Danmarks bedste elev-hjemmeside

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Pokémon-kort. Frimærker. Kapsler. Der er mange ting, man kan samle på. Nu kan samlermanien give adgang til Post & Tele Museets nye hjemmesidekonkurrence.

For første gang uddeler museet en pris til den bedste hjemmeside lavet af børn og unge i 4.-7. klasse fra Storkøbenhavn og Frederiksberg. Som titlen »Jeg samler på...« antyder, skal indholdet af hjemmesiden være en præsentation af de ting, eleverne samler på.

Der vil fra dommerpanelets side blive skelet til både indhold og det mere teknisk betonede. Dommerpanelet er sammensat af folk, der har forstand på både børnekultur og it. Der er pengepræmier mellem 1.000 og 5.000 kroner til de bedste hjemmesider.

Tilmeldingsfristen er 12. september. Konkurrencen løber indtil 17. november, hvorefter vinderen bliver kåret en måned efter. For tilmelding eller yderligere information se www.teponia.dk

Powered by Labrador CMS