Dansk
0   12

Prisvindere: Der er gode grunde til at arbejde med sproget – også i denne tid

Man kan sagtens få eleverne til at arbejde med sproget i dansk, mens de er hjemme. Dansklærer Jens Raahauge og sprogredaktør Martin Kristiansen skulle have modtaget sprogpriserne Svanen og Ællingen på torsdag. I stedet giver de her dansklærerne et par konkrete forslag.

Sprog er vanvittigt vigtigt, hvis man spørger dansklærer og tidligere formand for Dansklærerforeningens folkeskolesektion Jens Raahauge. For sprog forbinder mennesker, og sprog skaber virkeligheden.

"Sprog er en skabelsesproces, som minder om børns sprogudvikling. Og jo mere sprog man har, jo større bliver ens virkelighed", siger han.

Sprogredaktør i DR Martin Kristiansen er enig i vigtigheden. Hans sidder med ansvaret for Danmarks Radios sprogpolitik og for den interne sprogundervisning, hvor det talte såvel som det skrevne sprog er en daglig udviklingsopgave.

"Der er stor bevågenhed på sproget hos os og også blandt vores seere, lyttere og læsere. Sproget er jo det vigtigste formidlingsværktøj i den journalistiske praksis, og som landets største public service-udbyder har vi naturligvis også et ansvar i rollen som normsætter og afspejler af sprogbrugen i det øvrige samfund. Derfor er vi meget bevidste om det sprog, vi bruger".

De to sprogskapaciteter skulle på torsdag, på H.C.Andersens fødselsdag, have modtaget to nye priser, Svanen og Ællingen, indstiftet af Den Danske Sprogkreds. Restriktionerne omkring corona gør, at overrækkelsen er udskudt til 16. september. Men i mellemtiden har vi talt med de to sprogkapaciteter om vigtigheden af sprog i danskfaget, og hvordan man som lærer kan arbejde med sproget i denne specielle tid.

Mundtligheden er vigtig
De er enige om, at en vigtig del af sprogbevidstheden handler om at arbejde med mundtligheden. Forældrene lærer børnene at tale, men det er ikke gjort med det. Dansklærerne har en stor opgave, mener Jens Raahauge.

"Dansk er et mumlesprog. Det er vokaliseret, så det kun matcher et stammesprog i Himalaya, som ikke har noget skriftsprog. Danske børn lærer at tale og læse senere end andre, for de kan ikke dechifrere de enkelte ord ud af den medisterordpølse, der kommer ude af deres forældres mund. Personligt mener jeg, at sprogbevidsthed starter med oplæsning, fordi man der sætter tempoet ned og taler tydeligere. Som lærer handler det med et lidt tungt ord om fremstillingsdansk", siger han.

Artiklen fortsætter under banneret

Svanen og Ællingen

Den Danske Sprogkreds har sammen med Kulturcentret på Assistens kirkegård etableret to nye priser: Svanen for en forbilledlig indsats og Ællingen for en fin sproglig indsats, som dog rummer mulighed for forbedringer. "Jens Raahauge får Svaneprisen får sin livslange indsats for det danske sprog gennem sit forfatterskab og sit skolearbejde, og Martin Kristensen får Ællingeprisen for sin brave kamp for at forbedre sproget i Danmarks Radio, der meget ofte - og somme tider uforskyldt - står for skud i iltre læserbreve og blogindlæg". Priserne overrækkes på grund af corona-restriktionerne først 16. september.

Jens Raahauge mener, at lærerne med fordel kan arbejde med sproget både i forhold til deres egen tale i klassen, og når eleverne skal fremlægge for hinanden.

"Det er jo massekommunikation, og det kræver tydelighed og langsomhed. Det er en måde at blive opmærksom på og bevare sproget", siger han.

Netop det mundtlige sprog er også en del af det, Martin Kristiansen arbejder med i DR. Han holder blandt andet løbende kurser for journalisterne i at speake.

"Det mundtlige sprog, både det oplæste og det, der bliver til på spontansproglige præmisser, er helt centralt for formidlingen i radio og tv. Jeg tænker, at prosodi - talesprogets virkemidler i form af tryk, pausering, tonegang og så videre kunne være sjovt at arbejde med i skolen. At træne elevernes ører for alt det meningsbærende i sproget udover ordene, for det er rigtigt spændende".

I forbindelse med den undervisning, han og hans kolleger varetager i DR, har de samlet en masse viden på siden dr.dk/sprog, som han mener, at dansklærere kan have stor glæde af.

"DR's stilguide tilbyder for eksempel ud over generelle sprogråd indblik i en lang række mediesproglige emner. Det kan være sådan noget som dialekter, bandeord, klichéer, sproglig kildeafsmitning, eller hvordan man undgår papirord i det mundtlige sprog".

Som et kommentarspor er guiden i øvrigt fyldt med litterære citater om sprog med kildehenvisning, lige til at bruge.

"Der er også en tendensordsliste med ordbogslignende opslag over ord, der kører i nyhedsstrømmen, men hvis betydning folk kan have forskellige opfattelser af, fx 'ghetto' eller 'danskerne'", forklarer Martin Kristiansen.

