Selv om Danmark med dommen »low quality and low equity« (Folkeskolen nummer 29-32) scorer lavest i OECDs bedømmelse, er der åbenbart stor overensstemmelse mellem dansk politisk vilje til at underordne uddannelserne løsningen af sociale problemer og OECDs kampagne for også at løse sociale problemer på uddannelsernes bekostning. Den negative sociale arv skal gennem en uhørt hersen med befolkningen bekæmpes i hele Europa på både samfunds- og uddannelsesplanet. Metoden må siges at være bemærkelsesværdig. OECD ønsker indført brugerbetaling på alle højere uddannelser. De studerende skal betale for den uddannelse, de har modtaget, når de engang har fået arbejde inden for de fag, de er uddannet i. Der er her tale om indførelsen af en helt ny beskatningsform, der sandsynligvis også vil blive pålignet lærerne. Ikke for at spare samfundet for uddannelsesudgifter, men for at kanalisere pengene ned til grunduddannelserne til fremme af lighedbestræbelserne dér, mere end til højnelse af uddannelserne. Det ligner alt sammen et opkog af gamle studenterrevolutionære 68er-optøjers proklamationer. Denne operation kræver imidlertid, at hele uddannelsessystemet fra folkeskolen til universitetet forsynes med en fælles målsætning. For kun derved hindrer man vort forhadte pengegale erhvervsliv i at præge uddannelserne med dets kapitalistiske interesser. Og sådan en målsætning ønsker OECD netop. Og hvis vi så til lejligheden retter angrebet mod selveste kapitalismens allerondeste fremtoning: Verdensbanken, så plejer man at kunne få selv betænksomme mennesker med på den værste. Og altså retter den internationale lærerorganisation et angreb mod Verdensbanken i det håb at lamme en selvstændig stillingtagen i de nationale lærerforsamlinger. Og det skal nok lykkes hos os. For vi ligger jo i bund hvad angår både uddannelse og bekæmpelse af sociale ulykker.