Blog
0   12

Corona-karantænen er både givende og opslidende

Abonner på nyt om Folkeskolens idrætsrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Efter blot fire dage med fjernundervisning satte min 9-årige datter en tegning op på døren til sit værelse med bogstaverne L-O-R-T. Da vi samme aften sagde godnat til hinanden, og jeg spurgte ind til tegningen, kiggede hun på mig med tårer i øjnene og sagde: ”Jeg savner, at alt er som det plejer…”

Foto: Privat/Trine Hemmer-Hansen

 

Nu er der gået lidt over 14 dage, og tegningen er heldigvis skiftet ud med en smiley med et stort smil. Vi er landet i det her herhjemme på en måde, hvor vi har fundet hinanden. Det betyder bestemt ikke, at der ikke bliver råbt grimme gloser i hjemmet, at dørene ikke bliver smækket i en gang imellem, at vi ikke i små glimt ønsker os væk fra matriklen blot i et døgns tid.

 

Artiklen fortsætter under banneret

En vigtig læring

Men hvor har de sidste to uger også lært mig en masse.

Det at sidde med én til én undervisning med mine egne børn er både fantastisk og samtidig hårdt og opslidende.

Knækker jeg koden sammen i det faglige, så er her en mulighed for at give mit barn noget enestående. For hvordan skulle en lærer med 25 andre børn kunne give den opmærksomhed og hjælp, som når man læser to sammen? Mine børn kan samtidig få hjælp til lige præcis det, de har vanskeligt ved i matematik, og i engelsk kan vi igen lave én til én undervisning, så forståelse, udtale osv. opøves. Så helt skidt er det jo ikke!

Dog er hverdagen også præget af at passe to jobs. Lærerjobbet både hjemme og online. Onlinemøder, koordinering med kollegaer over telefon, elever samt forældrekontakter pr. mail, osv. Det kan være stærkt udfordrende med børn og behov i huset.

 

En større grad af nærhed

Jeg føler, at vi er kommet tættere sammen i familien. Vi forlader ikke rigtig matriklen, og det stiller krav til en nærhed, som vi i 2020 måske ikke er så gode til at dyrke. Vi har her spillet et utal omgange af Rummikub, Uno, krig og fodboldkampe i haven – og undret os over, hvorfor vi ikke har gjort det mere.

Krisen lærer os helt sikkert noget for hver dag, der går. Evner jeg at tage de positive briller på midt i tragedien og de mistede liv, så kan jeg udnytte denne ufrivillige pause til at tænke over vores daglige liv.

Gør vi dagligt nok med hinanden i det nære?

Er vi tæt nok på vores børns sociale og faglige udvikling?

Nu står vi med det hele i hænderne selv, og så skal prøven stå. Kan vi selv magte at give vores eget afkom en trivelig hverdag, mens vi navigerer i kaos?

Vi har fundet vores rytme her – men det har krævet sit.

Og den sidste dør er sikkert ikke smækket endnu...


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Idrætsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.078 andre er allerede tilmeldt