Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre, at der utvivlsomt sidder nogen derude der har nok at se til med hjemmearbejde, videomøder, børn der beder om hjælp til skoleopgaver, eller et barn som har spildt sin mælk udover gulvet. Vi ved dog også, at der findes børn derhjemme i stuerne, der keder sig, og som bruger en del tid på spil, film og leg – og det skal der selvfølgelig også være plads til. Nogen forældre keder sig måske endda også, fordi alt er lukket ned. Gør jeres børn en tjeneste, og grib en bog. Hjælp dit barn med at læse, opfordrer dit barn til at læse, eller læs højt for dit barn uanset alder.

Flere undersøgelser viser, at danske folkeskoleelever er blevet dårligere til at læse igennem de sidste 6 år, og den udvikling frygter vi hos Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre stiger stejlt under coronakrisen, hvis ikke der bliver prioriteret læsning fra forældrenes side. For skolerne er blevet endnu mere fjerne end før krisen, så selvom det stadig er lærerne, der har undervisningspligten, og selvom de knokler med at lære dit barn alt det, der normalt forventes, så er der ikke nogen skole der har et åbent Pædagogisk læringscenter i nærheden til at antænde læselyst, og derfor håber vi, at forældre blandt andet vil bruge denne tid på bøger og læsning.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Vi ved bibliotekerne har lukket, og bøger er en mangelvare nogen steder, men du kan fortsat gratis låne mange e-bøger, genlæse bøger du måske ejer i forvejen, eller undersøge om der er andre muligheder for at anskaffe bøger, købe dem online, eller låne dem af venner, kollegaer eller bekendte.