Lad eleverne undre sig sammen med forældrene

Det kan være svært at arbejde med mundtlig fremstilling, når man ikke har eleverne samlet i klassen. Men Jens Raahauge mener sagtens, at man kan få eleverne til at arbejde med sproget alligevel.

"Jeg synes, man skal slippe mere frit, så det ikke kun handler om at løse opgaver i dansktimerne lige nu. Man kan jo benytte sig af, at forældrene kan være sprogligt sammen med børnene og sende undrespørgsmål ud til diskussion. Man kan tale om de gamle familiealbum, man kan tale om forskellige typer litteratur. Jeg mødte for noget tid siden en far på en parkeringsplads, som fortalte mig, at et undrespørgsmål, jeg havde stillet ved en morgensamling for 12 år siden, havde fået hans datter til at læse medicin. Selvfølgelig skal man lære alt det formelle stof, men man skal også bruge sproget til at erobre verden".

Han fortæller også om en historie om familien Vovsen, som han har beskrevet i et af sine blogindlæg på folkeskolen.dk - bloggen som også er en del af årsagen til, at han får prisen. Ideen her er, at man beder eleverne ved morgenbordet overveje, hvilke dyr deres forældre ligner, mens de sidder og tygger og snakker.

Bevidsthed om nyhedsindslag og litteratur om følelser

Er der så noget særligt, man skal være opmærksom på i forhold til sproget i denne tid, hvor sociale medier og visse traditionelle medier svømmer over med fortællinger om død, sygdom og frygtfaktorer?

"Internt er det ikke noget, jeg behøver at gøre opmærksom på, for alle er meget bevidste om, at det pt. handler om at beskrive virkeligheden så præcist og dækkende som muligt og ikke sensationelt. Generelt oplever jeg, at unge har en udviklet genrebevidsthed og fornemmelse for, hvordan mediesprog fungerer, men derfor er der alligevel ting, man let overser, som man måske kan overveje at arbejde med som dansklærer", siger Martin Kristiansen.

Han henviser til siden dr.dk/undervisning/dansk/tema/mediesprog, hvor der er godt stof og en lærervejledning, man kan bruge til at arbejde med nyheder.

"Vi ser blandt andet på, hvordan de journalistiske genrer sætter grænser for 'det mulige sprog', især ved begrænsningen i tid. Kernen i det journalistiske håndværk er jo at kondensere et stort stofområde ned til få sætninger, der stadig siger noget sandt. Det er ikke så nemt, som mange tror. Vi lægger også op til at se konversationsanalytisk på det journalistiske interview. Hvilke sandheder ligger der for eksempel i de metaforer, vi bruger om interviewet, når vi taler om en 'ordstyrer' og om 'interviewofre'?".

Raahauge og Kristiansen

Martin Kristiansen er søn af to dansklærere, og hans mor har været fagkonsulent i dansk og leder af Undervisningsministeriet afdeling for folkeskolens afgangsprøver, så han er vokset op med danskfaget. Han har en bachelor i litteraturvidenskab og historie og er derudover uddannet operasanger fra Det Kgl. Teater. I DR har han blandt andet været vært på litteraturprogrammet Alfabet, været fast tilknyttet Orientering samt tilrettelagt DR2-serien Kampen om sproget.

Jens Raahauge blev uddannet lærer i midten af halvfjerdserne, var i 17 år skoleleder, har skrevet et utal af bøger, anmeldelser, radioudsendelser, artikler og klummer. Var i mange år formand for Dansklærerforeningens folkeskolesektion og sidder fortsat i Dansklærerforeningens Hus, i tænketanken Sophia og i bedømmelseskomitéen for Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris

Jens Raahauge mener, at dansklærerne altid har en opgave i forhold til at tale om hele følelsesspektret.

"Det kan godt være, at det virker som et 68'er-fænomen at tale om følelser i dansk, men virkeligheden er altså også lidt 68'er-agtig. Der findes et poesisprog og et litterært sprog, som vi med fordel kan hente hjælp i, når vi har brug for at tale om følelser. Der er et væld af fantastiske bøger, der giver mening at læse og tale om lige nu".

Han nævner fx en "ufatteligt smuk bog" af Beatriz Vidal: Flyv. Eller bogen "Bagefter" om  religionernes forestillinger om, hvad der sker, når man dør. Ulf Stark har også en række bøger om at miste, og der findes masser af børne og ungdomsfilm, som giver mening, eller hele salmebogen.
"Det er guld værd, fordi de får en til at tale om muligheder, og hvad man tror på, så vi ikke hele tiden skal grave sig ned i mismodet og ulykkerne, men prøve at snakke om det med et poetisk sprog. Der er så meget at tage fat på, som flytter fokus fra det traumatiserende".

Og hvad var det så for et undrespørgsmål, Jens Raahauge stillede ved morgensamlingen, som fik pige til at læse medicin?

"Jeg spurgte, hvorfor hullerne i kattens skind passer til øjnene? En sagde, at det var Guds værk, en anden pegede på DNA, men så begyndte de at fantasere om, hvor skægt det ville være, hvis de ikke passede, så man skulle trække ned i huden for at følge med i timerne. Den type spørgsmål sætter noget i gang, og det har vi brug for, særligt i denne tid".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.278 andre er allerede tilmeldt

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.888 andre er allerede tilmeldt