En hel del mennesker betaler deres skat med glæde. Nogle gør det med vemod, andre igen gør det slet ikke. Som offentligt ansatte betaler vi, uanset smilets bredde. Måske betaler vi mere, end godt er, fordi nogen smyger sig udenom, for nu at bruge en diplomatisk vending.

I oktober 2002 havde DR1 en udsendelse, hvor tv-journalisten Stig Andersen ekvilibristisk forklarede seerne, at der var en del firmaer, der ikke betalte skat. Han nævnte i forbifarten: Coca-Cola, McDonalds, Nestlé, Unilever og Q8. Og det kan nok være, at det fik smilet til at stivne i ansigtet på Q8s direktør Mads Rønnov-Jessen. En solid avisdebat mellem dherrer udspandt sig i ugerne efter.

Således påvirket af debatten klippede jeg mit kontokort fra LIC (Lærernes Indkøbs Central) i stykker, I ved det med Q8 oppe i hjørnet. Jeg begik herefter et ydmygt debatindlæg, som B.T. optog med mit hærgede Q8-kort som illustration. Jeg meddeler heri, at jeg er færdig som kunde i Q8. Dagen efter ligger der et brev til mig fra selvsamme direktør fra Q8. Han beklager min beslutning og forsøger i et langt brev at lægge luft til tv-journalistens påstande.

Men han overbeviser mig ikke, al den stund at han i Politiken den 4. oktober 2002 siger: »... det er et faktum, at Q8 ikke har betalt skat i Danmark siden 1984 ...«. Han forsøger at forklare sig ud af situationen. Jeg har hørt bedre forklaringer fra elever i 4. klasse.

Herefter skriver jeg til LIC. Jeg foreslår, at LIC dropper kortsamarbejdet med Q8. I et svarbrev fra 16. december 2002 siger administrerende direktør for LIC, Ib Hansen, at han er tilfreds med samarbejdet med Q8. Efter tv-sagen var han blevet kontaktet af Q8-direktøren. Han havde her fået at vide, at Q8 i 1980erne ikke havde haft overskud, men derimod underskud. Derfor den udeblivende skattebetaling. »Vi har således ikke nogen intention om at bryde med Q8 og vælge et andet selskab«, siger han i brevet.

Selv har jeg fået et nyt kort til benzinselskabet OK. Det er medlemsejet og betaler skat i Danmark, bekræfter tv-journalisten, der i øvrigt er meget interesseret i sagens udvikling, siger han til mig.

Peter Hess-Nielsen fra DLFs hovedstyrelse har her for nylig fundet ud af, at trods navnet Lærernes Indkøbs Central har ingen lærerorganisation en repræsentant i LICs bestyrelse. Men dette til trods må det være muligt at få adgang til de bonede gulve i LIC med et forslag om at droppe samarbejdet med Q8. For dette samarbejde klæder ikke LIC.

Mens vi venter, kunne vi passende, hver især, meddele LIC, at vi ikke ønsker et samarbejde med Q8. Selvsamme historie kunne vi maile til Q8. Eller vi kan såmænd bare lade være med at tanke op hos dem. Det vil måske få firmaet på andre tanker.

Det sidste ord er ikke sagt i denne sag det kan jeg love for.