Debat

Ytringsfrihed og offentlige tilskud

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Dansk Folkeparti har endnu ikke gjort sin stilling op omkring afskaffelse af portostøtte. Men lad mig prøve at forklare, hvad forslaget går ud på. For det første er der ikke tale om som lederen i Folkeskolen nummer 34 påstår at pålægge alle magasiner og fagblade en ekstra porto. Portoen forbliver den samme, men stats­tilskuddet falder bort. Det vil sige, at fag- og magasinpressen skal betale det samme i porto, som du og jeg og alle andre.

For det andet kan jeg ikke se, at en afskaffelse af portostøtten på nogen måde skulle være i strid med skattestoppet. Dansk Folkeparti er parat til at se på tilskuddene, men det forudsætter naturligvis, at vi også får indflydelse på, hvordan de penge, vi eventuelt sparer, bliver brugt. Problemet med fagbladene er, at de i stort omfang har overtaget det, der engang var avisernes særlige kendetegn nemlig en bestemt politisk ensrettet holdning, der i modsætning til aviserne understøttes af staten i form af tilskud. Folkeskolen er på linje med de øvrige fagblade bestemt ingen undtagelse.

At kæde statstilskuddene sammen med ytringsfriheden vidner om, hvor langt vi er kommet ud. Hvornår er ytringsfriheden blevet noget, der hvert år skal koste skatteyderne store ekstra summer? Ytringsfrihed og pluralisme er ethvert demokratisk samfunds vigtigste grundpiller. Ingen tvivl om det. Men ærlig talt: Vi har både trykke- og talefrihed. Hvad vi derimod mangler, er mere frihed til den enkelte borger, som selv må vurdere, hvad han eller hun ønsker at støtte. Og her har vi haltet bagefter i Danmark. I modsætning til venstrefløjen og fagbevægelsen har jeg nemlig så megen tillid til befolkningen, at jeg tror, den selv er i stand til at vælge.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Dansk Folkeparti agter dog ikke at tage endegyldig stilling til regeringens forslag, før vi har set et konkret udspil fra regeringen.

Svar

Kære Louise Frevert. Tak for din reaktion på min leder i sidste uge. Det er rart at konstatere, at Dansk Folkeparti endnu ikke har bestemt, om I vil være med til at fjerne portostøtten til fagblade og magasiner, for der er et par realiteter, som jeg håber, at I vil tage med i beslutningsgrundlaget.

Jeg skrev, at fjernelse af porto­støtten »er det samme som at lægge skat på ytringsfrihed og medlemsdemokrati«. Teknisk set er det ikke en skat. Men virkningen er den samme. Realiteten er, at finansministeren vil snuppe 188 millioner kroner fra portotilskuddet, og for Folkeskolen betyder det næste år en ekstraudgift på 13,4 millioner kroner. Det rammer både ytringsfriheden og medlemsdemokratiet.

Du skriver, at aviser ikke får støtte. Det er ukorrekt. De er alle sammen fri for at betale moms, og for eksempel Berlingske Tidende får cirka 25 millioner kroner i portotilskud, Jyllands-Posten 30 og Erhvervsbladet 60 millioner.

At vi skulle have en »bestemt politisk ensrettet holdning«, må jeg afvise. Der er mange forskellige holdninger i fagpressen. Folkeskolens leder er bladets og ikke Danmarks Lærerforenings. Vi redigerer efter journalistiske relevanskriterier, og debatten er åben. Selvfølgelig. Så du og andre politikere kan komme til orde i skoledebatten.

Til slut: Hvad er forskellen mellem ugeblad A og B, som begge bringer nyheder og artikler, der giver perspektiv og sammenhæng?

A er ejet af en stor, norsk industrikoncern, og det får millioner af kroner i portostøtte.

B udgives af en dansk fagfor­ening. Det skal ikke have én krone i tilskud.

A hedder Weekendavisen, B hedder Folkeskolen.

Thorkild Thejsen, chefredaktør for Folkeskolen